Sidste år blev Danmark det første land i verden, som fik en national handleplan for plantebaserede fødevarer. Det markerede WHO's generalsekretær, da han i forbindelse med COP 28 sagde, at plantebaserede kostvaner er "essentielt" for menneskers og planetens sundhed.
Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus, WHO's generaldirektør, gjorde klart, at fødevareproduktionen er ansvarlig for "næsten en tredjedel af den globale sygdomsbyrde" og 30 procent af de globale udledninger af drivhusgasser. Langt størstedelen af disse udledninger kommer fra animalsk landbrug.
"Det er derfor vigtigt at forandre vores fødevaresystemer ved at skifte mod sundere, mere varieret og mere plantebaseret kost."
WHO har længe haft fokus væk fra animalske fødevarer, som er normalen i deres 'Healthy Diet Guidelines', ligesom verdens største diætistforening fremhæver, at en plantebaseret kost både kan forebygge nogle af vores værste livsstilssygdomme og være godt for miljøet. Danmarks egne kostråd fremhæver også det plantebaserede køkken, og lægger også vægt på, at der ikke kun er tænkt på sundhedsfordelene, men også klimaet. Rent faktisk viste Københavns Universitet, at vi kan spare op i mod 14,9 mia. kr. om året i vores sundhedssystem, hvis vi alle i Danmark fulgte kostrådene.
Landbruget var på dagsordenen under COP28
For første gang markerede man under klimatopmødet, at det er nødvendigt med en større transformation af vores fødevaresystem. Der blev efter flere forhandlinger lavet en tekst, som de forskellige nationer blev enige om. I 'De Forenede Arabiske Emiraters erklæring om bæredygtigt landbrug, modstandsdygtige fødevaresystemer og klimaindsats' anerkender regeringer, at landmænd har brug for hjælp til at tilpasse sig klimaændringerne og lover at reducere deres landes landbrugsemissioner.
Teksten er dog blevet kritiseret. For tilsagnet om at fremme bæredygtigt landbrug virker vagt og ikke ambitiøst nok. Det vigtigste og mest afgørende for at kunne skabe et bæredygtigt landbrugssystem er en kraftig reduktion i landbrugsdyr, men det kom ikke med i den endelige tekst.
Uafhængigt af COP sker der dog ændringer
I september 2023 støttede mere end 650 akademikere et åbent brev koordineret af Plant Based Universities:
"We are in a crucial period for the future of all life on Earth, the decisions we make now will shape the future of humanity and the natural world. Our young people, many of whom study at your institutions, deserve to know that their universities are actively working to create a future for them to graduate into."
De ønsker, at britiske universiteter forpligter sig til plantebaseret catering for at bekæmpe klima- og naturkrisen. Underskriverne omfattede Imperial Colleges professor Frank Kelly, en ekspert i folkesundhed, og UCLs professor i geovidenskab, Chris Rapley.
Udover den slags initiativer, så er der lande, der, ligesom Danmark, begynder på egne køreplaner. Den schweiziske regerings nye klimastrategi foreslår at reducere landets kødforbrug, og Tysklands nationale ernæringsstrategi, offentliggjort i juni 2022, har øgning af plantebaseret mad som et af dets centrale mål.
Et par uger før COP28 kom The Lancet med en rapport, som netop (igen) gjorde det tydeligt, at en plantebaseret kost - og dermed et landbrug, som fokuserer sin produktion på fødevarer direkte til mennesker frem for dyr og produktion af dyr - er en effektiv måde både at tage vare på menneskers sundhed og trivsel, men også planetens sundhed og trivsel.
"Ikke-optimale kostvaner er en førende risikofaktor for livsstilssygdomme globalt. At fremme et skift til sundere, mere plantebaserede kostvaner kan reducere drivhusgasudledninger væsentligt, samtidig med at det giver store fordele for folkesundheden."
Tilbage i 2015 startede udgivelsen af deres rapport med ordene:
“Tackling climate change could be the greatest global health opportunity of the 21st century.”
Comments