Jeg havde glædet mig rigtig meget til at høre 'Jagten på det evige liv - Veganer, vegetar eller flexitar', da jeg havde fået det anbefalet af flere forskellige følgere.
Det er Frederik Dirks Gottlieb og Nicklas Brendborg, som oplyser om og diskuterer sundhed, klima og etik i forbindelse med en plantebaseret kost.
Det i sig selv er virkelig godt, og der kommer rigtig mange gode pointer, men jeg er ked af, at der desværre også kommer rigtig mange yderst tvivlsomme udsagn. Dem vil jeg gerne gennemgå herunder, og jeg håber, at de i et senere program vil rette det, så de faste følgere og andre ikke kommer til at sprede selvsamme myter.
Det skal ikke lyde som om, at jeg synes afsnittet, som varer 53 minutter, er skudt heeeelt ved siden af, men når vi taler om ernæring, så burde klinisk diætist Maria Felding, Stig Ladefoged, læge Tobias Schmidt Hansen eller andre, som har specialiseret sig i plantebaseret kost være rådført. Og når vi taler om dyrevelfærd, så burde man måske også have hevet fat i en, som har arbejdet med det i mange år, som fx dyrlæge Astrid Ruegaard Hansen eller undertegnede.
Jeg selv er ikke uddannet, jeg kender mine begræsninger, og vil derfor henvise til Maria Felding eller forskning i forbindelse med de enkelte punkter, hvor det er relevant. - Ja, jeg gennemgår påstandene i punkter for nemhedens skyld.
Der er både punkter om fødekæde, palæo, protein, jern, dyrevelfærd og flere andre.
Pkt. 1
Som veganer bliver ens kost restriktiv, og der er derfor færre muligheder
Det kommer an på perspektiv.
Når man siger farvel til kød, så siger man gerne goddag til tofu, seitan, mange forskellige bønner, tempeh, flere forskellige linser, kikærter, flere grøntsager, nødder, kerner og 10 tusind andre planter.
Det giver ikke mening at bruge ordet restriktiv, når det assoiceres med noget "man går glip af", når den plantebaserede kost åbner for en masse nye og ofte sundere retter og gerne skulle promoveres.
Der findes tusindvis af opskrifter. Desuden kan man lave mange af de samme retter man kender, men bare udskifte nogle få ingredienser, som oveni er sundere.
Herhjemme laver vi både mexikansk, amerikansk, thai, indisk, dansk, italiensk og mange andre retter. Linket i boksen herunder har hjulpet mange til en nem overgang.
2
Man skal være opmærksom på aminosyrer og derfor komplementere forskellige fødevarer, så man får den optimale proteinsammensætning i måltiderne = protein-komplementeringsmyten
Klinisk diætist med speciale i plantekost, Maria Felding, skriver:
Denne myte, som stadig hersker i dag, siger i sin enkelthed, at planter ikke indeholder alle de essentielle aminosyrer, og derfor skulle vegetarer være nødt til at kombinere flere proteinkilder for at opnå ”et komplet protein”. Myten om aminosyre-komplementering startede i 1971 efter udgivelsen af bestselleren ”Diet for a small planet”.
Forfatteren Frances Lappé, der er sociolog, fik fejlagtigt skrevet, at vegetarer var nødt til at kombinere flere fødevarer for at opnå ”komplette proteiner”. I de efterfølgende udgaver af bogen har Lappé korrigeret og beklaget denne fejl og den myte, hun fik sat i gang:
”In combating the myth that meat is the only way to get high quality protein, I reinforced another myth. I gave the impression that in order to get enough protein without meat, considerable care was needed in choosing foods. Actually it is much easier than I thought.”
Der er desværre mange, der stadig er af den overbevisning, at plantefødevarer mangler visse aminosyrer.
Så lad os se på, hvad klinisk diætist siger - ud over de links, der allerede er fremhævet i teksten ovenover:
Konklusion:
Man behøver ikke sammensætte alle sine måltider på en bestemt måde. Når man får nok kalorier i en fornuftig kost med flere plantetyper, så er der ikke noget problem!
Tryk på billederne for at hoppe til kilden.
3
Mennesker er øverst i fødekæden og toprovdyr
Det er en yderst tvivlsom påstand, og her er en gennemgang af den med link til studie:
Studiet:
Citat:
“In the global food web, we discover that humans are similar to anchovy or pigs and cannot be considered apex predators”.
Nogle forskere vil sige, at det kommer an på kontekst, men påstanden holder ikke uden at nuancere den. Som fx, at toprovdyr i naturen er i balance med deres omgivelser. Det ses når ulve eller hajer har en positiv indvirkning på økosystemet - det kan man ikke ligefrem påstå, at vi har.
Og der er masser af toprovdyr, som gerne angriber, og spiser os, og som vi ikke har en chance imod. Det er ærgerligt, når udtalelser kommer som 'den eneste sandhed', når virkeligheden er, at der er mange nuancer og diskussioner i nogle typer af forskning.
