Tre pointer:
Mange mennesker oplever en dyb spirituel forbindelse i naturen.
Økospiritualitet inspirerer til både naturbeskyttelse og personligt velvære.
At forstærke vores åndelige forbindelse til naturen er en måde, hvorpå vi kan bevare både vores planet og os selv.
Mange mennesker oplever en dyb spirituel forbindelse i naturen. Det gør jeg selv i høj grad. Når jeg vandrer gennem skoven, sidder ved en å, stirrer op i himlen eller lytter til en fugl, der synger, føler jeg mig som en del af noget større. Naturen føles som en katedral for mig, der tilbyder hellig plads til at reflektere over mit forhold til det guddommelige.
Psykologer har et navn for denne impuls til at opfatte det hellige i naturen: økospiritualitet. I en nylig artikel publiceret i Current Directions in Psychological Science gennemgik forskerne den nuværende viden om, hvordan økospiritualitet relaterer sig til to af de store udfordringer, som vores verden står over for i dag: (1) at bevare vores planets velbefindende og (2) at bevare vores eget velvære.
Hvad er økospiritualitet?
Mange af os elsker at tilbringe tid i naturen. Vi identificere os måske endda som naturforkæmpere. Økospiritualitet er dog mere end det: Det inkluderer at se naturen som iboende åndelig eller hellig, noget, der inspirerer til ærbødighed eller en følelse af tidløshed.
Prøv at reflektere over følgende udsagn, som kommer fra det vigtigste videnskabeligt validerede mål for økospiritualitet:
"Der er en hellighed i naturen."
"Når jeg er i naturen, føler jeg en følelse af ærefrygt."
"Nogle gange er jeg overvældet af naturens skønhed."
Resonerer du med disse udsagn? Hvis ja, så scorer du sandsynligvis højt i økospiritualitet.
Økospiritualitet inspirerer os til at passe på naturen
Vores planet står over for flere miljømæssige udfordringer, end jeg kan nævne her. Psykologer mener, at det at opfatte en åndelig forbindelse i naturen motiverer mennesker til at tage sig af vores jord ud over indflydelsen fra andre pro-miljømæssige holdninger og identiteter.
For eksempel viste en undersøgelse, at deltagere med en høj score i økospiritualitet opfattede skove, bjerge og andre naturelementer som værende tættere på deres cirkel af moralsk bekymring end deltagere med lav økospiritualitet. Så for dem, der scorer højt i økospiritualitet, føles Jorden mere som en god nabo, vi skal hjælpe, end måske flere af vores menneskelige naboer.
Økospiritualitet tilskynder også til følelser af taknemmelighed. Når vi opfatter noget åndeligt i naturen, har vi en tendens til at værdsætte det mere.
Samlet set tyder tilgængelig forskning på, at hvis vi tror på, at naturen er hellig, holder vi den tættere på vores hjerter, og vi er mere taknemmelige for den. Dette gør os mere tilbøjelige til at ønske at beskytte det.
Vores egen velvære
Økospiritualitet gavner imidlertid ikke kun vores planet; det gavner også vores mentale og følelsesmæssige sundhed. Psykologer mener, at de, der engagerer sig i naturen på et dybere, åndeligt niveau, oplever en lang række af personlige fordele.
Undersøgelser tyder på, at det at blive dybt optaget i naturen forstærker de gavnlige virkninger af at være i grønne områder. Økospiritualitet ser ud til at lette denne form for absorption. Forskning i virkningerne af at føle ærefrygt i naturen viser på samme måde fordele i forbindelse med at reducere stress og forbedre mental sundhed.
På den anden side kan mennesker med høj økospiritualitet også være mere tilbøjelige til at opleve økologisk sorg, når det bliver klart, hvordan Jorden bliver skadet. Disse følelser af sorg kan være en anden grund til, at økospiritualitet motiverer miljøbevarelse.
Hvordan forstærker man forbindelsen mellem natur og spiritualitet
Den nye videnskab om økospiritualitet fremhæver mange fordele, både for vores miljø og for os selv. Så hvordan kan vi forstærke vores åndelige forbindelse med naturen?
Selvom kærligheden til naturlig skønhed kan være et medfødt instinkt, som E. O. Wilson foreslog, er vi sandsynligvis nødt til at lære sammenhængen mellem den naturlige verden og den åndelige verden. En måde, som kan gøre det muligt at dyrke denne forbindelse på, er gennem historier, der lærer unge mennesker, at naturen er hellig.
Denne form for historiefortælling er et ansvar, som mange samfund – især oprindelige samfund – tager alvorligt. Det er et ansvar, som andre samfund også kunne påtage sig. For eksempel kunne institutionelle religioner gøre et bedre stykke arbejde med at trække fra deres traditioner for at undervise i sammenhængen mellem det spirituelle og naturen.
Hvordan du i praksis kan styrke din egen økospiritualitet
Selvom forskning endnu ikke har identificeret klare veje til konsekvent at øge spiritualiteten, er her fire praksisser, du kan prøve:
Gå en tur i naturen for at søge mening. Mens du er på din gåtur, skal du være opmærksom på, hvad der forekommer dig som stort, smukt eller betydningsfuldt. Brug alle dine sanser til at forbinde dig med det, du bemærker.
Brug bøn. Find et roligt sted i smukke naturlige omgivelser til at bede, reflektere eller blive opslugt i nærvær af noget større. Alternativt kan du fokusere din bøn ved at bruge et naturtema. Pave Frans' bøn i hans encyklika om "Omsorg for vores fælles hjem" er et godt eksempel.
Vær taknemmelig for, hvad naturen har givet dig. For eksempel kan du bruge et øjeblik på at værdsætte din mad og dens forbindelse til Jorden før et måltid. Vær taknemmelig for jorden, vandet og solen, der plejede planterne, såvel som dyrenes eller fiskenes liv.
Lær mere om sammenhængen mellem natur og spiritualitet. Nogle muligheder inkluderer "Saving Us," af Evangelical Christian og klimaforsker Katherine Hayhoe; "Braiding Sweetgrass," af den oprindelige botaniker Robin Wall Kimmerer; og "Devotions", af digteren Mary Oliver.
Den indbyrdes afhængighed af personligt og økologisk velvære
Psykologer fokuserer ofte på personligt velbefindende, men glemmer nogle gange de økologiske faktorer, der gør det muligt. Vi er afhængige af planeten, vandet og jorden for at overleve og blomstre, ligesom planeten lige nu afhænger af os.
Som den lærde Yuria Celidwen siger:
"Der er intet menneske, der blomstrer, uden at Moder Jord blomstrer først."
At udvikle en åndelig forbindelse til naturen er en måde, hvorpå vi kan bevare både vores planet og os selv.
Dette indlæg er oversat fra Psychology Today med tilladelse fra Andy Tix, Ph.D. Faculty, Department of psychology, Normandale Community College
Reference:
Billet, M. I., Baimel, A., Schaller, M., & Norenzayan, A. (2025). Ecospirituality and the moralization of nature. Current Directions in Psychological Science. Advance online publication.