Når vi taler om dyr, så taler vi ofte om en art af gangen. Fx når vi diskuterer landbrug og de specifikke udfordringer, der er, for hver art.
Det kan godt være, at grise viser sig at være ret intelligente, at køer og kalve har et stærkt bånd, og at høns har et veludviklet sprog.
Men jo mere vi lærer om forskellige dyr, jo mere finder vi ud af, at vi alle har en masse til fælles på kryds og tværs. I P1 debat den 6. september argumenterede biolog Sofie Graarup for, at vi bør antropomorfisere, altså menneskeliggøre, dyrene meget mere, end vi gør. Det er en stærk udtalelse, når normalen er, at vi oftest trækker en meget skarp linje mellem mennesker og andre dyr, og dermed fastholder, at vi netop ikke er det samme.
Det er ikke fordi, at der ikke er en klar forskel - vi kan bygge computere, rejse ud i rummet osv., men forskning viser os, at på trods af de indlysende forskelle - som der jo også er mellem andre arter - så er vi alle mere ens på samtlige af de områder, som betyder noget for kvaliteten af vores liv og for vores bevidste oplevelse af at være levende individer i en sansende krop.
I dag ved man, at uanset om man har en fuglehjerne eller en pattedyrshjerne, så foregår der bevidste tankelignende processer. Selv bier leger, kan lære nye ting - og kan lære disse nye ting fra sig. Dyrenes hjerner har både ligheder og forskelle. Men lighederne gør, at der er et overlap i vores psykologi.
Tanker og følelser forbinder os alle
Når vi ser nærmere på dette overlap, så er det blandt andet i hjernen, at der dukker ny viden op. Lori Marino er biopsykolog. Hun siger, om dyrene, i en artikel i Smithsonian Magazine:
"Vi kan se på deres hjerne, vi kan se på deres adfærd, vi kan se på pattedyrenes evolutionære historie, vi kan se på grundlæggende biologi og drage slutninger om, hvordan det er at være en spækhugger eller en delfin eller en hvidhval eller en tiger eller et menneske".
Hun fortæller, at vi bør vi opleve en: "forbindelse og medfølelse for dem, fordi de ikke er så anderledes, at vi umuligt kan vide, hvad de tænker og føler."
Og tilføjer:
"Jeg taler om fugle, jeg taler om insekter. Og det er virkelig interessant, for vi oplever, at mange af de egenskaber, som vi troede var menneskelige og unikke, ikke er det, og det er vi nødt til at tage et opgør med."
Vi kan se ud på verdens dyr og forundres over, hvor mange forskellige kroppe, der er. Det er ikke så underligt, at vi har tænkt, at vi grundlæggende er meget forskellige og derfra konkludere, at vi er overlegne. Men det ser anderledes ud, når vi ser nærmere efter, og bliver nysgerrige.
Selv underlige hjerner kan mere, end man skulle tro
Hjerner er forskellige - og nogle gange ret mærkelige, som fx på en særlig vandmand fra Caribien. Den har 24 øjne og fire hjerner. De er et godt eksempel på, hvordan vi kan overraskes over dyrenes evner, når vi studerer dem nærmere.
Anders Garm er medforfatter på et studie om denne vandmand og neurobiolog ved Københavns Universitet. Han udtalte:
"Det blev engang antaget, at vandmænd kun kan klare de enkleste former for læring, herunder tilvænning - dvs. evnen til at vænne sig til en bestemt stimulation, såsom en konstant lyd eller konstant berøring.
Nu ser vi, at vandmænd har en meget mere raffineret evne til at lære, og at de faktisk kan lære af deres fejl. Og ved at gøre det, ændre deres adfærd."
De udsatte vandmanden for en masse undersøgelser i forbindelse med læring for at teste nervesystemet. De fandt at:
"Selv det enkleste nervesystem ser ud til at være i stand til at udføre avanceret læring, og dette kan vise sig at være en ekstremt fundamental cellulær mekanisme, der blev opfundet ved begyndelsen af evolutionens nervesystem."
Vi har altså en del til fælles med selv de “simpleste” dyr. Det er oveni accepteret i forskning, at det er følelser, der er med til at fortolke og drive adfærd, som fx hos denne vandmand.
En artikel, som omhandler 'udtryk af følelser på tværs af arter' skriver:
“...at følelser er opstået fra evolutionære processer, og derfor skal primitive former og bevarede træk eksistere på tværs af fylogeni (arters fællestræk, red.) som allerede foreslået af Darwin.”
Faktisk nævner Lori Marino, at uden følelser ville der slet ikke være noget liv. Vi ville ikke være i stand til at tage beslutninger, hvilket alle levende væsener har brug for. Det kan ses på mennesker, der har problemer med deres limbiske system. De har ikke den rigtige form for følelsesmæssig behandling, og kan derfor ikke træffe beslutninger, hvilket giver enorme problemer for dem.
Bevidsthed om følelser som empati
Dyr reagerer på stimuli, som kan være enten rart eller ubehageligt i forskellig grad. De føler, og tager en beslutning, som i de ubehagelige tilfælde kan være fight, flight, freeze eller fawn - ligesom os selv.
Dyrene lærer, hvilket betyder, at de husker. Der er en bevidsthed, som lagrer information, og som styrer dyrets liv. Ligesom hos os selv.
Når vi så ser videre på følelser som empati og medfølelse, så er der heller ingen tvivl om, at disse har en rolle hos mange dyr. De viser, at de forstår andres lidelse, og at de endda er i stand til at tænke sig frem til, hvordan de kan hjælpe disse andre ud af lidelsen - og det gælder ikke kun i forhold til deres egen art. Dyr handler ofte på vegne af andre arter, fordi de forstår, hvad det andet dyr oplever. På youtube kan det ses, hvordan en bjørn hjælper en fugl op ad vandet, en tyr, der med sine horn hjælper en skildpadde med at vende sig om på benene og mange andre søde videoer.
Alle disse følelser betyder noget for kvaliteten af vores liv. Om vi har det godt eller ej, om vi kan slippe ud af en situation eller ej, om vi kan få opfyldt vores behov og udfolde hele vores naturlige adfærd.
Når vi har alt denne viden, så ser det ud til, at vi ikke kun må erkende, at den kraftige adskillelse, som vi har haft mellem os selv og de andre dyr, er en falsk adskillelse, som ikke giver mening, når man ser nærmere på vores hjerner, evner og adfærd. Den giver måske mening i et samfund, hvor vi gerne vil lukke øjnene for, hvilke konsekvenser vores handlinger har overfor andre - men ikke i et samfund, hvor vi reelt ønsker at handle ansvarligt og empatisk og leve op til den berømte gyldne regel - at vi skal behandle andre, som vi ønsker selv at blive behandlet.
Comentarios