4
Evolution har gjort, at vi skal have kød
Menneskets evolutionære vigtige skridt hang sansynligvis sammen med at vi spiste kød, og fik den koncentrerede næring, siger Brendborg i programmet. Dog siger han også, at det ikke er relevant længere, men jeg synes, det er vigtigt at tage med, da det bruges som et argument mod plantekost i den daglige debat.
Det her indlæg gennemgår forskning om palæokosten og kødets betydning for vores udvikling og hjerner. Den gennemgår en del forskning, som nuancerer - det er nuancerne, som er vigtige:
Citat fra forskning fra 2022:
“En pludselig evolutionær begivenhed, hvor kødspisning gik fra at være relativt uvæsentlig til at blive så central, at den drev udviklingen af afgørende menneskelige træk, stemmer simpelthen ikke overens med beviserne.”
Du bør virkelig læse det indlæg og få det hele med.
5
Næringsstoffer, som vi skal have fra kød
Brendborg siger, at vores fysiologi i et hvis omfang kræver at få nogle næringssoffer fra kød.
Vores krop kræver i hvert fald næringsstofferne.
I forhold til B12, som vi naturligvis skal have, så nævner han kun, at man kan få det fra dyr. Men før i tiden er der meget, der tyder på, at vi også har fået det fra jord, naturlige vandkilder og afføring. (Der kommer naturligt rester af afføring fra dyr ned i vandkilderne og i jorden, hvor vi hentede mad).
Desuden er der ikke særlig meget B12 i dyr.
Maria Felding skriver:
"Det vurderes nemlig, at op mod 30 % af ældre ikke er i stand til at optage det (B12) fra animalske produkter".
"Forskning peger på, at et indtag (af B12) ml. 4-7 µg/d er mere optimalt".
B12-indholdet i kød:
Kylling: ca. 0,4 µg/100 g
Oksekød: ca 1,4-2,3 µg/100 g.
"Dvs. man måske lige akkurat kunne få “nok” B12, hvis man ikke var i mangel og indvilligede i at spise 100-200 g. oksekød hver eneste dag… Men nu er rødt kød jo noget, vi bør begrænse mest muligt ift. forebyggelse af livsstilssygdomme, så det kan vel næppe kaldes en god løsning",
skriver klinisk diætist med speciale i plantekost, Maria Felding:
Det er altså ikke kun folk, der spiser vegansk, som kan have glæde af et B12 tilskud, og jeg har altid anbefalet folk at tage det, og at man bør læse nærmere om det hos evt. Maria Felding, da der er forskel på type af tilskud.
Omega 3 nævnes også
Her peges der selvfølgelig på fisk, men at disse netop også spiser sig til det fra den oprindelige kilde, som er alger. Derfor nævnes det, at et algetilskud er optimalt.
Det er korrekt, at de fleste vil have glæde af et algetilskud, hvis ikke de danner de nødvendige fedtsyrer fra fx hørfø, valnødder og andre fødevarer med højt indhold af omega 3.
Så nævnes jern, naturligvis
Brendborg siger, at det er nemmere at optage fra kød, og det er rigtigt, men det betyder ikke, at plantespisere har en særlig udfordring.
Maria Felding skriver:
"Plantespisere har IKKE risiko for jernmangel, og jern fra planter er faktisk bedre".
Se her hvorfor:
Jern fra rødt kød fremmer cancer i tarmen viser flere studier - her er et par af disse: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0304419X19301817
og
Her oversigt over, hvad et studie fandt af mangler i bestemte næringsstoffer i 185 lande. Link til Danmark.
Så nævnes D-vitamin
Nogle plantespisere har for lidt vitamin D, siger Brendborg, og at man skal have dette fra fisk og æg.
Men ALLE mennesker i norden, uanset kostretning, anbefales at tage d-vitamin i vinterhalvåret. Gør man det, og husker at få sol på armene hver dag i sommerhalvåret, så er man dækket ind.
Han siger dog også, at man kan tage kosttilskud, som fx B12 og alger. Dyrenes foder er reelt store vitaminpiller, så det er ikke fordi, at det er mere naturligt at spise dyr fra produktion.
Det var en vigtig detalje at få med!
6
Vi skal naturligvis også tale om protein i kød. De sagde, at der er mere protein i kød, end der er i planter.
Først og fremmest skal det siges, at det er planterne, der danner alle de aminosyrer, som omdannes til proteiner. Når koen spiser græs, så dannes proteinerne i koen ud af de aminosyrer, som er i græsset. Det samme sker, når vi spiser planter. Det er en helt naturlig process.
Man behøver ikke have den "perfekte" aminosyresammensætning hver dag og i hvert måltid, som blev beskrevet i påstanden om proteinkomplementering, som var nummer to i disse punkter.
