Der er ikke noget at sige til, at man bliver angst, deprimeret og føler sig magtesløst, når vi ser, hvad der foregår i verden af krig, klimakrise og usikkerheder. Det er vigtigt, at vi husker at fokusere på løsningerne, og dermed ikke fortaber os i kriserne, men jeg vil argumentere for, at løsningerne skal starte indefra, som en måde at være i verden på. Det nytter ikke, at vi kun fokuserer udad.
Vores overforbrug handler ikke kun om jordens resurser, men også det faktum, at vi overforbruger af vores egen energi, og dermed går ned med stress eller reagerer med angst.
Enhver, der har prøvet at gå ned med stress eller oplevet et rigtigt angstanfald, ved, at det er noget af det værste og mest skræmmende at mærke i sig selv. Desværre er det sådan, at flere og flere oplever at have det dårligt, og giver udtryk for, at der er noget helt galt i den måde, vi har skruet samfundet sammen på. Jeg har selv været der, og bliver engang imellem overvældet af, hvad der sker rundt omkring i verden og i min egen lille by.
Det kan være svært at skulle ændre noget oppefra, men i forhold til hvordan vi har det indeni, og hvordan vi kan føle os 'empowered' i forbindelse med natur- og klimakrisen, så er der to relativt simple ting, som vi kan begynde med, og som hurtigt kan vise positive resultater. Begge dele har haft en enorm glædelig indflydelse på mit eget liv og hverdag.
Hvis ikke vi mærker os selv rigtigt, hvordan skal vi så kunne mærke - og handle på - naturen og hinandens behov?
Jeg ser to helt konkrete og jordnære ting, som vi alle kan gøre i vores hverdag. To ting som beviseligt kan ændre os indefra og ud i forbindelse med både fysisk og psykisk helbred. De to ting har ikke kun en stor indflydelse på natur- og klimakrisen, men også vores relatioener og generelle måde at være i verden på. En måde hvorpå vi ikke fodrer stress, adskillelse mellem mennesker og skaber krig, men hellere forbindelse, nysgerrighed og medfølelse.
Vi kan alle praktisere mindfulness- og compassiontræning, og vi kan alle spise plantebaseret.
Mindfulness- og compassiontræning, for at styrke vores mentale helbred og forbindelsen til vores medmennesker og omgivende natur; og spise plantebaseret for at gøre en beviselig positiv forskel i hverdagen for både vores krop og vores planet.
Det kan for nogle sikkert lyde overvældende og ikke særlig jordnært - det med det plantebaserede og mindfulness. Det ved jeg, det gør for nogle af de mennesker, som jeg møder på min vej. Mennesker der bekymrer sig om, og gerne vil gøre en forskel for miljø, klima, planetens fremtid og andre mennesker.
Der er også dem, der oplever, at et skifte til plantebaseret kost og mindfulness er et uopnåeligt mål. Det uoverskuelige kan give en følelse af magtesløshed og et væld af frustrationer, klimasorg, depressioner og livskriser. Forandring føles ofte skræmmende for os. Vi italesætter dem ofte som en kæmpe opgave, der kræver uanede mængder af viljestyrke.
Men sådan behøver det ikke være. Store udfordringer kan ofte løses med små ændringer. Ændringer, som langt de fleste kan være med til at skabe og opnå. Praktisk forandring i hverdagen.
Vejen til at finde modet, motivationen og troen på at være den, der skaber en bedre hverdag for sig selv og andre, er belagt med viden fra forskning og indsigter fra kloge mennesker. Det er den viden, som jeg samler her på bloggen, og vil gennemgå lidt af her.
Vi kan ikke skabe forandring med de samme tanker og ideer, som har været med til at skabe kriserne
Det er jo indlysende, i forbindelse med verdens kriser, at vi er nødt til at skabe forandring. Det kan næsten alle se og forstå. Vi er også godt klar over, at vi ikke kan skabe forandring med de samme tanker og ideer, som har været med til at skabe kriserne i første omgang.
Vi er også godt klar over, at hvis ikke vi finder ind til roden af årsagerne til kriserne, så sætter vi kun plaster på det blødende sår, og det vil uden tvivl bløde igennem før eller siden. Vi er nødt til at lukke såret helt. For at kunne gøre det, så skal vi vide noget om, hvad det er for et sår. Vi skal vide noget om, hvordan det kunne gå så galt - hvordan det blev til. Hvad er det for en sygdom, som får det til at åbne sig og bløde? Hvad er den bedste medicin? Og hvad er den bedste livsstil, som kan forebygge fremtidige sår og blødninger?
