Tarmfloraen er et virkelig spændende emne, synes jeg, fordi det faktisk styrer enormt mange ting i vores krop - og vi har endda en mave-hjerne. Hvis den skal fungere optimalt, så skal den have fibre og næringsrig plantemad, siger forskerne.
Mit forrige indlæg omhandlede vores smagsløg, og hvordan vi relativt hurtigt kan ændre dem. I forlængelse af det, så skrev jeg, at det ikke giver mening, at vi ikke kan lide de fødevarer, som faktisk er bedst for os. Men at dette simpelthen er fordi, at vores fødevarer er blevet manipuleret. De er fx fremavlet til at udelade bitterstoffer og i stedet være mere søde i det, ligesom meget af det kød, som ligger i kølemontren, er pumpet med sukkervand og vores pålæg med salt og fedt.
Bitterstofferne i vores grøntsager er vigtige i vores mad, da de fremmer det sunde tarmsystem og den generelle sundhed og balance i kroppen, som er forbundet med vores immunforsvar.
Mere fiber og bedre tarmbakterier er generelt afgørende for at føle sig godt tilpas. En ny undersøgelse pegede fx på, at mangel på bestemte bakterier i babyers tarmsystem ser ud til at føre til allergier og astma i 5’års-alderen. Forskerne mener, at en stor del handler om, at børnene ikke bliver eksponeret nok til udendørslivet. Jeg tænker dog også, at der er en sammenhæng i forhold til de typer af madvarer, som vi indtager i dag, og lige så snart vi begynder at spise normal kost. De er ikke alle så gavnlige, som de var inden det industrielle landbrug, sprøjtegifte og vores høje kødforbrug med færre fibre og bitterstoffer.
Økologiske fødevarer indeholder mere af den gode næring.
Der lever 50-100 billioner bakterier i vores tarmsystem. Alle disse kan hjælpe med at forebygge alt fra hjertekarsygdomme til diabetes og vores overordnede velvære. Bruce R. Stevens er professor i fysiologi og funktionel genomik ved College of Medicine ved University of Florida. Han har i flere år forsket i de bakterier, som lever i vores kroppe. Forskningen har fundet, at bakterierne har indflydelse på både depression, humør generelt og vores fysiske sygdomme.
Han siger:
"Mennesker har udviklet sig sammen med bakterier i vores miljø (der har) tilpasset sig i evigheder til at være hjemme i menneskekroppen. Nutidens resultat er, at vores stofskifte, vores neuroner og faktisk hele vores fysiologi er en interaktiv samtale på kryds og tværs med bakterierne i vores kroppe."
Fordi vi er så tæt forbundet med alle disse bakterieceller, så ser han os som én “meta-organisme”. En enkelt økologi.
Vores kroppe er altså på en måde en mindre kopi af de store økosystemer omkring os og planeten som helhed. Systemer, eller relationer, der er fintunede til en balance med hinanden, som skaber velvære på flere områder. Og når den ene er ude af balance, så påvirker det de andre. Når der fx er mindre liv i den jord, som planterne vokser på (konventionelt dyrket jord med sprøjtegifte og gylle), så er der færre vitaminer og andre næringsstoffer i planterne, som dermed dårligt nærer os og vores tarmsystem. Landbrug, der fokuserer på at nære en levende jord, som fx regenerativt landbrug og permakultur, dyrker altså mere næringsrig mad, som gør vores indre økosystem, vores tarmflora, stærkere. (Se links længere oppe om næring i øko vs. konventionel).
Forskerne i tarmbakterierne understreger, at det bedste vi kan gøre for at pleje forholdet med vores bakterier og høste et større velvære, er ved at spise masser af frugt og grønt og undgå mættet fedt og sukker.
Fx viser denne undersøgelse den direkte sammenhæng mellem indtag af frisk frugt og grønt og tarfloraen.
Andre forskere har fundet ud af, at specifikke bakterier i tarmen virker som de nye ‘slankemidler/diabetesmedicin’ (Wegovy, Ozempic). Det viser sig, at bestemte bakterier i den nedre tarm tager planternes fibre og polyfenoler og omdanner dem til molekyler, der stimulerer hormoner til at kontrollere vores appetit og stofskifte. Det er fx hormonet GLP-1, som er en naturlig version af Wegovy og Ozempic.
Forarbejdede fødevarer fjerner netop fibre og polyfenoler, ligesom produkter fra dyr heller ikke indeholder disse.
Man har også fundet, at der er en betydelig forbindelse mellem tarmflora og høfeber, ligesom en mulig forbindelse til sygdomme som Alzheimer og Parkinson. Faktisk er der enighed om, at der er en ‘mave-hjerne’. Bakterierne i tarmen påvirker centralnervesystemet ved at:
"...regulere hjernekemi og påvirke neuro-endokrine systemer forbundet med stressrespons, angst og hukommelsesfunktion".
Tarmen kan kommunikere gennem centralnervesystemet, hvilket peger på, at den har en rolle i hjernens funktion og mental sundhed.
Hvad vi spiser har altså en afgørende indflydelse på vores tarmsystem, som har en afgørende indflydelse på vores hjerne, sundhed og velvære. Det tænker jeg ikke er helt ny viden, men det er værd at bemærke kostrådene fra tarmforskerne - spis masser af planter og undgå mættet fedt og sukker.
Comments