I Danmark har vi tradition for at se med stolthed på vores landbrug. Det har været en stor del af både vores økonomi og identitet på landsplan, men det billede smuldrer efterhånden, når vi ser på kvælstoffer, natur, klima og manglende dyrevelfærd. Ligesom landbrugets BNP er gået fra hele 20 procent til under 2 procent, og over halvdelen af driftsresultaterne i det nuværende landbrug stammer fra statsstøtter.
Men i alt dette er der en del medarbejdere, som man ikke så ofte hører om, eller tænker på. Det er dem dette indlæg (også) handler om.
Arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes og et sikkert og stabilt arbejdsmiljø for alle arbejdstagere skal fremmes, står der i blandt andet FN's verdensmål 8.
"Slagteriarbejdere har beskrevet lidelser af traumer, intenst chok, paranoia, angst, skyld, skam og stress. Der var tegn på højere forekomst af depression, angst, psykose og følelser af lavere selvværd på arbejdet. Særligt bemærkelsesværdigt var, at symptomatologien så ud til at variere efter jobrolle. Medarbejdere, der arbejdede direkte med dyrene (f.eks. på aflivningsgulvet eller håndterede slagtekroppene) var dem, der udviste den højeste forekomst af aggression, angst og depression".
Dyrelandbruget er ikke noget, som de fleste mennesker tænker over, når de sidder med bøffer og mælk ved spisebordet. De færreste har stiftet bekendtskab med, hvad det faktisk kræver at producere dyr, kød og mælk. Og selvom man måske har en vis kendskab til det, så er det på en overfladisk måde. Man har egentlig ikke reflekteret over, hvad det betyder i dybden, og hvilke konsekvenser det har.
Det kan også være svært at forholde sig til. Vi er empatiske mennesker, og vi vil helst ikke have det dårligt, og det kan være svært at overskue konsekvenserne for ens egne valg, hvis man rigtig sætter sig ind i, hvad den evt. nyerhvervede viden betyder.
Når jeg tænker på anstændige jobs, så tænker jeg ikke kun på, hvad der er anstændige funktioner for mennesker, men også på, hvordan det påvirker dyrene, hvilket i sig selv også har en indflydelse på de folk, der arbejder på dyrene.
Det hele hænger sammen, og påvirker hinanden på forskellig vis. Det er noget, vi kan vælge at lukke øjnene overfor, men det betyder ikke, at påvirkningen forsvinder, og ikke har en konsekvens for os.
Udenlandsk arbejdskraft
En af de første ting, jeg vil fremhæve, er, at landbruget ofte gør brug af udenlandsk arbejdskraft. Det gør de for at spare helt op til 30 procent på lønninger, men også fordi, at det kan være svært at få danske medarbejdere til at tage de jobs, der er. Det betyder, at denne arbejdskraft udnyttes på samme vis, som hvis det var en dansk medarbejder, men lønnes langt mindre. Det er hverken fair eller anstændigt.
Østeuropæerne udgør:
ii) 31% af arbejdskraften hos mælkeproducenterne
iii) 44% af arbejdskraften på svinefabrikkerne
Et anstændigt arbejde betyder, at man lønnes lige uanset, hvor man kommer fra, når man har den samme jobfunktion og opgaver. Oveni skal østarbejderne forlade deres land og familie og ofte bo på steder, som ikke er optimale.
Det er svært i så intensiv en produktion af dyr
En anden ting, der skal fremhæves, som ikke er anstændigt, er, hvordan mange påvirkes negativt af at arbejde på dyrene på den måde, som det gøres i dag i vores intensive produktion.
Man er nødt til at ignorere nogle af de voldsomheder, som dyrene skal gennemgå, da man ellers ikke kan udføre sit job. Det har dog en konsekvens i hele resten af ens liv, og leder ofte til dårligere mentalt helbred. Derfor er det vigtigt her at fremhæve, det dyrene gennemgår, fordi det betyder noget for de mennesker, som dagligt er vidne - og årsag - til det.
Flere tidligere medarbejdere fra landbruget har gennem tiden forsøgt at fortælle om nogle af de ting, der foregår, og hvordan det har påvirket dem negativt. Du kan herunder se og høre to tidligere medarbejdere herunder:
Videoen er produceret af Henrik Vindfeldt til denne facebookside, og er derfor offentlig.
En af de ikke-anstændige jobfunktioner, jeg vil fremhæve, er inseminering. Det foregår ved, at man stikker et plastikrør fyldt med sæd op i underlivet på hundyrene, efter at man har berørt dem flere steder for at gøre dem klar til at tage imod. Sæden er der en anden medarbejder, som har "hjulpet" handyret af med ved at holde på dyrets penis.
Ligeså er der flere tyresædsfabrikker, hvor man "tapper" tyrene for sæd til brug i mælkeindustrien. Det, der beskrives i vejledningen herover, er, at det er standard i landbruget at berøre og håndtere dyrenes kønsorganer i forbindelse med reproduktion.
Andre jobfunktioner, som kan argumenteres for ikke er anstændige at leve med, som omhandler dyrene, er fx udsmidningen af cirka 27.000 pattegrise dagligt, fordi de er små og for syge til at være levedygtige eller noget værd i produktionen. Det foregår ved, at man tager dem i bagbenene, og slår dem hårdt mod betonen i stalden.
