I foråret var jeg til et flere dages onlineseminar, som omhandlede, hvordan vi kan ændre vores hjerne fra det, som forskerne kalder 'default mind' til et sind, som er mere fokuseret, i ro og glædesfyldt. Det var neuropsykologer, kliniske psykologer med speciale i mindfulness og PhD'er, som fortalte om forskning og leverede praktiske anvisninger.
Jeg vil her fortælle lidt, om det de fortalte.
Uden træning og opmærksomhed kører vores hjerne i 'default mind'.
Forskerne har fundet, gennem scanninger af hjernen, at et sind, der ikke er trænet i meditation eller mindfulness, men som slapper af, og dermed er i sit "default mind", som de kalder denne utrænede, men afslappede tilstand, er et, godt og vel, negativt sind - "A wandering mind is an unhappy mind". Link til forskningen: 1, 2.
Forskerne fandt, at når vi ikke er i gang med en eller anden konkret opgave, og dermed ikke fokuserer på noget bestemt, men lader vores sind løbe frit afsted med os, så er tankerne i gang med "mit" og "mig" og som regel i forhold til problemer og negativitet, som går os på. "A rootcause of everyday angst".
Det menes, at 'default mind' dannes fra fostertilstand til 10-års alderen. I de år tager sindet alt fra omgivelserne ind og programmeres til dens måde at være i verden på. Dens største opgave er at søge efter tryghed og kærlighed, og bliver til det, som populært kan kaldes vores ego.
'Default mind' føler sig aldrig helt tryg, og hvis det udelukkende er dette, der styrer vores liv, er vi altid i en eller anden form for stress. Vi vil blive ved at have en søgning efter noget bedre, noget der kan fylde os op udefra. I hyperaktive 'default minds' kan det føre til depression, angst og andre lidelser. Det kan sabotere hvem og hvad, vi egentlig ønsker at være.
Jeg havde to år med fuld gang i en masse arbejde, som var spændende, og mit sind var enormt optaget af det. Det gav sjældent ro, men dog en anden glæde. Der var mange møder, opgaver og arrangementer. Var oveni mor. Men da der så begyndte at komme personlige udfordringer koblet med personlige kriser på arbejdet, så brændte sindet sammen, fordi det hele tiden var i gang, og ikke fik ro fra hverken det ene eller det andet. Og da jeg efterfølgende ikke gav det tid nok til at komme sig, kunne jeg pludselig mærke en helt fysisk skade i hjernen. Som om noget vitterligt var gået i stykker, og som lægen mente var kronisk. Dette har jeg dog gennem self-compassion, ro og mindfulness fået helbredt.
Grunden til, at jeg bryder ind med denne historie, er fordi, at det er vigtigt at fortælle, at hjernen helt fysisk ikke er en fast tilstand. Den kan ændres, og dette kaldes neuro-plasticitet. Mindfulness ændrer helt fysisk på hjernens forbindelser mm.
Da dette 'default mind' er optaget af at finde tryghed og kærlighed, så er det ofte i gang med risikohåndtering, hvad andre mennesker tænker, fejl og problemer, hvad der er at miste og fremtiden - det næste og det næste. Aldrig helt til stede i den fysiske verden.
Det er en 'dis-embodied way of living', som en af forskerne sagde. Et liv konstant i hovedet og optaget af tanker. Kroppen tror, vi er i en form for fare, og danner stresshormoner, inflammation osv.
Når vi hele tiden - eller langt det meste af tiden, er i dette mode, så kan vi ikke rigtig forbinde os med hverken hinanden eller naturen. Vi er ikke rigtig nærværende på et plan, hvor vi mærker hinanden og os selv. Vi lever kun på overfladen, og vi går glip af det flow, som livet faktisk tilbyder os hele tiden.
Vejen ud
Der er ingen tvivl om, fra forskernes side, at mindfulness og compassion gør hele forskellen. Awareness, altså vågen bevidsthed gennem hele dagen, er det vigtigste. Det er det, som mindfulness er. Meditation hjælper os oveni med at gå dybere og lære os selv bedre at kende. At blive fortrolig med os selv og den stilhed inden i, som vi alle indeholder.