Enhver kan påstå, at mindfulness- og compassiontræning og plantemad er godt for vores krop og hjerne, men er vi virkelig motiveret, hvis ikke der er reel evidens, og hvis ikke vi efter kort tid kan mærke det på vores egen krop og sind? Og hvis ikke vi rigtig ved, hvad plantemad egentlig er - er det bare salat, gulerødder og udkogte mærkelige bønner? Eller ikke rigtig ved, hvad mindfulness er, og hvad det reelt kræver eller ikke kræver, så er der ikke meget motivation eller lyst til at udforske hverken det ene eller det andet. Og midt i en travl hverdag med job, børn, fritid og lidt Netflix på sofaen, så skal vi gerne have serveret en evt. forandring på en meget konkret, praktisk og overskuelig måde.
Viden gør os klogere på de bedste handlemuligheder, og viden kan motivere os i den bedste retning for os selv, andre og jorden.
Vi magtfulde mennesker
Vi mennesker er ekstremt magtfulde, hvilket har sat tydelige spor overalt på jorden. Vi har fået magt over de fleste elementer, hvis ikke alle, vi har ændret landskaberne på alle jordens kontinenter, og vi har fået alle dyrene under vores vold. De mest pengestærke og politisk magtfulde udnytter ofte deres position, og udøver deres magt for at hive mere til sig.
Som enhed har vi en enorm magt til at ødelægge, men vi har også den samme magt til at bygge op; dræbe, men også til at give liv. Enheden er kun så bevidst om sine handlinger, som de enkelte dele gør den til. Ligesom at kæden kun er så stærk, som det enkelte led, så er den kollektive menneske-enhed kun så bevidst, som de enkelte individer gør den til.
Sagt på en anden måde, så er vi alle en del af den store kollektive menneske-enhed. Lige nu, i forbindelse med vores kriser, så er den kollektive enhed den blinde bilist, som kører 200 km. i timen på motorvejen med en flaske SoMe-vodka i den ene hånd, og hele planeten med de enkelte mennesker, dyr og natur sidder på bagsædet. Det kan kun gå galt for os alle.
Det er måske en voldsom beskrivelse - og alligevel ikke, for jeg har endnu ikke set en rapport om klima, miljø, biodiversitet eller menneskelig trivsel, som fortæller os, at det går den rigtige vej, samlet set.
Men denne blinde bilist er os - den kollektive menneskehed. Det betyder, at vi hver især kan være med til at ændre på bilistens kørsel. Give enheden sit syn tilbage. Stille vodkaflasken fra sig. Trykke lidt på bremsen. Trække vejret. Blive bevidst om, hvem der sidder på bagsædet, og hvilken indflydelse man reelt har for at bringe passagererne - og samlet set sig selv - godt hjem igen.
Når jeg siger ‘godt hjem igen’, betyder det ikke, at vi skal skrue tiden tilbage til “det der var engang” og glemme alt om moderne teknologi og Coca-Cola - slet ikke faktisk. Men det betyder, at vi skal se indad og huske nogle af de gamle visdomme om, at vi faktisk hører sammen med naturen. At den betyder noget for os - og sammen med den moderne teknologi, så kan vi faktisk i dag måle os frem til, hvor sandt det er på celleplan. Vi ved det i dag, som flere af de græske filosoffer allerede talte om for 3000 år siden:
“Mad er vores medicin”, sagde Pythagoras.
Platon sagde, som flere biologer i dag vil skrive under på, at:
"Denne verden er i sandhed et levende væsen udstyret med en sjæl og intelligens ... et enkelt synligt levende væsen, der indeholder alle andre levende væsener, som i sagens natur alle er beslægtede."
Vi kan mærke det. Vi kan fornemme det, når vi går en tur i skoven, når vi ser storslåede natur-dokumentarer, når vi mærker, hvad tid brugt i naturen gør for os.
Charles Darwin skrev:
“Kærlighed til alle levende skabninger er menneskets mest ædle egenskab”.
Darwin brugte mange år af sit liv i den vilde natur, og ville ikke have undgået at mærke og se med egne øjne, hvad Platon påstod - at planeten vitterligt er vores Moder Jord - en titel, som også FN bruger om vores planet.
Så når jeg siger “hjem igen”, så betyder det, at vi skal finde ind til det, som vi vidste dengang, vi levede direkte i og med naturen. Da vi direkte kunne se og fornemme, hvad vi gjorde ved den, fordi vi gjorde det med vores egne hænder, og ikke havde en masse maskiner og distraktioner omkring os, som vi har i dag.
