Vi hører hele tiden om proteiner. Både i ernæring, men også i forhold til landbruget og de udfordringer som findes i forbindelse med klima og biodiversitet. Regeringen udgav i december en 'proteinstrategi', som dog hurtigt blev kritiseret for ikke at adressere de grundlæggende problemer.
Regeringens ’Strategi for grønne proteiner til dyr og mennesker’ fokuserer på, at vi skal øge produktionen af grønne proteiner til mennesker, men har ingen strategi for, at produktionen af dyr tilsvarende skal mindskes. Ønsket i strategien ser ud til at være, at vi selv skal producere mere af foderet til dyrene frem for at importere så meget, som vi gør i dag, men også på samme tid levere flere grønne proteiner direkte til mennesker. Hvor pladsen skal komme fra nævnes ikke. Der er intet reelt behov for så mange proteiner.
I forvejen fylder den danske foderproduktion cirka 50 % af det danske areal, hvoraf det meste sprøjtes med sprøjtegifte og udleder ødelæggende kvælstoffer til den smule dansk natur, som vi har tilbage. Der er altså et akut behov for, at der her skrues ned for proteinproduktion til dyr.
Der er ikke nogen tvivl om, at vi har brug for proteiner. Men det ensidige fokus på netop proteiner er et alt for snævert syn at have. I tidligere indlæg har jeg adresseret, at der flere gange er blevet skruet ned for de officielle anbefalinger for protein, og at man i dag ved, at vores behov faktisk ikke er så stort.
Fra det tidligere indlæg:
Folk er faktisk mere tilbøjelige til at lide af proteinoverskud end proteinmangel. "De negative virkninger forbundet med langvarig højt protein-/højt kødindtag"-diæter kan omfatte forstyrrelser i knogle- og calciumbalancen, forstyrrelser i nyrefunktionen, øget kræftrisiko, lidelser i leveren og forværring af hjertekarsygdomme.
Dyrenes Beskyttelse og Dansk Vegetarisk Forening var da også hurtige til at kritisere regeringens proteinstrategi. I en fælles pressemeddelelse skriver DVF og DB:
"Regeringens proteinstrategi adresserer ikke det grundlæggende problem, at vi har et overforbrug af animalske proteiner og dermed et opskruet behov for proteiner til dyrefoder i Danmark. Vi mangler en vision for dyrevelfærd og menneskers sundhed i strategien".
Sundhed
Der er ingen tvivl om, at vi mennesker kan have stor glæde af at skrue ned for især de animalske proteiner. Klinisk diætist Maria Felding har arbejdet indgående med dette emne, og hun argumenterer for, at planteproteiner er bedre for vores kroppe:
"...at højt indtag af animalsk protein – og ikke vegetabilsk – som nævnt er forbundet med øget risiko for inflammatorisk tarmsygdom (6) og og øget dødelighed af kræft og type 2 diabetes (7). Dette formentligt bl.a. grundet animalsk proteins evne til at øge insulinniveauet og vækstfaktoren IGF-1 samt dets høje indhold af aminosyren methionin."
Det er blandt andet også årsagen til, at vores kostråd peger på en mere plantebaseret kost. Københavns Universitet undersøgte, hvor meget vi kan spare i vores sundhedssystem, hvis vi alle spiste efter kostrådene. De fandt frem til, at gevinsten kan være helt op til 14,9 mia. kr. om året.
Men vores sundhed er mere end det, vi putter i munden. Vores sundhed er også påvirket af naturen, luften og at vi kan se med glæde på vores omgivelser. Lige nu er der ingen glæde eller tilfredshed at finde i vores enorme produktion af dyr, og at vi derfor har den dårligste natur i hele EU.
Dyrenes velfærd og sundhed
Dyrenes Beskyttelse og Dansk Vegetarisk Forening påpegede, at det er nødvendigt at skære ned på produktion og forbrug af kød og mejeriprodukter og dermed have færre dyr, der til gengæld har det langt bedre. Det er nødvendigt, hvis meningen er, at vi skal tage dyr, klima, natur og menneskers sundhed alvorligt.
