Det her skulle bare have været et kort opslag på SoMe i min "VIDSTE DU"-serie med et par udtalelser og fakta med kilder til. Pludselig fik jeg dog gravet mig længere ned, end jeg havde regnet med. Dyrlæge Astrid Ruegaard, som i mange år har arbejdet for og skrevet om landbrugsdyr, gjorde mig opmærksom på nogle bestemte rapporter, der belyser nogle vigtige detaljer, som jeg var nødt til at få med.
Sådan er det med nørderier og ture ned i kaninhullet... :)
Det er ikke et særlig rart indlæg, men det er vigtigt at være oplyst, og det omhandler os alle.
Hæng på fra starten af, for jeg går lige til sagen.
Antibiotika skaber resistente bakterier
Vi ved, at vores brug af antibiotika skal være forsigtigt. Vi skal kun bruge det, når det fx er en bakterieinfektion, hvor man ved at antibiotikaen virker og helt ideelt, først når en resistensundersøgelse har vist, at det valgte præperat er effektivt mod den pågældende infektion.
Vi ved nemlig, at forbruget af antibiotika skaber resistente bakterier, og hvis vi ikke længere kan bruge det, så er vi virkelig i problemer, og på medicinsk vis kan være sendt tilbage til gamle tider, hvor vi døde af simple infektioner.
Den nødvendige forsigtighed kan være svær at få øje på i landbruget.
Når man har flere hundrede eller måske tusind dyr i en besætning, så kan dyrlæger ikke nå at tilse dem alle og være alle steder. Derfor er det mere og mere normalt, at dyrlægerne bare udskriver medicin uden selv at tilse dyrene.
Jeg talte selv med en griseavler for nylig, som sagde, at de sådan set var dyrlægens forlængede arm.
Det er vigtigt lige at slå fast, at grunden til, der bruges de store mængder antibiotika i landbruget, er fordi, at produktionen i sig selv fremkalder ‘produktionssygdomme’, som aldrig ville opstå i naturlige forhold.
Dyrevelfærden
Disse produktionssygdomme opstår fx, når man tager pattegrise fra deres mor efter 3 uger, men hvor de naturligt ville die i 3 - 4 måneder. I den naturlige fravænning vænnes de langsomt til anden kost end modermælk, men i landbruget er det en brat og tidlig fravænning. Det giver dårlig mave og diarre. Produktionssygdomme kan også opstå på baggrund af, at man avler dyrene på en måde, hvor de føder langt flere unger, end de egentlig kan klare.
Dyrlæge Astrid Ruegaard udtaler til lisel.dk:
“Generelt er det klart, at måden, vi holder dyrene på, fremkalder sygdom. I dette tilfælde fordi vi tager ungerne alt for tidligt fra deres mor, og fra den korrekte mælkeernæring hun giver. Det er endnu et eksempel på produktionssygdom... altså at måden vi passer, fodrer og avler produktionsdyr på, gør dem syge!”
Hun fortsætter:
“I takt med at landmændene har fået lov til i større og større udstrækning selv at diagnosticere og starte behandling (fordi dyrlægen har stillet en "besætningsdiagnose" som en del af deres sundhedsrådgivningsaftale med besætningen), så må man også forvente et både for stort og i mange tilfælde måske også helt forkert brug af antibiotika.”
Eksempler, hvor galt det kan gå, når man kører en fabriksproduktion af dyr, er i produktionen af kalve.
Kalvedødeligheden har ikke flyttet sig i 20 år på trods af, at Landbrug & Fødevarer i alle de år har haft et mål om, at den kommer ned på 5,5 %. Den ligger mellem 8 og 9 %. Det lyder måske ikke af så meget, men det har stor betydning for dyrene.
Her er et par citater fra en undersøgelse:
"I denne undersøgelse var 5 % af kalvene aflivede og 95 % var selvdøde. Inden for gruppen af selvdøde havde 80 % været i behandling for sygdom. Det vil sige, at kvægbruger og eventuel dyrlæge har været bevidste om, at den pågældende kalv ikke var rask. Til trods herfor er 80 % af kalvene ikke aflivet, men derimod døde af sig selv."
