Vi ønsker dyrene har det godt, viser nye undersøgelser, og der er vækst i det plantebaserede marked. Vi er dog noget langsommere end andre lande, og industrien har ikke gjort det nemt for os.
Det viser sig nemlig at industrien, i blandt andet FN's rapporter, har haft held til at nedtone kødproduktionens ødelæggende indflydelse på klima og natur.
Det kan være en stor udfordring at være forbruger i dag, da der er mange interesser at tage hensyn til. Det kan være både klima, sundhed, dyrevelfærd eller arbejderes rettigheder. Men en ting er dog rimelig klart, og det er, at dyrevelfærd er noget af det, som vi bekymrer os mest om.
Der er lige kommet en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, som viser, at vi går mere op i dyrevelfærd, når vi vælger kød fra køledisken, end vi går op i klima.
Vi vil endda betale op til 20% ekstra for kødet, hvis vi er sikre på, at dyrene har haft det bedre. Til det siger Peter Sandøe, som er en af forskerne i undersøgelsen:
”Beregninger viser, at det koster cirka 25% ekstra bare at lave en kylling, som ikke er en såkaldt turbo-kylling. Og her er der kun ændret på én parameter. For grise koster en indendørs-gris, hvor der er sket bare en smule forbedring i stalden snildt 20% ekstra. Så du kan ikke forbedre ret meget for så lidt penge.”
Ovenpå denne rapport er det værd at vide, at vi i Danmark langt fra har den bedste dyrevelfærd, når vi sammenligner os med andre lande i Europa, som fx Storbritannien, Sverige, Tyskland og Holland. Det står faktisk ret slemt til.
Det er dog gjort klart, at vi vitterligt ikke ønsker, at dyrene lider. En helt ny undersøgelse, som kaldes Eurobarometeret, fortæller, at vi borgere i EU mener, at der skal gøres langt mere for dyrene:
Over 90 % mener, at landbrug og avlspraksis bør opfylde grundlæggende etiske krav, mens to tredjedele af de adspurgte sagde, at de gerne vil have mere information om de forhold, som opdrættede dyr opdrættes under.
Mere end ni ud af ti europæere mener, at opdrættede dyr skal have plads nok til at kunne bevæge sig rundt, lægge sig ned og stå op, hvor 89 % siger, at dyr ikke bør holdes i individuelle bure, hvilket støtter opfordringen fra 1,4 millioner borgere, der bad om forbud mod bure. I øjeblikket, i EU, tilbringer over 300 millioner opdrættede dyr deres liv indespærret i bure, hvilket giver dem enorme lidelser.
89 % af europæerne gik ind for et forbud mod skamfering, som fx klip af grisehaler, en praksis, der stadig er meget almindelig i Danmark og EU.
Vi handler imod vores reelle ønsker
Det kan være svært at forstå, hvordan vi kan gå så meget op i dyrevelfærd, og endda gerne vil betale ekstra for det, når 99 % af det indtagede kød i Danmark ikke kommer fra besætninger med reel god dyrevelfærd. Og endnu sværere at forstå når vi ved, at vi er et land med et meget højt forbrug og produktion af dyr.
Hvis vi ser i Statistikbanken hos Danmarks Statistik, så kan vi se at den økologiske andel af grise kun udgjorde 1,27 % af bestanden i 2022. Heraf er en mindre andel dem, som Dyrenes Beskyttelse siger god for. Fx er økologi ikke altid Friland.
Det er altid forbundet med en mængde stress, når en unge fysisk flyttes væk fra dens mor. Men i alle produktioner af dyr tages ungerne fra deres mor inden de ville være afvænnet naturligt. Alle dyr, der sendes til slagtning er unge dyr. Fx er grisene omkring 6 måneder gamle, hvilket nemt kan sammenlignes med en hundehvalp på samme alder. En malkeko, der ikke længere er rentabel, øko eller ej, er ofte ikke mere end 6 år, hvor hun i naturen kunne være blevet mere end 20 år. Turen til slagteriet og måden vi ender deres liv på, er altid forbundet med en andel angst og stress. At blive rykket rundt på, presset frem i køen, ankomst til fremmede rum, lugte og lyde er stressfyldt for enhver.
Vi ønsker vitterligt, at dyrene har det godt. Men hvordan kan de have det godt, når produktionen og vores forbrug kræver, at vi avler dem i millionvis hvert år?
I enhver produktion og forbrug af dyr er vi nødt til at overveje, om vores lyst til ‘produktet’ kan retfærdiggøres i forhold til det, som vi udsætter dyrene for.