Så siger Brendborg, at behovet for protein er 1,6 gram pr. kg. kropsvægt om dagen. Men vores daglige proteinbehov er ifølge WHO 0,83 g. pr. kg pr. dag, hvilket er meget langt fra 1,6 gram. Vores egen Fødevarestyrelsen siger 0,8-1,1. Harvard Healt, siger det samme.
Men det er altså ikke en mængde, som er svær at få, hvis man spiser normalt, varieret, gerne får nogle bælgfrugter, og får nok kalorier. Se igen billeder og kilder fra pkt. 2.
Denne burde læses i forhold til, om der er sundhedsforskelle i hhv. animalsk og vegetabilske proteiner:
Denne video gennemgår studier, som ser på om ekstra protein virkelig er det, der hjælper på muskelmasse, eller om det egentlig bare er træning, der gør det. Kan virkelig anbefales. Kilder, som gennemgåes, kan findes her.
Brendborg nævner kun tofu som højprotein + pulvere, men det er ikke nødvendigt. Der er flere atleter, som ikke tager tilskud. Disse har brug for flere kalorier, og herigennem får de også den ekstra protein. Man kan selvfølgelig vælge at tage pulver, men det er jo langt fra kun veganske atleter, der gør det.
7
Der kan være ukendte ting, som vi skal være opmærksomme på, siger han. Folk går ind og ud af kosten, og det kan jo være en mindre faktor, der er tale om.
Ofte handler dette om, at de fx ikke har fået den nødvendige omega 3 eller ikke har spist nok - da den plantebaserede kost ofte indeholder færre kalorier.
Men alleroftest handler det om det sociale og vores strukturer i samfundet. Det er svært at være “udenfor” og spise anderledes. Undersøgelser viser netop, at det kan være en af de største udfordringer.
8
Pålægsbordet bliver meget mindre, talte de om.
Der er flere påstande, som fortæller mig, at han/de ikke har brugt tid på at tjekke de mange plantebaserede bloggere og alle de gode ideer og pålægsmuligheder, som de inspirerer med.
Kartoffelmadder, hummus - både alm. ærte, rødbede og andre, løg og tomat med mayo, tahin og syltede rødbeder, tofu med remo og ristede løg, figen, avokado, peanutbutter, bønnepostej, nøddepostej, denne kødpølse, bananmadder, denne skinkefri salat, denne tunfri salat og mange andre.
Handler det om det lune frokostbord eller brunch, så er der altså heller ikke de store udfordringer. Det handler om vane, at prøve sig frem i en periode, indtil det sidder på ryggraden, som det jo gør med alting.
Udvalget på bordet bliver ikke mindre - det er bare andre retter eller de "samme" er lavet af noget andet end dyr.
9
Det påstås, at der er forskel på dyrevelfærden i økologisk og konventionel produktion, og at man skal vælge at købe fra de økologiske dyr.
Der er naturligvis nogle forskelle, men...
Når man dykker ned i dyrenes avlskroppe, pladskrav, dødelighed, tid med mor og meget andet, så finder man ud af, at der ikke er den helt store forskel for dyrene i sidste ende.
De ses allermest som produkter, som skal kunne give en ordentlig indtægt. Det er egentlig her den etiske diskussion starter, men samtalen kommer desværre ikke så langt i programmet.
Det påstås også, at de økologiske og fritgående æglæggende høns har det godt, men 85 % af dem brækker knoglerne, og der er reelt ikke fritgående høns i Danmark lige nu, da faren for zoonoser er forhøjet.
Konklusion
Hele vejen igennem programmet, hører man, at det med at være helt plantebaseret/vegansk kan være besværligt, svært og endda også dyrt og kræver meget tid.
Det er ikke dyrt - faktisk kan man spare penge.
Det er virkelig ærgeligt, at de i 'Jagten på det evige liv' får plantekosten til at lyde som noget, man ikke orker eller har råd til. Især, når det faktisk betyder meget for vores planet, vores eget helbred og dyrene, som hver dag lider ude i fabrikkerne.
Jeg tror faktisk, at de gerne ville tale plantekosten op, men ord som besværlig, svært, restriktiv, dyrere, meget planlægning i hverdagen eller at lyde ked af det, fordi de typiske lune retter ikke vil være på frokostbordet, er altså ikke særlig god reklame - og altså heller ikke den opfattelse folk, som har levet plantebaseret i længere tid, har.
Ja, man skal vide noget om D, B12 og omega 3, og man skal lære bælgfrugterne at kende, nye opskrifter - og ja, det kræver da en indsats til at begynde med, men udover det, så behøver det ikke være hverken svært eller dyrt og kræve så meget planlægning, som der lægges op til i det her program - og der er tonsvis af hjælp at hente online.
Jeg håber, at der kan komme en opfølgning, som tager fat i myterne om den plantebaserede kost, så vi en gang for alle kan få dem fejet af bordet.