Flere dyrlæger og medarbejdere fra landbruget har delt deres oplevelser.
Har du oplevelser fra landbruget, som du gerne vil dele?
Flere dyrlæger og medarbejdere fra landbruget har delt deres oplevelser.
Deres vidnesbyrd tyder på, at der på daglig basis er store problemer med dyrevelfærd og regler, og at det også har en indflydelse på disse medarbejderes trivsel.
Hvis det skal ændres til det bedre, så er disse erfaringer og historier nødt til at komme frem i lyset.
Vil du gerne dele dine oplevelser, så kan du gøre det herunder og vælge, om det skal være anonymt.
Hvis du oplyser din mail, så deles den ikke til andre, men giver adgang til, at jeg evt. kan stille uddybende spørgsmål eller verificere din identitet og jobtitel, hvis nødvendigt - men stadig holde dig anonym.
Ingen ip-adresser eller andet gemmes nogen steder.
Fortalt af anonym, oktober 2024
Husk, at jeg var i start tyverne, og vi er tilbage i 1980’erne. Jeg har det grønne bevis. Vælger at være anonym, da jeg de sidste par år har befundet mig omgivet af grisefabrikker, og er nødt til at bo her en tid endnu…
Jeg har utallige ikke særlig rare oplevelser. Har passet både køer og grise - og jeg elsker dyr. I dag forstår jeg ikke, at jeg kunne gøre de ting, jeg gjorde. Vil blot nævne lidt.
Jeg kørte som husbondafløser, og skulle ud til en bonde, som havde mange køer. Han havde brækket benet, og brugte krykke.En dag så jeg ham i en boks med en ung ko, som lige havde fået taget sin første kalv. Hun var skrækslagen og mælken, som hendes kalv burde få, stod ud af hendes yver.
Han havde sat en antispark bøjle på hende, og bundet hende op i hovedet og bagtil, så hun ikke kunne bevæge sig. Glemmer aldrig hendes skræk. Og så bankede han hende med krykken, mens han rasende råbte og skreg. Det var forfærdeligt.
a jeg kom hjem, ringede jeg til arbejdsfordeleren, som mindede mig om tavshedspligten.... og fandt et nyt sted hos en kær gammel mand med 12 køer. Det blev mit sidste sted i det intensive landbrug.
Før dette har jeg kastreret utallige smågrise - det var forfærdeligt. Jeg skreg sammen med dem. Jeg har afhornet kalve - de skreg også, skræk og smerte. Man må kun kastrere og afhorne indtil en vis alder - ved ikke om det stadig er sådan - ellers skal dyrlægen bedøve og gøre det. Det holdt ikke altid.
I dag kan jeg ikke holde ud at se deres forhold, men jeg kender dem. Forholdene er jo desværre ikke blevet bedre. Der sker ganske enkelt for lidt for at forbedre.. hvert et tiltag i den rigtige retning, vil landmændene have penge for…Allerede dengang avledes der mod større yvere - højere mælkeproduktion og på søerne for at de kan få flere smågrise. Dengang havde vi et par orner, men nu findes der ornestationer - på lige fod med tyrestationer.
Jeg græmmer, skammer mig over den måde, vi behandler dem på. Over at folk lukker deres øjne - og nyder deres bacon/flæskesteg.
Folk vil bedrages - se bare den seneste Arla reklame.
~ Anonym
Fortalt af Martin, oktober 2024
Jeg har arbejdet som fodermester på en nu nedlagt gård, hvor jeg oplevede lidt af hvert, der er under alt kritik.
Ejeren af gården var stort set ligeglad med inventar, så smeden, der stod for vedligehold, blev aldrig eller sjældent kaldt ind før, det var helt galt.I mine fri weekender var det ejeren af gården, som passede mine stalde (5 stalde).
En mandag kom jeg ind til synet af en lille gris i klimastalden, som sad fast. Den var hårdt medtaget fra bid alle steder på kroppen. Jeg så, at den sad fast i et hul i risterne, de går på. Hullet var som en fælde med modhagere, der borede sig ind i grisens ben. Risterne/ spalterne var simpelthen rustet så meget, at de knækkede og lignede spidse kroge. Jeg blev nødt til at aflive grisen på stedet.
Jeg havde i flere måneder bedt om at få det lavet - uden der skete noget - og så sker dette. Jeg truede med at melde det til politiet, hvis ikke der kom styr på det med det samme. Resten af grisene gik på gangen indtil det blev lavet.
En anden gang var halmfyret gået i stykker om vinteren. Jeg havde tændt for varmeblæser i klimastalden for at få temperaturen op. Jeg opdagede så, at der var skruet ned for den, og fandt ud af, at ejeren af gården lige var på besøg. Han mente, at det var alt for dyrt, så jeg bad ham om at tage hjem til hans slagtestalde og passe dem, da han bare var i vejen, og at han åbenbart ikke kunne se at grisene lå i en stor klump og frøs. Og så skruede jeg op for varmen igen. Næste dag var blæsere på så lav en temperatur, at han lige så godt kunne have slukket den helt. Ejeren havde altså igen pillet ved blæseren, da jeg tog hjem.
Heldigvis kom dyrlægen på besøg den dag, og gav ejeren en skideballe, så naboerne sikkert kunne høre det. Det kom til at koste 5000 kr i medicin, og det var selvfølgelig mig der skulle medicinere alle smågrise - og der var mange. De andre på gården skulle så tage sig af det, jeg ellers skulle lave, fordi ejeren var for nærig til at betale for en afløser.
Grunden til, at alle grise skulle behandles, var fordi, gården var befængt med ondartet lungesyge, som vi ikke kunne slippe af med. Så snart det blev lidt koldt i staldene, gik det galt. Det var en gammel gård, som ikke var vedligeholdt.
Apropos vedligehold, så var der også den friweekend, hvor der sprang et vandrør i drægtighedsstalden. Det havde jeg også advaret imod, da der stod en lille stråle ud af røret. Grisene morede sig med det, og jeg tror, de har knækket røret helt ved at lege med det. Om mandagen flød der vand og gylle i 3 stalde og ud af gården ned i en lille bæk ved siden af.
Ja, jeg kunne måske skrive en bog om det...
Fortalt af Martin i oktober 2024.
--Det er en historie om, hvordan gammelt og ødelagt inventar kan have farlige konsekvenser for dyrene. Det er også en historie om, hvordan sygdom ikke tages seriøst, og hvordan medarbejdere, som egentlig gerne vil gøre det godt, heller ikke høres.