"Blandt kalve med infektionssygdomme var 56 % behandlet med antibiotika. Af disse har den valgte besætningsdiagnose, og hermed behandling, været korrekt i 67 % af tilfældene.
I alt 30 kalve blev fundet døde af tarmbetændelse. Af disse var 17 kalve behandlet for tarmbetændelse, fire var behandlet for lungebetændelse, mens ni kalve aldrig havde modtaget nogen form for behandling.
Ud af ni kalve med lungebetændelse var fem kalve behandlet for lungebetændelse, én kalv var behandlet for tarmbetændelse, og de resterende tre kalve var ubehandlede.
To kalve med medfødte hjertelidelser var begge behandlet for lungebetændelse. I alt var 50 % af kalvene med ikkeinfektiøse sygdomme behandlet mod infektion ud fra besætningsdiagnoser."
Det er bekymrende, at kalvene skal dø med stor lidelse, men også at så mange dyr er behandlet forkert.
I forbindelse med pattegrisene ligger dødeligheden på cirka 29.000 om dagen. Det er cirka 10.700.000 om året. Vi slagter og eksporter 31.000.000, så det er over 25 % af grisene, der aldrig når hverken eksport eller slagting, men dør få dage gamle. Her er tallene.
Lidt mere baggrund til det med fabriksproduktionen og syge dyr omhandler netop disse pattegrise og deres mødre.
På side 8 i en rapport, der er udarbejdet af antropolog Inger Anneberg, er en anbefaling blandt andet at tage:
"...den nuværende avlsstrategi op til overvejelse. Nogle dyrlæger og svineproducenter/medarbejdere pegede på at de store kuld pattegrise kunne føre til en række sygdomsproblemer".
Der følger en del udtalelser fra medarbejdere og dyrlæger i landbruget. Blandt andet følgende tre:
Medarbejderen på side 50:
”Men hvorfor er det, vi avler så meget på soen, at hun får flere og flere grise, hvis vi ikke kan holde liv i dem? Hvorfor det ikke var bedre at få lidt færre, større levedygtige grise, som man egentlig kunne holde liv i. Men det syntes han (manden fra SEGES, red.) var noget mærkelig noget at spørge om. Og det kan man jo ikke avle på - at få færre grise. Det er jo nok også fordi jeg ikke tænkte økonomien i det. Han mente i hvert fald ikke, at der kunne betale sig, at man havde færre levendefødte”.
Dyrlæge 3 udtaler sig på side 81:
”Altså, avlen er sådan i dag, at den er styret i toppen af avlspyramiden, og der tænker man bare flere og flere og flere og flere grise, og det har man gjort de sidste 30 år. Og vi har sejret ad helvede til, fordi nu får de jo 18,5 levendefødt, og så er der som regel en til to dødfødte, så de får over 20 fostre. Det er fuldstændig sindssygt. Fuldstændig sindssygt.”.. ”Så er der altså også de der immature, bette skravlede, der vejer mellem 700 og 800 gram, eller... Ja, hvis vi er heldige. Som lige er til at slå ihjel.”
Dyrlæge 5 udtaler sig på side 81:
”Det drejer sig om, hvor mange kilo får du ud af farestalden. Ikke? Hvor gode grise får du ud der, og så er jeg sådan set ligeglad med, om de har otte eller de har 12 procents dødelighed i farestalden. Eller de har omkring to procent døde grise ved fødsel. Ikke? Det betyder knap så meget. Hvis bare resultatet på det tidspunkt, uanset fravænningsalderen, betyder, at det er nogen grise, der kan klare sig længere oppe i systemet.”
Og følgende udtalelse om bredspektet penicillin, som også er at finde i rapporten:
I konklusionen af nævnte rapport står der:
I alle de deltagende besætninger blev der brugt antibiotika til fravænningsgrisene...
Måden hvorpå antibiotika blev brugt var forskellig mellem besætningerne. Begrundelsen for at bruge antibiotika var ofte diarré men også erfaringer med andre sygdomme blev nævnt.