Vi skal slå bremserne lidt i, lægge vodkaflasken fra os, og bruge noget tid til at se indad og se på naturen, røre ved jorden. Være en af dem, der løfter bevidstheden i den kollektive helhed - i den blinde bilist. Den magt har vi reelt hver især, og det er mere vigtigt end nogensinde i vores menneskelige historie.
FNs Generalsekretær:
"Now is the time to transform humankind’s relationship with the natural world – and with each other. And we must do so together".
Plantemad påvirker direkte mindst 10 af de 17 verdensmål
FN har bedt alle lande og deres borgere om at være med på 17 verdensmål, som hver især peger på en krise eller et ønske om forbedring for alles gode. Det er fx sult, klima, verdenshavene eller handel. Det er for de fleste almindelige borgere, som vi er flest af, en ret uoverskuelig og meget politisk opgave at sætte sig ind i. Plantemaden er dog en helt afgørende handling, som vi alle kan være med på og brede ud, og som har indflydelse på mindst 10 af verdensmålene. Derfor betyder det meget, hvad vi vælger at spise.
Og lige så vigtig, som den første handling, plantemaden, er, er den anden handling, mindfulness- og compassiontræning det også. Jo mere stressede, deprimerede, angste og ensomme vi er, jo mere føler vi os adskilt fra både hinanden og naturen som helhed. Jo mindre kan vi overskue. Derfor betyder det meget, at vi begynder at se indad, får jord mellem hænderne og bliver mere bevidste i os selv. Åbner vores hjerter lidt mere hver dag - for både hinanden og jorden. Til stor gavn for både os selv og vores omgivelser.
Plantebaseret landbrug og livsstil
Lige herunder vil du blive præsenteret for evidens fra de største forskningsinstitutioner i verden. Det handler ikke om klima - i hvert fald ikke særlig meget, men om natur og biodiversitet, (som dog i sig selv har en stor indflydelse på klima). Det handler om planter og dyr, som vi kan se med vores egne øjne. Landjord og skov, som vi både kan se og røre ved.
Alle de store vigtige rapporter fra de største forskningsinstitutioner, som omhandler klima og biodiversitet, konkluderer, at det er nødvendigt at ændre vores kost og landbrug. Det er derfor ikke bare min påstand, men et faktum, som ikke er til at komme udenom.
Hvis vi alle skiftede til en plantebaseret kost, havde vi kun behov for en fjerdedel af den landbrugsjord, som vi bruger i dag. Det betyder, at vi kunne genrejse natur på et område på størrelse med hele Afrika. Tjek kilderne ovenfor.
Vi har aldrig før været så mange mennesker, som hver især spiser så meget kød. Vi har aldrig før muteret, opdrættet og indespærret så mange dyr.
Årsagen til at kødindustrien er så ødelæggende, er de mange dyrs behov for foder. De spiser langt flere kalorier, end hvad der i sidste ende bliver leveret af kalorier til mennesker. Fx går der mellem 8 og 10 kg. korn til et enkelt kg. oksekød + cirka 15.000 liter vand. Vi slagter over 80 milliarder dyr om året + 160 millioner tons fisk.
Danmark er et rigtig godt lokalt eksempel på kødindustriens konsekvenser
I Danmark producerer vi over 200 millioner dyr om året. Dette er inkl. kalve, pattegrise, der dør i staldene, fjerkræ, får og grise. Det kræver enorme mængder af foder og ressourcer.
Danmark er det mest opdyrkede land i verden. Tyskland og Hollands landbrug fylder under 50% af deres areal, men 60% af vores fælles landjord i Danmark bruges af landbruget. 75% af denne landbrugsjord er foder til landbrugsdyr og kun 4% er til direkte menneskemad, som fx havregryn og kartofler.
Det betyder, at næsten halvdelen af hele Danmarks areal er dyrkning af foder til landbrugsdyr. Af denne årsag er vi også det land i EU med mindst natur, og den smule natur vi har, er ikke i god forfatning, da der generelt er nedgang i arterne. Vi kan dog ikke med vores egen jord fodre de mange millioner dyr, som vi producerer hvert år. Derfor importerer vi oven i cirka 1,7 mio. tons sojafoder om året, hvilket er dyrket på et område, som svarer til en fjerdedel af Danmarks areal. Hvis vi alene i Danmark helt stoppede med at producere dyr, men i stedet brugte det samme areal på menneskemad frem for dyrefoder, så kunne vi reelt brødføde 50 millioner mennesker i stedet for de 15 millioner, som vi brødføder i dag.