”Den vision findes imidlertid ikke i strategien, selv om de omfattende udfordringer med eksempelvis for meget protein i kosten og import af ikke mindst soja som foder til dyrene bliver påpeget i strategien,” siger Britta Riis.
I Danmark avler vi over 200 millioner dyr om året, som lever et helt liv indenfor i betonhaller. Der er ekstreme udfordringer med produktionssygdomme, som netop er sygdomme, dyrene får, fordi de er en del af en fabriksproduktion. Dyrenes naturlige behov ignoreres, og oveni er der en risiko for zoonoser, som kan springe på mennesker.
Det er på tide, at vi siger fra og at regeringen netop laver en strategi for udfasning og stop af den slags produktioner af liv.
Indlysende at det ikke kan fortsætte
Det burde være indlysende at se, at vi heller ikke selv har plads og mulighed for, at dyrke de omkring 900.000 tons råprotein om året, som vi importer - oveni de cirka 1,8 mio. tons. råprotein, der produceres på vores egne fodermarker. Der er ikke plads.
70 % af den udledte kvælstof i Danmark, som ødelægger vores vandmiljø, er fra landbruget. 80 % af landbrugets plads er fodermarker til dyr. Kun omkring 10 % er til direkte menneskeføde.
Lige nu produceres der mad til cirka 15 millioner mennesker, men hvis alt denne plads blev brugt til direkte menneskeføde, kunne vi reelt producere mad til 45 millioner. Det er altså et kæmpe resursespild at producere dyr - animalske proteiner.
Danmark er det land i Europa med den dårligste natur, biodiversitet og naturbeskyttelse.
Hvis ikke regeringen kommer med en reel bindende strategi for at nedbringe og på sigt stoppe den opskruede produktion af animalske proteiner, så kommer vi ingen vejne.
Kreative løsninger og de gode bælgfrugter
Der er mange andre produkter og metoder, som vi kunne fokusere på. Når man producerer bælgfrugter (linser, bønner, ærter), så arbejder de med bakterier, der omdanner atmosfærisk nitrogen til nyttig ammoniak eller nitrater. Bælgfrugter forbedrer jordens frugtbarhed og reducerer afhængigheden af den energikrævende gødning. De bruger også mindre vand. For hvert gram protein er bælgfrugternes gennemsnitlige globale vandfodaftryk kun 34 % af svinekød og 17 % af oksekød.
Protein er vigtigt, men når vi fokuserer så meget på det, så tror jeg, at vi går glip af at se i helheder. Hvis vi generelt ser på, hvordan vi optimerer vores kost på en måde, som er i harmoni med naturen og økosystemer, så bliver der plads til flere kreative løsninger.
Som fx hvordan forskellige planter kan arbejde sammen og dermed skabe en større modstandsdygtighed, hvor man oveni kan nære jorden. Som det fx ses i 'The Eden Project' i England og i permakultur, hvor man tænker i polykultur frem for monokultur. Som en permakultur-landmand fortæller:
Systemet har vist sig at være stærk og lydhør over for akutte ændringer i vejrforholdene.
"I år havde vi en komplet klimatest af vores systemer", siger Suzie, med "to store snebegivenheder og fire måneders tørke".
"Mens vores økologiske og konventionelle naboers systemer viste alvorlige tegn på stress, og vi havde nogle vandudfordringer på trods af vores omfattende vandsystemer, forblev vi en lille ø med rigelig produktiv flerlags biodivers grønt i et hav af brændt brunt."
Diversitet og polykultur er godt for både jord, klima, fødevaresikkerhed og sundhed.
Det er en del af det, som flere store rapporter peger på skal realiseres, sammen med en mindskning af kødproduktionen og en ændring i vores diæter til flere planter.
Der er altså alt mulig grund til at regeringen kommer med nogle større visioner for et nyt landbrug i Danmark og ikke fokuserer ensidigt på proteiner alene.
Comments