De store rapporter, som adresserer biodiversitet og klima, konkluderer, at vi er nødt til at ændre, hvad vi spiser, og hvordan vi producerer vores fødevarer.
I følge FN og flere andre store institutioner med forskning, så er naturens største udfordring vores produktionen af dyr.
Vores industrier skal være bæredygtige. Inden 2030 skal vores industrier være resurseeffektive og bruge miljørigtige teknologier. Det er i høj grad netop det, som en ændring af dyrelandbruget er.
Hvis alle gik over til en plantebaseret kost ville vi reducere den globale arealanvendelse til landbruget med 75 procent. Denne store reduktion af landbrugets arealanvendelse ville være mulig takket være en reduktion af arealet, der bruges til græsning og et mindre behov for jord til at dyrke afgrøder. Det er en reduktion fra 4 milliarder hektar til 1 milliard hektar.
Årsagerne til, at vi skal skal forandre landbrugsindustrien, er overvældende.
Landbrugsindustrien skal helt reformeres. En rapport fra FN's miljøprogram tilskynder en reform af vores fødevaresystemer, og foreslår tre indbyrdes afhængige tiltag:
ændring af globale kostmønstre,
beskyttelse og afsætning af jord til naturen og,
at vi dyrker landbrug på en mere naturvenlig og biodiversitetsunderstøttende måde.
Der er brug for innovation og nye landbrugsmetoder. De nye landbrugsmetoder skal dog også gøre brug af gammel viden og visdom i forhold til, hvordan vi lever med naturen, når vi dyrker mad - frem for at nedbryde naturen, som vi har gjort i dag.
En stor artikel hos den anerkendte tænketank "The Ellen Macarthur Foundation" skriver:
"Som 1960'ernes grønne revolution viste, så gjorde denne (industrialiserede tilgang til pæne monokulturrækker, turboladet af kemiske input) måde at producere mad, det muligt for de fleste at få rigelig, tilgængelig mad. Men i det lange løb har dette vist sig at være en falsk økonomi. Der kræves flere og flere kemikalier for at opretholde disse udbytter, samtidig med at det forringer det naturlige grundlag for frugtbarhed og overflod - muldjord, biodiversitet og lokale vandsystemer".
"Regenerative tilgange har bevist, at de både kan imødekomme miljø- og produktivitetsbehov. Landmænd, der fokuserer på jordens sundhed, oplever forøget udbytte, der stiger år for år".
Regenerativt landbrug har vist gode resultater, som giver realistisk håb om, at vi kan ændre den måde, vi dyrker på i dag, og at vi ikke er afhængig af den store produktion af dyregødning. Link, link.
På Århus Universitet har man haft et forsøg med grøntsags-gødning. Resultaterne viser, at der er flere fordele ved at bruge denne plantegødning frem for gylle. Endnu et tegn på, at vi ikke er så afhængige af dyregødning, ligesom kompost også kan bruges i stor udstrækning.
EU skriver dette om 'agro-økologi', som er en del af de samme principper:
"Agroøkologiske tilgange er inspireret af naturlige økosystemer. De fokuserer på samspillet mellem planter, dyr, jordorganismer, mennesker og miljø. Det betyder, at de optimerer brugen af naturressourcer, forbedrer biologiske processer i jorden og forbedrer biomasse, næringsstof, kulstof og vandkredsløb. Dette giver landmændene mulighed for at reducere eksterne input og omkostninger, samtidig med at planters og dyrs sundhed og modstandsdygtighed forbedres.
Forskellige typer landbrugssystemer bruger agroøkologiske tilgange i hele Europa. Nogle af disse fokuserer på diversificering, herunder agroskovbrug, blandede afgrødesystemer eller sædskifte og diversificering for at øge produktiviteten og ressourceeffektiviteten og skabe nye markedsmuligheder.
Agro-økologi leverer løsninger til lokale forhold og udfordringer. Ideelt set skabes disse innovationer sammen og kombinerer videnskab med praktisk viden og moderne teknologier og forskellige producenters knowhow og ekspertise. På denne måde kan agro-økologi give landmænd og skovbrugere mere autonomi med langsigtede løsninger, der er tilpasset deres behov, hvilket fører til modstandsdygtige landbrug."
Det er altså både realistisk og muligt at følge de tiltag, som EU’s ‘farm to fork’ og de store rapporter om biodiversitet og klima kalder på. Link.
Det kan lade sig gøre
Det handler ikke om, at arbejdspladser skal nedlægges, men at ændre hvilke produkter landmændene dyrker og at give dem de nødvendige resurser, som er nødvendige for at igangsætte ændringen.
Disse resurser kunne hentes i EU-støtte, reklamestøtte og vores samfunds investering i vores land. Eksempler på praktiske ændringer er fx Danon, der har ændret et af deres franske mejerier til et plantebaseret, der er landmænd, som har ændret deres produktion af kylling til hamp, men ved at bruge af de samme bygninger. I Danmark har vi Organic Plant Protein, som har brugt en gammel svinestald til deres produktion. Den helt store ændring ligger dog i, at en stor del af landbrugsarealet skal laves om til natur, men da dette netop også har en økonomisk fordel, så er det en investering, som i høj grad kan betale sig.
Det nye grønne BNP viser, at vi taber 245 milliarder kroner om året på grund af skader på miljøet. Dette handler både om biodiversitet, vores vandløb mv., som i høj grad er skader, der er forårsaget af produktionen af dyr.
Dyrelandbruget taler ofte om, at de producerer det, som vi ønsker, men det er reklamekampagner og PR, som i høj grad skaber efterspørgslen og den identitet, der er forbundet med at spise dyr. Derfor bør støtte til reklamekampagner målrettes det plantebaserede marked. Det er vigtigt at landmændene kan være mere trygge i at omstille deres produktion, og det er vigtigt, at deres eget bagland L&F begynder deres egen omstilling, hvor de ser mulighederne for at skabe en plantebaseret fremtid - frem for at hænge fast i en uholdbar og uetisk produktion af dyr.
På samme vis må information om dyrelandbrugets ødelæggende konsekvenser ud til os alle, så vi kan tage oplyste valg, når vi handler vores varer.
Vi kender udfordringerne og konsekvenserne, men vi har også løsninger. Det kræver en organiseret og samarbejdende indsats - det er bare at komme i gang.
Comments