Men vi spiser faktisk mindre kød og drikker mere plantemælk
En undersøgelse af kødforbruget i Europa viser, at vi har fået mere smag for plantebaseret mad og sætter mindre kød til livs. Det gælder også Danmark. Dog halter vi efter alle øvrige lande i undersøgelsen.
“Selvom det kun er 100 år siden, at danskerne primært levede af plantekost, har narrativet om hvad der er rigtigt at spise, vokset sig stærkt,”
- siger Armando Perez-Cueto, som var ledende forsker på undersøgelsen.
Vi har svært ved at forestille os og vænne os til måltider uden kød på tallerken. Det kræver lidt ekstra af os i begyndelsen, men tallene viser, at vi er i gang med forandringen.
Der er vækst i det plantebaserede produkter, og vi ønsker faktisk at spise mindre kød, hvilket gælder hele 72 % af de unge under 35 år.
Salget af plantebaserede fødevarer i Danmark er steget med 17 % siden 2020. Alene har plantebaserede færdigretter set en vækst på 94 % fra 2020 til 2022. Plantedrikke udgør 7 % af Danmarks samlede marked for mælk - kun overgået af Sverige i den europæiske undersøgelse.
Vi ved mere, men kødlobbyen kæmper imod
Generelt bliver vi mere om mere bevidste om konsekvenserne ved produktionen af dyr. Når undersøgelsen om, at vi går mere op i dyrevelfærd end klima, viser netop dette resultat og ikke at begge årsager vejer tungt, så kan det være fordi, at vi har svært ved at begribe, hvor stor en årsag til klimaforandringerne produktionen faktisk har.
Kødlobbyen har kæmpet hårdt for at nedtone, hvor ødelæggende industrien er, og har desværre haft held med at have indflydelse på rapporter fra FAO. Og ikke kun omkring metan og klima, men også i forbindelse med forbedringer i lovgivningen om dyrevelfærd. Det er de samme taktikker, som olieindustrien har brugt i flere årtier, og som tobaksindustrien også havde held med en overgang.
De gentager gang på gang, at vi har god dyrevelfærd - faktisk er verdens bedste - på trods af undersøgelser, der peger på det modsatte, ligesom videoer og billeder fra industrien tydeligt viser noget andet. Oveni får vi af vide, at vi er klima- og miljøvenlige, selvom eksperter kan vise det modsatte, og vores natur og miljø lider i ekstrem grad pga. dyrelandbruget.
Der er tydelig evidens for alt dette, men alligevel hører vi industrien og deres loyale politikere sige noget andet - uden reel evidens.
De reelle konsekvenser fra produktionen er dog ikke til at komme udenom. Og hvis lobbyisterne vitterligt har haft held med at nedtone konsekvenserne fra produktionen i FN’s rapporter, så står det meget slemt til.
Rapporterne siger nemlig, at produktionen er den største årsag til ødelæggelse af vores livsvigtige økosystemer og tabet af verdens biodiversitet - udryddelsen af dyr og plantearter. Nogle forskere kalder det ‘den sjette masseudryddelse’ og det skræmmende er, at det går hurtigere end de foregående masseudryddelser.
Hvis vi alle startede med at spise plantebaseret i dag, så kunne vi genrejse natur på et område, der svarer til hele Afrika.
Dette er også årsagen til, at forskerne nu siger, at vi ingen vejne kommer i forhold til at nedtone klimakrisen, hvis ikke vi dropper at producere dyr i det omfang, som vi gør i dag.
Andre konsekvenser omhandler vores folkesundhed. Vi kan spare mindst 14,9 milliarder i vores sundhedssystem om året, hvis bare vi spiser efter de danske klimakostråd. Det er for længst bevist, at vi ikke behøver at spise dyr (og da slet ikke i de mængder, vi gør), men at vi kan høste mange fordele ved at lade dyrene være. Ligesom forbruget af antibiotika ville mindskes drastisk og risikoen for nye pandemiske zoonoser.
Dyrene og naturen fortjener vores opmærksomhed
Det er meget positivt, at vi ønsker det bedste for dyrene, og at flere viser interesse for, hvordan produktionen reelt foregår. Det må være slut med at kødlobbyen slipper afsted med deres gamle historier om god dyrevelfærd og bæredygtighed - og at politikerne køber disse historier og støtter dem.
Den kritiske situation, som dyrene og naturen er i lige nu, betyder, at valget nok ikke bør være mellem Friland, Øko eller Konventionelt producerede dyr, men i stedet hvilke plantebaserede retter man gerne vil lære at lave.
Comentarios