Der er et helt bestemt begreb, som jeg mærker dybt i mig, og som, for mig, er virkelig vigtigt. Jeg oplever, at det indkapsler en del af mig, som jeg har haft med hele livet - også selvom jeg bestemt ikke altid har handlet efter det.
Det er ‘universel medfølelse’. Og det var emnet for mit allerførste blogindlæg tilbage i 2015. Hvis man virkelig ‘smager’ på ordene, så fortæller de virkelig meget. Og de rammer bredt ud over hele ens liv med enorme konsekvenser.
Universel medfølelse.
For mig handler det om en måde at være i verden på, hvor vi oplever, og styrker, en forbindelse til vores omgivelser, uanset hvem eller hvad det er - inkl. dig selv. I virkeligheden er det en gammel visdom, som kan findes i både zen-traditioner, ahimsa og mange andre steder, men den kan også findes i de større religioner, som en udgave af ‘den gyldne regel’. Det er en meget enkel regel, som lyder, at uanset hvad du ellers ønsker for dig selv - giv det til andre. Ønsker du kærlighed, så giv kærlighed, ønsker du rigdom, så vær generøs, ønsker du frihed - så lad andre være frie.
Den universelle medfølelse og dette princip handler i sin baggrund også om, at alt i virkeligheden er ét. Så selvom du måske er medfølende overfor andre for selv at have det godt (og forskning af hjerner viser, man får det godt ved at gøre godt), så gør det ingen forskel, da det altid rammer bredt. For du er i din natur forbundet til andre.
Selv Albert Einsten og kvantefysikere i dag bekræfter, at det er en illusion, når vi ser ting og hinanden som separate.
Vi ser dog ikke, hvor meget vi egentlig påvirker på daglig basis, fordi vi ikke ser den forbundethed, der er i alting. Vi ser den ting, vi har i hånden, men ikke alle de dele den er lavet af og alle de steder og andre mennesker og dyr, som den har været forbundet med og påvirket.
Og det betyder især noget, når vi ser på vores fødevaresystem, og hvad vi spiser. Det er derfor dette emne, fødevarer, fylder så meget for mig.
Det påvirker nemlig ikke kun dit eget sind og din krop, men også virksomheder, medarbejdere, natur, dyreliv, jordbund, drikkevand, havet, luften, klimaet, biodiversitet, mikroliv m.m. og de millionvis af dyr, der gennem diverse manipulationer avles frem i landbruget. Vi ser faktisk påvirkningen overalt omkring os, hvis vi virkelig kikker efter.
Vores fødevaresystem fortæller oveni en gigantisk historie om vores kultur, og hvem vi er som mennesker og individer. Det har det altid gjort.
Da vi for 10.000 år siden begyndte at tage ejerskab over dyrene, da begyndte vi at se dem som ting. Noget vi kunne eje og være herre over. ‘Capita’ på latin betyder hoved. Det havde at gøre med ejerskabet over kvæg.
Det var de rige, der smæskede sig i dyr, fordi det er den mest ineffektive form for føde og dermed et tegn på, at man havde råd til at fodre dyrene. Jo flere penge vi har skabt i verden, jo flere har spist dyr, og det ‘begær’ er nu den største årsag til flere af de planetære kriser, som vi er i lige nu - ligesom vores sundhedskrise.
Vi har gjort indtaget af dyr til en kæmpe del af vores kultur. De er i vores morgenmad, snacks, frokost, aftensmad og aftenslik. De er i vores tøj, make-up, medicin, sko, maling og meget mere. Oveni er der også utrolig mange historier forbundet med indtaget af dyr, som vi fortæller os selv og vores børn, selvom vi egentlig godt ved, at de ikke nødvendigvis passer.
Og vi lukker kollektivt øjnene for de lidelser, som det skaber - både i os selv, på planeten og dyrene, som ender på tallerkenerne.
Hvis vi formår at løfte os selv lidt op og se, at alle disse ting er forbundet, og ser dyrene for dem, de virkelig er - ikke ting, men levende, følende væsener, som ønsker den samme frihed og kærlighed (den gyldne regel), som vi gør, så kan vi begynde at hele både dem, os selv og planeten.
Det er den universelle medfølelse. En måde at være i verden på, som, i hvert fald for mig, virker som et godt sted at starte i forhold til de mange udfordringer, som vi står overfor
- og som alle er forbundet med vores tallerkener.
Comments