Alle de store rapporter, som omhandler natur, klima og biodiversitet, fremhæver, at en plantebaseret kost er et af de vigtigste handlingspunkter for at hjælpe os ud af de forskellige natur- og sundhedskriser.
Vi er ikke så vant til at tænke vand ind i den sammenhæng, men langt det meste af verdens vand bruges i landbruget, og den animalske produktion fylder langt det meste.
FN har meget information om vand, så jeg vil her tage udgangspunkt i verdensmål 6, som omhandler 'rent vand og sanitet'.
Verdensmål 6 lyder, at vi skal sikre, at alle har adgang til vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt.
Et af delmålene er, at vi skal beskytte og genoprette vandrelaterede økosystemer som skove, bjerge, vådområder og floder, da det er afgørende for at afbøde vandmangel.
En af de absolut største årsager til ødelæggelsen af verdens økosystemer og den biodiversitetskrise, som vi står i, er produktionen af landbrugsdyr.
FN skriver ved Verdensmål 6:
I løbet af de sidste 300 år er over 85 procent af planetens vådområder gået tabt, hovedsageligt gennem dræning og jordomdannelse, med mange resterende vådområder forringet. Siden 1970 er 81 procent af de arter, der er afhængige af indre vådområder, faldet hurtigere end dem, der er afhængige af andre biomer, og et stigende antal af disse arter står over for udryddelse.
Overskriften fra FN til en artikel om deres store rapport om biodiversitetskrisen og udryddelsen af dyrearter er på billedet herunder, hvor der står, at vores fødevaresystem er den største årsag til krisen. Som teksten ovenfor beskrev, så handler biodiversitetskrisen i høj grad om dræning, jordomdannelse og forringelse af vådområder.
Fødevareproduktionen fylder 40 procent af jordens beboelige landoverflade. Det er her, at sammenhængen med den store jordomdannelse, dræning og forringelse af vådområder er. Mindst 75 procent af landbrugsjorden er for produktionen af dyr enten ved fodermarker eller græsning. Disse danner med tiden ørken , da landbrugsmetoderne, der bruges i dag, udpiner jorden.
Det er dog ikke "kun" hos FN, at problemet med vand og dyrelandbruget bliver fremhævet. WORLD ATLAS OF DESERTIFICATION er en side, der hører under EU og administreres herfra.
Der står:
Miljømæssige bekymringer vedrørende husdyrproduktion kan ses som
(i) bekymringer relateret til jordbunden (akkumulering af næringsstoffer);
(ii) bekymring for vand (eutrofiering, forurening) og
(iii) bekymring for luft (drivhusgasemissioner, lugte, støv).
De skriver, inde på siden, at de direkte og indirekte påvirkninger af husdyrproduktion på det globale miljø er omfattende:
skovrydning for at give plads til yderligere landbrugsjord til foderstoffer, hvilket kræver intensiv brug af vand, gødning, pesticider og fossile brændstoffer;
brug af højproduktive dyrkede arealer til at producere dyrefoder, hvilket repræsenterer et nettodræn på verdens potentielle fødevareforsyning;
forurening af overflade- og grundvand;
habitatødelæggelse, f.eks. rydning og overdrev;
tab af biodiversitet;
indvirkning på menneskers sundhed via patogener og skadelige stoffer, der overføres af husdyr;
ændringer af globale biogeokemiske kredsløb, f.eks. betydelige drivhusgasemissioner fra husdyr.
Punkterne viser, hvordan flere af FNs verdensmål hænger sammen med produktionen af dyr - ikke mindst verdensmålet om vand.
Punktet om forurening af overflade- og grundvand er alvorlig, da det er det vand, som vi mennesker er afhængige af, så vi har noget at drikke og holde os rene med. Den forurening er den direkte årsag til, at mange mennesker mangler rent vand i deres hverdag.
Resurserne går til landbrugsdyr
Ifølge Waterfootprint.org, så er det langt mere resurseeffektivt, at indtage sine kalorier, protein og fedt, direkte fra marken i form af plantefødevarer, end det er at indtage dem indirekte fra animalske fødevarer.
1 kilo oksekød kan nemt have kostet over 15.000 liter vand, da dens foder er blevet vandet flere gange og processeret ligesom koen selv kan drikke op til 100 liter vand om dagen.
Det betyder også, at den største andel af det vand vi forbruger, er det usynlige vand i vores hverdag, som er brugt på den mad, vi spiser. Se grises vandbehov herunder og tænk over, at vi producerer cirka 30 mio. grise om året i Danmark.
På verdensplan bruges 70 procent af vores ferskvand i landbruget og kun 11 procent bruges i husholdningerne. Det betyder, at der er enormt spild af vand, når dyrelandbruget fylder 80 procent af verdens areal af fødevareproduktionen, men kun leverer omkring 18 procent af vores kalorier.
Ocean Dead Zones og vores indre farvande
Udover det, så oplever vores indre farvande iltsvind og miljøskader, som et direkte resultat af udledninger fra dyrelandbruget, hvor den klart største del af udledningerne er fra disse. (se fra side 26 i denne).
Det er naturligvis ikke kun i Danmark, at dette problem er til stede. Man har store områder af 'ocean dead zones', hvor der ligger store dyrefabrikker tæt på.
Vi skal spare på vandet
Alle tallene og rapporter peger i samme retning, også selvom nogle af dem ikke skriver det direkte. Vi er nødt til kraftigt eller helt at nedbringe produktionen af dyr, hvis vi ønsker at have adgang til rent drikkevand og en frodig natur i fremtiden.
Det bedste, vi selv kan gøre, er at spise en plantebaseret kost og hjælpe med at presse på en plantebaseret udvikling.
Comments