Dagligdagen for mange medarbejdere i industrien er at se på dyr, som ikke har det godt, men som lever på meget lidt plads, og ikke kan udfolde sig, som deres instinkter byder dem. Næsten halvdelen af malkekøer har lidelser på/i deres klove blandt andet pga. afføring og det underlag, som de lever på. Smertefulde yverbetændelser er også hverdag for køerne, og noget landmændene er vidne til. Flere rapporterer også om, hvordan køerne stresset kalder efter deres kalve, når de tages fra dem kort efter fødslen. Alle pattedyr har instinkter og hormoner, som arbejder kraftigt for at skulle tage sig af deres unger, og dermed kan det være en traumatisk oplevelse, når de tages væk.
Der findes oveni et stort antal produktionssygdomme, som omhandler, at dyrene befinder sig i en produktion, og altså ikke er sygdomme, som er naturligt forekommende. Det er sygdomme som mavesår, leverdrejninger, MRSA, diarre osv. Ikke nok med at det kan være smertefuldt for dyrene, så er det noget, som landmænd og medarbejdere må arbejde med og se på hver dag.
Billeder herunder er fra standardproduktioner i landbruget.
Alt dette fremhæves, fordi det ikke kan andet end at have en effekt på de mennesker, som arbejder med dyrene til dagligt, og hele tiden er eksponeret for de forhold, dyrene lever under.
Slagteriarbejdere lider ofte
Man ved fra forskning, at slagteriarbejdere påvirkes til dårligere mentalt helbred i forbindelse med at dræbe og slagte mange dyr til daglig. Det er ikke nemt at lukke af for den naturlige empati for at kunne tage mange liv dagligt.
I en undersøgelse fra 2021, som analyserede flere andre undersøgelser om slagteriarbejderes mentale helbred fandt, at:
"Slagteriarbejdere har en højere forekomst af psykiske problemer, især depression og angst, ud over voldsstøttende holdninger. Desuden anvender arbejderne en række både adaptive og utilpassede strategier til at håndtere arbejdsmiljøet og associerede stressfaktorer. Endelig er der noget, der tyder på, at slagteriarbejde er forbundet med øget kriminalitet. Den gennemgåede forskning har vist en sammenhæng mellem slagteriarbejde og antisocial adfærd generelt og seksuel krænkelse specifikt".
"Der er tegn på, at slagteribeskæftigelse er forbundet med lavere niveauer af psykisk velvære. Slagteriarbejdere har beskrevet lidelser af traumer, intenst chok, paranoia, angst, skyld, skam og stress . Der var tegn på højere forekomst af depression, angst, psykose og følelser af lavere selvværd på arbejdet. Særligt bemærkelsesværdigt var, at symptomatologien så ud til at variere efter jobrolle. Medarbejdere, der arbejdede direkte med dyrene (f.eks. på aflivningsgulvet eller håndterede slagtekroppene) var dem, der udviste den højeste forekomst af aggression, angst og depression".
Det koster altså på det mentale helbred at slå dyr ihjel på daglig basis.
Om det er pattegrise i staldene, tyrekalve fra mælkeindustrien, som ikke kan bruges til kød eller søer, som ikke kan klare produktionen længere, så må det koste hårdt på det mentale helbred på en måde, så jobbet ikke kan kaldes et anstændigt erhverv i en verden, hvor vi gerne vil tage hensyn til både hinanden, men også dyrene og planeten.
En tidligere medarbejder på et stort slagteri fortæller i en artikel til BBC, hvordan man ofte kom til skade på grund af dyrenes efterfølgende rystelser efter halsen er skåret over, men at det ikke var det, der fyldte mest for ham:
”Personligt led jeg ikke fysiske skader, men stedet påvirkede mit sind. Mens jeg tilbragte dag efter dag i den store, vinduesløse kasse, føltes mit bryst mere og mere tungt, og en grå tåge sænkede sig over mig. Om natten hånede mit sind mig med mareridt og gengav nogle af de rædsler, jeg havde været vidne til i løbet af dagen.
En færdighed, du mestrer, mens du arbejder på et slagteri, er adskillelse. Du lærer at blive følelsesløs overfor døden og lidelse. I stedet for at tænke på køer som hele væsener, adskiller du dem i deres salgsbare, spiselige kropsdele. Det gør ikke bare arbejdet nemmere – det er nødvendigt for at overleve.”
Det hårde arbejde gav ham til sidst PTSD. Når man dagligt står med ambivalente følelser, og egentlig begynder at lukke ned for den naturlige oplevelse af empati og en bevidsthed om, hvad det egentlig er man står og gør, så har det en pris på ens velvære og mentale helbred, som rækker ud over ens arbejdsliv.
En dansk rapport fra 2021 beskriver, at slagterier har en høj forekomst af såvel erhvervssygdomme som arbejdsulykker. Slagterier havde det højeste antal anmeldte erhvervssygdomme i forhold til andre branchegrupper i 2020 og den næst højeste incidens af anmeldte arbejdsulykker. Det er ofte fald, men hele 22 procent har enten skåret, stukket eller revet sig på noget. Anmeldelserne vedrørende psykiske sygdomme ligger på 4 procent, hvilket i gennemsnit er cirka 100 personer om året, som bliver registreret med psykisk sygdom som en slagteriarbejdsskade.
Basal anstændighed for dyr og medarbejdere
Det er nødvendigt, at der ovenfra kommer krav om - og ikke frivillige aftaler om - at nødvendige ændringer sættes i gang.
Landbruget bør være et anstændigt sted for alle gennem hele produktionsprocessen. Et sted, hvor dyrene ikke udsættes for diverse overgreb, og hvor medarbejderne ikke skal begå dem, og derefter lide over at have gjort det.
Et anstændigt landbrug, som nærer jorden, og er i samspil med natur, mennesker og dyr.
Comments