Pelsejende, baconelskende mig
- Lisel Vad Olsson
- 16. feb.
- 3 min læsning
Opdateret: 10. mar.
Overalt omkring os er ting altid i forandring. Intet forbliver altid det samme, og det er sådan set en god ting. Det er en god ting, at der er potentiale for forandring i os alle, at vi kan lære nye ting og ændre vores handlinger i forhold til den nye viden og indsigt.
Vi ser det potentiale overalt omkring os, hvis vi er bare lidt opmærksomme.
Jeg synes, det er vigtigt, at jeg selv husker, hvor jeg var engang, og hvad mine gamle overbevisninger var.
Som fx da jeg var 18 år, og fik en minkpels. Det var den flotteste lækreste jakke, som jeg nogensinde havde haft, synes jeg. Jeg elskede den. Den var så blød og lækker, så jeg sad gerne med den i sofaen og puttede med den. Det lyder helt absurd i dag, når man kender min holdning til pels og produktion af dyr, men det var sådan det var engang. Jeg var også så vild med bacon, at jeg nægtede at dele min bacon med nogen og altid lavede ekstra meget af det, så der ikke var nogen, heller ikke mine børn, som troede, at de kunne få nogle af mine stykker. I dag kan jeg ikke fordrage lugten af grisebacon.
I min bog 'Data, dyr og dagliljer' skriver jeg om folk, som har arbejdet på dyrene i landbruget, og som har været med til forskellige grimme ting på dyrene. De har fx banket dem med redskaber for at få dem til at rejse sig op. Men de stoppede deres arbejde, fordi de ikke længere kunne stå inde for de ting, som var dagligdag. I dag siger de fra, og spiser vegansk. Det er en fantastisk forandring om pludselig at se, hvad man faktisk gør og mærke efter, hvad ens indre værdier er - og om man lever efter dem.
Der findes flere af den slags eksempler ude i verden, og de er til stor inspiration - og indgyder håb.
Ser man sig omkring er der masser af eksempler på folk, som vender 180 grader. Der er jægere - også storvildtjægere, som stopper op, og ikke længere kan få sig selv til at dræbe dyrene. Som ser bukken i øjnene og oplever en forbindelse, som gør det umuligt at trykke på aftrækkeren - for hvorfor dræbe, hvis man kan lade være, og ikke behøver det?
Der er også eksempler på hele landbrugsproduktioner, som skifter dyrene i produktionen ud med planter eller svampe. Eller folk, som i stedet gør deres tidligere produktion af dyr til et pensionat eller rescue-sted for dyr.
Mennesker forandrer sig, og vi bliver alle klogere med alderen - ikke mindst, hvis vi tør forholde os en lille smule ydmygt til verden og være nysgerrig på ny viden og de mennesker, som er omkring os, eller dukker op i vores feed.
Jeg tror, der ligger en stor værdi i, at man anerkender, at hvert enkelt menneske kan indeholde mange nuancer, og ikke bare er enten sort eller hvid - nok nærmere flere nuancer af grå og alle mulige andre farver.
Og jeg tror, at man med nysgerrighed kan stille spørgsmål, som måske kan plante nogle korn til videre refleksion, som vi alle kan blive klogere af og blive ved med at forandre os af.
Alle mennesker har forandringspotentiale - både jægere, slagtere og medarbejdere i produktionen af dyr - og pelsejende, baconelskende mig.
Det faktum giver mig håb <3