Vi kan træne et nyt 'default mode' gennem denne praksis med mindfulness og meditation. Praksissen lærer os, at vi ikke behøver følge enhver tanke/følelse eller tro på enhver tanke/følelse, der dukker op. Det er okay at lade ting passere, både inden i og i verden omkring os. Dog uden at have modstand til det, men være oprigtig neutral omkring det. Vi behøver ikke reagere på alting. Det er også at lære, at det er okay at stille spørgsmålstegn ved sandheden og nødvendigheden af de ting, der dukker op i os. Stille spørgsmålstegn ved, hvor de kommer fra, og om du reelt kan bruge det til noget positivt.
Når man træner dette, så slipper man de automatiske handlinger, man før har haft programmeret. Man når at stoppe op, inden man fx går i vredesudbrud, eller blindt tror på den selvkritik, man måske har kørt rundt i. Man stopper med at være slave af en adfærd, som egentlig ikke tjener en længere. Man bliver mere åben for nye muligheder, nye mennesker og et andet flow.
Åbenheden
Når man er i den 'flow-state', som forskerne taler om, så viser forskning, at vores immunforsvar forstærkes og endda, at det også har en positiv indflydelse på vores telemores, som omhandler vores aldring. Når vi er i stress og frygt, så lukker det hele ned, og bliver mere ineffektivt.
Det er dog sundt at kunne opleve alle vores følelser, at acceptere vores menneskelighed og de oplevelser, der følger med livet. Det her handler om, hvad der er vores 'normaltilstand'. Kan vi kun 'slappe af', når vi drukner os i Netflix og SoMe, eller har vi ro i os selv uanset omgivelserne. Forsøger vi at undgå stilheden og vores indre, eller er vi reelt trygge i os selv?
Det handler altså ikke om at undertrykke nogle følelser, men at kunne processere dem og komme tilbage til en sund balance. Jo mere vi øver at være i flow-state, gennem træning i mindfulness, jo mere ændrer vores hjerne sig, så det bliver vores nye 'default mind'.
Vi føler, hvad vi tænker
Forskerne fortæller, at vi oprigtigt føler, hvad vi tænker. Ved at give opmærksomhed til, hvad vi egentlig bruger vores sind på og hvilke tanker, vi giver opmærksomhed, kan vi bedre få kontrol over vores egen tilstand. Enhver følelse har en tanke klistret på sig, også selvom tanken er meget subtil og gemmer sig. Gennem meditation og indre opmærksomhed kan vi få øje på disse. Her kan det dog være en fordel at få hjælp af en professionel, hvis det kan være traumatiserende oplevelser, der gemmer sig.
Men ved at give opmærksomhed til det, kan vi få øje på gamle programmeringer og give slip på dem, så det ikke er dem vi føler, lever og handler på. De skal ikke undertrykkes, men ses, accepteres og slippes, så vi i stedet kan vælge at give opmærksomhed til hjertet og friheden, og gøre det til vores normaltilstand.
En virkelig god øvelse, som en af forskerne delte var en, som kan bruges, når man er i en presset situation. Han nævnte fx en trafikkø i bilen, når man skulle nå et vigtigt møde, eller hvis man kan mærke noget angst er på vej, vrede eller lignende:
Træk vejret ind af næsen og brug dobbelt så lang tid på at puste ud, men spids dine læber, som om du puster i et sugerør, så der er lidt modstand.
Så, hvis du er 5 sekunder om at trække vejret ind af næsen, så brug 10 sekunder på at puste ud af munden med spidsede læber.
Brug mindst 2 minutter på øvelsen.
Det presser på nogle nerver, så kroppen automatisk får slappet bedre og hurtigere af. Herfter er det godt, at have en opmærksomhed på/i kroppen, så man er bedre til stede og nærværende her frem for hovedet og de mange tanker.
Et stort emne
Mindfulness, meditation og compassion er et kæmpe emne. Jeg kan varmt anbefale Århus Universitet, som har en virkelig god hjemmeside om emnet. Der er fyldt med artikler, øvelser, forskning og meget andet.
Jeg svarer altid gerne på spørgsmål om emnet og min egen praksis, og vil gennem bloggen skrive meget mere om det.
Comments