Antibiotika blev anvendt både til enkeltdyr, og som flokmedicinering, ofte i forbindelse med sygdom ved foderskrift. Det kunne også være et krav fra aftageren, at grisene var behandlede med antibiotika inden de forlod besætningen.
Det kan jeg kun forstå som, at man behandler grise med antibiotika på trods af, at de måske ikke er syge.
Jeg synes, det er vigtigt at huske, at vi hele tiden taler om dyr, som har en bevidsthed, og kan føle, hvad der gøres ved dem. I rapporten fortælles der også om, hvordan medarbejderne kan se, at det påvirker de små grise, når de flyttes rundt på - at der er en stress forbundet med det, som påvirker deres helbred. Ofte fornemmer man også, at det ikke er rart for medarbejderne at være både årsag og vidne til det, dyrene gennemgår.
Det har længe været en farlig kurs
Det er blevet ulovligt at give antibiotika for at fremme vækst, og det er ligeså blevet gjort ulovligt at bruge medicinsk zink. Zink er gjort ulovligt, fordi det er et tungmetal, der forurener jorden. Forbuddet betyder så, at forbruget af antibiotika til smågrise, der fravænnes fra soen, er steget, hvilket DTU skriver i november 2023.
Både zink og antibiotika bruges for at forhindre diarre, da det er hårdt for smågrisene at blive fjernet for tidligt fra moren.
Alt det brug af antibiotika har konsekvenser for bekæmpelsen af alvorlige sygdomme, som vi kan rammes af:
…increased frequency of neomycin resistance … E. coli, from 6.9% in 2016 to 43.2% in 2022. This is concerning because it is one of only a few drugs recommended in Denmark as first choice for treating E. coli-associated post-weaning diarrhea. The rapid increase in neomycin resistance might, at least in part, be due to increased use of neomycin in weaners(/smågrise red.).
~ DANMAP summary report side 31.
“I Danmark er der nu en meget resistent stafylokok, kaldet MRSA… Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle der har daglig omgang med svin, skal undersøges for denne bakterie, og de skal isoleres, hvis de indlægges på et sygehus… Det er i dag formentlig en mindretal af svinegårde, der IKKE er MRSA-positive.”
~ Fra Min Medicin
Antibiotics are needed to treat sick animals but are also widely used in healthy animals to prevent disease... ~ WHO
73 % af verdens antibiotika bruges i dyrelandbruget. Selvom forbruget hos grisene generelt er faldet i Danmark, pga. især ulovliggørelsen af vækstfremmere, så er det stadig et voldsomt og potentielt meget farligt forbrug. Dansk landbrug brugte 86 tons aktivt antibiotikastof i 2022.
Professor Hans Jørn Kolmoes har længe forsøgt at advare om forbruget, og siger følgende til DR:
“Det er en fuldkommen ubønhørlig logik, at hvis landbruget ikke reducerer forbruget, så kan vi mærke det i sundhedsvæsenet. Al antibiotikaforbrug skaber resistente bakterier”.
Ikke mindre bekymrende er en udtalelse fra Dr. Chan hos WHO:
“...the world is heading towards a post-antibiotic era in which common infections will once again kill. If current trends continue, sophisticated interventions, like organ transplantation, joint replacements, cancer chemotherapy, and care of pre-term infants, will become more difficult or even too dangerous to undertake.
This may even bring the end of modern medicine as we know it.”
Så mange gode grunde
Der er helt ufatteligt mange gode grunde til at lukke fabrikslandbruget med dyr - klima, biodiversitet, miljø, luftforurening, drikkevandsforurening og dyrenes lidelser, men antibiotika er bestemt også en vigtig tilføjelse til den liste.
Jeg forstår vitterligt ikke, at vores politikere, som har kendt til alle ovenstående problemer i flere årtier, ikke endnu har sat ind overfor det danske dyrelandbrug.
Jeg håber på, at vi kan stemme bedre næste gang, når der er så meget på spil - og at vi fortsat bliver flere og flere, der siger fra.
Comments