Det kan være rigtig svært helt at forstå omfanget af disse tal, og hvad det betyder i praksis. Helt konkret viser de dog, at vi har mistet enorme områder af vild natur, skov, dyrearter og hele økosystemer, fordi kødindustrien har fået frit spil til at udvide deres produktion og gennem reklamekampagner skabe et kunstigt behov hos forbrugerne, som ikke har været bevidst om de bagvedliggende konsekvenser af deres valg ved køledisken.
Det valg er vigtigt at være bevidst om i dag, så vi kan tage vores eget valg - vores egen magt tilbage.
Nye landbrug med gammel visdom
Nye former for landbrug er et perfekt eksempel på, hvordan den gamle visdom om vores forbindelse med naturen og jorden kommer i spil. Det blandet sammen med ny viden om hvordan planterne spiller sammen, og hvordan teknologi kan hjælpe os på en effektiv måde uden at udpine jorden.
Maya’erne i Sydamerika er et godt eksempel på, hvordan gammel visdom om naturens sammenhænge blev brugt i et effektivt landbrugssystem, som både var bæredygtigt og fyldt med næring til folket. I over 4000 år dyrkede de mad på en måde, som ikke gjorde indtog i økosystemerne omkring dem, men i stedet var en del af det. De forstod, at både mennesker, dyr, planter, floder, skyer, sten osv. hver især spiller en rolle i at opretholde verden. Deres forståelse af denne enhed kom også til udtryk i byplanlægning og multifunktionelle designs. Det er noget af den forståelse, som også kommer til udtryk i permakultur og skovhaver. Det ses fx hvor en plante, udover at kunne være mad, også har en funktion, som understøtter de andre planter omkring den, og selv bliver understøttet af andre. Det gør hele produktionen af mad modstandsdygtig mod tørke og hårdt vejr, og opbyggende for jorden under dem.
Oveni har regenerativt landbrug og brug af plantebaseret gødning vist gode resultater, som giver realistisk håb om, at vi kan ændre den måde vi dyrker på, og at vi ikke er afhængig af den store produktion af dyregødning, som vi har i dag. Det er både realistisk og muligt at følge de tiltag, som EU’s ‘farm to fork’ og de store rapporter om biodiversitet og klima kalder på.
Der er ingen tvivl om, at vi har konkrete kriser at pege på, men der er heller ingen tvivl om, at de konkrete og praktiske løsninger findes. Den større udfordring ligger i, at vi skal have den blinde bilist med vodkaflasken til at bremse op - og her har vi brug for så mange som muligt af os til at åbne bilistens øjne.
Mindfulness er bremserne for den blinde bilist
For 2500 år siden levede en mand, der blev kaldt Buddha. En titel der henviste til, at han havde opnået det, som man på dansk ville kalde ‘oplysning’ eller ‘opvågning’. En tilstand der handler om, at man ikke længere identificerer sig med sin krop eller forbipasserende følelser og tanker, men med en højere bevidsthed, der altid er nærværende. Tilstanden karakteriseres ved en dyb indre ro, medfølelse, kærlighed og total accept af Nuet. Accepten af nuet skal ikke misforstås ved, at man synes uretfærdighed og lignende er acceptable, og dermed ikke vil handle imod dem - tværtimod. Det er logisk nok svært at handle på noget og forandre det, som man ikke accepterer, er en realitet.
Det er fra den buddhistiske tradition, at vi kender mindfulness og meditation. Jeg vil dog argumentere for, at vi kan se nogle af de samme erkendelser i andre kulturer og samfund. Fx erkendelsen af at alt hænger sammen. At vi er dybt forbundet med naturen og de andre dyr, og at der generelt er mere til vores verden, end vi umiddelbart kan se og opfatte i vores hverdag. Flere gamle filosoffer har blandt andet beskrevet denne sammenhæng.
Billedet vedr. Maya’ernes landbrug, som vi så tidligere, viser, at de også havde en forståelse for begrebet ‘interconnectedness’, som handler om, at vi ved, at intet i verden står alene, men er i sammenhæng med alt andet. Intet kan produceres eller opleves alene, men er til, fordi alt andet også er til. Det tøj vi har på kroppen fx, er til, fordi nogen har designet det, fundet materialer til det og syet det. Stoffet er produceret på en fabrik, som har fået det fra landmænd, som har groet en mark, hvor maskiner har hjulpet - maskiner, som selv er produceret fra andre fabrikker med materialer, som først skulle indhentes og bearbejdes. Der er måske flere hundrede mennesker, som har været inde over at producere det stykke tøj ligesom landjord, vand, sol, gødning og meget andet. Mange kulturer, som har levet på bæredygtig vis, har haft denne forståelse for, hvordan alting omkring os har en vigtig rolle for alt andet. De har set og erfaret, hvordan naturen og dyrene spiller ind i tusindvis af økologiske processer, som hver er vigtige for at bevare den livsvigtige balance, som gavner os alle individuelt, men også gavner helheden.
