Især tre emner har stor betydning for vores sundhed og trivsel, og er beskrevet i flere videnskabelige artikler.
Plantebaseret kost er ikke kun vigtig i forbindelse med klima og biodiversitet, men også for vores generelle sundhed og trivsel - og her mener jeg ikke kun ernæringsmæssigt. En anden ting, som har stor betydning for sundhed og trivsel, er mindfulness. I utallige artikler er mindfulness og meditation beskrevet som en praksis, som kan hjælpe med alt fra angst til depression og stress, men endda også i forbindelse med hjertekarsygdomme. En tredje ting er naturen, som også har vist sig at have en tydelig indflydelse på vores helbred og trivsel.
Alle disse tre emner, plantekost, mindfulness og naturen i sig selv, har hver især på flere måder betydning for vores indre og ydre sundhed, tryghed og glæde.
Plantekostens indflydelse på klima og biodiversitet er nævnt i flere andre indlæg, så i denne artikel er fokus på sundhed og trivsel. Det handler dog ikke kun om ernæring. Der er flere andre helbredsproblemer forbundet med valg af fødevarer.
Sundhed og trivsel, i forhold til fødevarer, handler i høj grad også om fremtidige epidemier og adgangen til effektiv antibiotika - og natur.
Plantebaseret kost og zoonoser
Vi starter med zoonoserne. Det er værd at tage med, at der kan være forskel på hvilke slags fødevarer, der er adgang til forskellige steder i verden, og hvilke resurser man har, men det er værd at vide, at FN og WHO's "One Health Approach" fremhæver, at en plantebaseret kost er vigtig af mange forskellige årsager, som fx klima, biodiversitet, miljø, livsstilssygdomme, vandsikkerhed, men også zoonoser:
WHO's chefgeneraldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus påpegede, at cirka 70 procent af alle nye og genopståede patogener er zoonotiske, og springer fra dyr til mennesker, og advarede om, at "vi ved ikke, hvornår den næste trussel - den næste sygdom X – vil dukke op”.
"Vi kan ikke beskytte menneskers sundhed uden at overveje indvirkningen af menneskelige aktiviteter, der forstyrrer økosystemer, gør indgreb på levesteder, og yderligere driver klimaændringer."
Disse aktiviteter omfatter forurening, skovrydning i stor skala, intensiveret husdyrproduktion og misbrug af antibiotika, sammen med hvordan verden producerer, forbruger og forhandler fødevarer.
Så både WHO og FN påpeger, at dyrelandbruget i høj grad, på flere områder, er en trussel i forbindelse med risikoen for en zoonotisk sygdom, som vi ikke kan bekæmpe og dermed vil have fatale konsekvenser for vores liv og økonomi.
Antibiotika
Det næste store problem, som skal nævnes er antibiotika. Dyrelandbruget i Danmark brugte over 86 tons aktivt antibiotikastof i 2022. Professor Hans Jørn Kolmoes har længe forsøgt at advare om dette voldsomme forbrug:
"Det er en fuldkommen ubønhørlig logik, at hvis landbruget ikke reducerer forbruget, så kan vi mærke det i sundhedsvæsenet. Al antibiotikaforbrug skaber resistente bakterier."
Cirka 70-80 procent af verdens forbrug af antibiotika bliver brugt i produktionen af dyr. Det er en trussel for vores muligheder for helbredelse - både nu og i fremtiden. Hvis den næste epidemi kommer af en bakterie, som ikke kan slås ned på grund af det overdrevede forbrug af antibiotika, vil det være en katastrofe for os alle.
Produktionssygdomme (fx også MRSA) er sygdomme, som dyrene får, fordi de er en del af en produktion. Det er ikke naturlige forhold for dyrene. De stresses, og de muteringer, man har lavet på dyrene, som fx vækstraten, antal unger i et kuld, længere kroppe mv. er til skade for dyrene, hvilket skaber produktionssygdomme og behovet for medicin.
Man plejede at give zink til smågrise for at forhindre diarre, fordi de tages for tidligt fra deres mor, men det må man ikke længere. Zink er en tungmetal, som ryger ud i det naturlige miljø, og gør skade der. Så nu er antibiotikaforbruget steget hos smågrisene.
Produktionen af dyr er ikke kun til skade for dyrene, men konsekvensen af den skader også vores egen sundhed og planeten.
Undersøgelser om ernæring
Ernæring er naturligvis også en stor del af vores sundhed. WHO beskriver en "Sund Kost" for os mennesker, og gennemgår flere fødevarer i dette link. Det er værd at bemærke, at de lægger vægt på en plantebaseret kost, da de ingen steder skriver, at komælk eller kød bør indtages. Det kan indtages, men at det er værd at have opmærksomhed på hvilken slags, og hvordan det er tilberedt for at undgå transfedt, hæmjern og kræftfremkaldende stoffer.
De nordiske kostråd fra 2023 er også overvejende plantebaserede både pga. sundhed, men i høj grad også pga. miljø og klima. Både indtaget af rødt og hvidt kød anbefales at være så lavt som muligt.
Alle de største undersøgelser om sundhed og ernæring viser, at jo flere planter man spiser frem for animalske fødevarer, jo større er sandsynligheden for et længere liv uden diverse livsstilssygdomme. The Adventist Health Study, Blue Zones-undersøgelsen, The China Study og flere andre tegner et klart billede af dette.
Derfor er det ikke kun folks eget helbred, der trives på en plantebaseret kost, men også vores fælles udgifter til vores sundhedssystem.