Det overordnede perspektiv jeg taler om her er ‘awareness’ - en sindstilstand, som disse gamle kulturer har haft, og som buddhismen har. På dansk oversættes det til opmærksomhed, men det er mere end det. Det er en stille intuitiv opmærksomhed, som ikke kun er fra sindet, men som kommer et dybere sted fra. Et sted inden i os, hvor vi fornemmer en visdom og en helhed, som ikke er så nem at sætte ord på, men som vi kan fornemme, når vi overvældes i naturen, eller ser en solopgang.
Den kan føles meget fremmed i vores vestlige verden i dag, hvor vi bruger det meste af vores vågne timer på at være i gang og gøre en hel masse. Vores sind er hele tiden optaget med gøremål udenfor os selv og med tanker, også selvom vi mener, at vi er i nuet. Den lydløse, intuitive visdom kan ikke komme frem, når vores opmærksomhed hele tiden er optaget af en masse gøren, tanker og distraktioner (vodkaflasken fra den blinde bilist).
Men vi kan øve at komme i kontakt med den del af os, som direkte kan erfare forbindelsen med naturen og verdens ‘interconnectedness’. Det er det, som mindfulness- og compassiontræning kan hjælpe os med, og det er det, som vil hjælpe med at gøre 'en verden til forskel'.
Hjerneforskning og mindfulness
I 2001 og 2007 blev der lavet noget virkelig interessant forskning i forbindelse med mindfulness. Forskerne fandt ud af, ved at aflæse elektroder sat på hovedet og tale med deltagerne, at når vi ikke er i gang med en eller anden konkret opgave, og dermed fokuserer på noget bestemt, men i stedet lader vores sind løbe frit afsted med os, så er tankerne i gang med "mit" og "mig". Oveni er det tanker, der som regel er fyldt med en masse problemer og negativitet, som går os på. Disse frie tankestrømme er altså hovedsageligt negative og problemfyldte. Det har forskere kaldt en hovedårsag til hverdags-ængstelighed og døbt det vores ‘default mind’.
Forskerne fandt, at et utrænet sind, som slapper af, og dermed er i sit default mind, er et, godt og vel, negativt sind:
- "A wandering mind is an unhappy mind".
Det er derfor ikke så underligt, at folk ofte flygter ind i arbejde, gøremål, alkohol, Facebook, TikTok, Netflix eller andet (vodkaflasken fra den blinde bilist), som kan distrahere os fra de ubehagelige tanker (og dermed følelser) inde i. Omvendt er det heller ikke så underligt, at vi gerne går i naturen, og lader os overvælde af dens dufte og skønhed, fordi disse stærke sanser kan give et øjebliks indre stilhed og følelse af frihed og samhørighed. En pause fra default mind.
Det forskerne så efterfølgende finder, er, at et mere trænet sind ikke har dette problem. Link 3. Altså, at folk, der mediterer og træner mindfulness, ikke bliver revet med at dette default mind, og dermed ikke oplever de negative tanker og de svære følelser, adfærd og dårlig kemi, der følger med. Forskerne kan direkte se på hjernen, at jo mere trænet man er i meditation, jo mindre aktivitet er der i hjernen i det område, hvor default mind hører hjemme. Meditation ændrer altså helt fysisk på hjernens forbindelser, hvilket naturligvis har en effekt på vores velbefindende og adfærd.
Når vi dermed er i mere ro med os selv, fordi vores hjerne ikke skaber den daglige ængstelighed i default mind, så har vi langt mere lyst og overskud til at se på, hvad vi ellers kan eller bør ændre i vores dagligdag. Vi er ikke så optaget af ‘mig og mine problemer’, som forskerne fandt.
Generelt er der i dag evidens for, at korrekt udført mindfulness, meditation og øvelse i medfølelse, sammen og hver for sig, afhjælper og forebygger depression, angst, hjertekarsygdomme, stress og ensomhed. Vi bliver mindre selvoptagede, og er bedre til at acceptere og være i livets naturlige op- og nedture, hvilket giver en større indre ro og glæde.
Det er den indre ro og en fælles glæde over hinanden og vores jord, som vi skal bruge, for at vi sammen kan standse den blinde bilist.. Have overskud til at spise plantebaseret og tage de daglige hensyn, som verdens kriser kalder på.
Det behøver ikke være en uoverskuelig opgave. Små skridt i hverdagen kan betyde meget, og der er mange gratis resurser, som man kan have glæde af - jeg henviser gerne til dem.
Comentarios