I forbindelse med klimakostrådene, som udkom i 2020, kom der en undersøgelse fra Københavns Universitet. Den konkluderede, at hvis vi alle i Danmark spiste efter disse klimakostråd, kan vi spare 15 milliarder om året i sundhedsvæsenet. Plantekost forebygger nemlig hjertekarsygdomme, diabetes 2 og nogle former for cancer, som er store udgifter i for os alle.
Verdens største forening for kliniske diætister og andre uddannet inde for ernæring har udgivet denne rapport - se billede - som gennemgår vigtige opmærksomhedspunkter og viden vedr. plantebaseret kost.
Ligeså er det værd at tage et kik på denne rapport fra Journal of Geriatric Cardiology, hvor de skriver:
Plant-based diets are associated with lowering overall mortality and ischemic heart disease mortality;[12],[13] reducing medication needs;[14]–[16] supporting sustainable weight management;[17]–[21] reducing incidence and severity of high-risk conditions, such as obesity[22] and obesity-related inflammatory markers,[23] hyperglycemia,[24],[25] hypertension,[26]–[28] and hyperlipidemia;[29] and even reversing advanced cardiovascular disease and type 2 diabetes.[25],[30],[31]
Se også gerne nærmere på Klinisk Diætist Maria Felding som har skrevet "Den Plantebaserede Kost" med læge Tobias Schmidt Hansen.
Det står klart, at både produktionen og indtaget af dyreprodukter er en risiko for vores helbred af flere forskellige årsager. Vores helbred bliver dog også påvirket af andre ting.
Mindfulness kan ændre hjernen
At trives handler også om, at vi har det godt i sindet. Lige nu har vi en epidemi af ensomhed, depression, angst og stress i vores samfund. Alle tilstande er relateret til vores sind, men kan oveni påvirke vores krop og endda vores gener.
Der findes efterhånden et utal af videnskabelige artikler, som peger på effektiviteten af mindfulness og meditation på vores sind og krop. Vi ved i dag, at en regelmæssig praksis kan forebygge, men ofte også behandle forskellige tilstande, som fx depression, angst og stresstilstande, hvis vi går til det på en måde, som i sig selv ikke er en form for tvang, men noget vi har lyst til at udforske og prøve af i vores eget tempo - lidt ligesom at ændre sin kost.
I vores vestlige verden, hvor vi har adgang til basale ting, som daglige måltider, skole, uddannelse, tøj og bolig, har vi også mulighed for rent praktisk at indføre en daglig praksis med meditation og mindfulness. Det handler om at gå til det på en kærlig måde og prøve lidt ad gangen i en periode.
Den personlige gevinst af mindfulness og meditation er til at føle på både krop og sind. Et løft i vores humør, lethed i kroppen og en oplevelse af et generelt større nærvær. Vi bliver bedre til at fokusere og fordybe os, hvilket naturligvis også har indflydelse på vores overskud, beslutninger og søvn.
En større bevidsthed i vores dagligdag er også nødvendig i forhold til at kunne se, hvilken indflydelse vores daglige valg har. Vi har brug for at se indad, hvilket netop er det, som mindfulness kan give os.
Det er et stort emne, så disse linjer berører kun overfladen af den indflydelse, som praksissen kan have på os selv personligt - og vores omgivelser og samfund. To bøger, som jeg varmt kan anbefale til at gå mere i dybden med emnet, kan ses på billeder herunder. I dem begge er der grundige kildehenvisninger til de undersøgelser, som de refererer til.
Og ellers følg linket til Århus Uni ovenover, som også har gode og enkle øvelser.
Naturens indflydelse på sundhed og trivsel
Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at nævne naturen. Den betyder langt mere for vores velbefindende, end den til hverdag får æren af. Praktiserende læge Leif Hass beskriver i denne artikel, som jeg har oversat til dansk, hvordan og hvorfor han udskriver recepter på naturen til hans patienter.
Vi ved med stor sikkerhed, at naturen har en positiv indflydelse på både krop og sind i forbindelse med hjertekarsygdomme, angst, depression og meget mere. Fx beskriver Leif Hass' artikel, at patienter, der kan se naturen fra deres seng på hospitalet, i gennemsnit bliver udskrevet et helt døgn tidligere end patienter, der ikke kan se natur fra deres hospitalsseng.
Når nu vi ved, hvor vigtig naturen er for vores velbefindende, så er det en sundhedsmæssig udfordring, at vi i høj grad ikke passer på den, og genopretter det, som vi har fjernet og ødelagt.
Danmark er det land i Europa med den mindste andel af natur i forhold til vores størrelse. Vi er et af de allermest opdyrkede lande i verden, og som stadig er under plov. Vi er det land med mindst vild natur. Vi er i en ekstrem biodiversitetskrise med tusindvis af truede dyre- og plantearter - det er natur, som spiller en vigtig rolle for vores helbred, men også for klimakrisen. Den altafgørende årsag til den store biodiversitetskrise og den sjette masseudryddelse er vores produktion af kød.
Økonomisk støtte
Det har stor betydning, hvilke fødevareproduktioner som støttes og fremmes i verden. I januar kunne man læse, at offentlig støtte til reklamer for kød er fire gange større end støtten til plantemad. Det strider helt i mod den nødvendige grønne udvikling, som gerne vil fremme bæredygtig produktion, næringsrig mad direkte til mennesker, men også vil forhindre truslen i forhold til fremtididge sygdomme.
Det hele hænger sammen
Flere kriser er på flere måder forbundet og viklet ind i hinanden. Sundhed og trivsel handler ikke kun om mad og adgang til medicin, men i høj grad om hvilken mad, vores adgang og forhold til naturen, og hvordan vi er i verden generelt i forhold til at se os selv i et større perspektiv.
Comentários