Jeg har i omkring 10 år fulgt med i flere debatter vedr. vores kost. Noget af det, som jeg ofte støder på, og selv har været involveret i, er diskussionen om, hvilken kostform, som er den mest naturlige og sunde for os mennesker. Er det en kost bestående mest af kød, eller bør vi alle spise 100 procent plantebaseret?
Jeg har helt sikkert haft mit ret hårde standpunkt, fordi jeg har taget udgangspunkt i, hvad verdens største diætistforening har konkluderet og flere af de læger, som jeg har fulgt gennem årene.(1) Men hvis vi ser tilbage på, hvad forskere indenfor antropologi og arkæologi har fundet, så er svaret måske ikke helt så sort-hvid. Hverken for den ene eller den anden part i debatten.
Palæo
Der har de seneste år i ‘populær-kulturen’ været et fokus på, at de tidligste mennesker var jægere, og primært spiste en meget kødrig diæt, hvor stivelse er bandlyst. Den hypotese - eller påstand - falder dog meget hurtigt fra hinanden, når man ser nærmere på, hvad forskerne reelt finder.
For det første skal vi lige have med, at det faktisk er virkelig svært at jage. I en artikel fra National Geographic fortæller palæoantropolog Alison Brooks fra George Washington University, at nutidige traditionelle jægere med bue og pil fejler over halvdelen af de gange, hvor de går ud for at jage. Det fortæller os, at det har været endnu sværere for de tidligste mennesker, som måske ikke engang havde de våben, siger hun.
Et studie, som blev udgivet i januar 2024, fandt, at diæten hos tidlige mennesker omkring Andesbjergene i Peru var langt mere plantebaseret end kødbaseret.(2) For de tidlige mennesker i Andesbjergene, der spænder fra 9.000 til 6.500 år siden, er der beviser for, at jagt på store pattedyr gav nogle af deres kalorier. Men den nye analyse af isotopsammensætningen af menneskeknoglerne viser, at plantefødevarer udgjorde størstedelen af deres diæter, og at kød kun spillede en sekundær rolle. Hovedforskeren på studiet Randy Hass, siger:
"Konventionel visdom hævder, at tidlige mennesker fokuserede på jagt - en idé, der har ført til en række højprotein-diæter, såsom Paleodiet."
og
"Vores analyse viser, at diæterne var sammensat af 80 procent plantestof og 20 procent kød."
Derudover indikerer brændte planterester fra lokaliteterne og tydelige tandslidsmønstre på individernes øvre fortænder, at knolde - eller planter, der vokser under jorden, såsom kartofler - sandsynligvis var den vigtigste fødevarer for disse mennesker. Flere andre undersøgelser peger på, at stivelse faktisk har været den vigtigste (og sundeste) fødevare for flere folkefærd mange steder i verden.(3) Som kilden (3) siger:
“For eksempel har ris været det vigtigste for asiater, majs for mellemamerikanere, kartofler for folk i Andesbjergene, og for Mellemøsten, "verdens brødkurv", har mad betydet hvede og byg.”
Hjernens udvikling og vores diæt
Ser vi på de tidlige mennesker, så havde planter en betydelig fordel. De indeholder nemlig glukose, som er den største og primære kilde til energi for hjernen.(4) Mens planter er naturligt rige på glukose på grund af fotosyntesen, har uforarbejdet kød stort set ingen indflydelse på glukoseniveauet.
Kød er ofte blevet hyldet som den ting, der angiveligt skulle have været afgørende for vores hjerneudvikling. Men en undersøgelse fra 2022 nedtoner kødets indflydelse, da forskerne ikke kan finde nogen vedvarende stigning i kødspisning, dengang Homo erectus dukkede op for omkring 2 millioner år siden.(5)
“En pludselig evolutionær begivenhed, hvor kødspisning gik fra at være relativt uvæsentlig til at blive så central, at den drev udviklingen af afgørende menneskelige træk, stemmer simpelthen ikke overens med beviserne”.
Man har da også fundet nye beviser på, at de allerførste mennesker ikke udviklede sig på baggrund af et skifte til en anden kost.(15) Fossile tegn viser, at de tidligste mennesker spiste det samme som dem, de udviklede sig fra.
Vi vidste hvordan, vi skulle bruge planterne
En anden undersøgelse finder sted i Australien, hvor de første aboriginere sandsynligvis brugte primitive værktøjer til at erhverve og behandle nærende plantefødevarer som rødder, knolde og palmestængler.(6)
I 2017 blev der udgivet en ret intressant artikel i Nature.(7) Forskere havde i dette studie sammenlignet tænderne hos forskellige grupper af neanderthalere. En belgisk gruppe spiste overvejende kød, men i en gruppe fra Spanien fandt man ingen spor af kødspisning. Oveni fandt man i denne gruppe, at planter blev brugt til medicin. Meget overraskende for forskerne fandt man endda brug af en slags penicillin.
Vi udvikler os, og lærer hele tiden nyt om kosten
Ideen om, at vi stoppede med at udvikle os i den palæolitiske periode, er ikke sand. Sarah Tishkoff fra Pennsylvania Universitet siger til National Geographic, at vi mennesker stadig udvikler os.(8) Og siden dengang er vores tænder, kæber og ansigter blevet mindre og vores DNA har ændret sig siden landbrugets opfindelse - (hvor fx de stivelsesrige fødevarer fik en større plads). Og en anden forsker, Jonathan Stieglitz, siger i samme artikel:
"Det, der gør os til mennesker, er vores evne til at finde et måltid i stort set ethvert miljø."
Vi misser altså en kæmpe del af vores egen udvikling og historie, når vi holder fast i historien om kødets rolle som den primære kilde til energi, siger disse forskere. Amanda Henry er palæobiolog ved Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology i Leipzig. Hun siger om ‘jægere-samler’ folk at:
“Jo, jo, de vil da gerne have kød, men de lever faktisk af planteføde.”
Hun har fundet stivelsesgranulat fra planter på fossile tænder og stenredskaber, hvilket tyder på, at mennesker kan have spist korn, såvel som knolde, i mindst 100.000 år - længe nok til at have udviklet evnen til at tolerere dem.
Undersøgelser viser også, at selvom vi mennesker har spist rødt kød i to millioner år, så giver et stort indtag i høj grad en risiko for hjertekarsygdomme og kræft i de fleste grupper af mennesker. Og det handler ikke kun om mættet fedt og kolesterol.
Forskere har nemlig fundet, at vores tarmbakterier fordøjer et stof i kød kaldet L-carnitine. Dette booster den plak, som sætter sig i vores blodårer, skriver samme artikel fra National Geographic. Jeg har tidligere delt viden om vores tarmbakterier, og at forskere inde for disse områder peger på vigtigheden af en planterig kost.(9)
Forskning har også vist, at vores immunsystem angriber et sukker i rødt kød, der kaldes Neu5Gc, hvilket forårsager inflammation.(10) Det kan i sidste ende lede til kræft. Forskeren på dette studie siger:
"Rødt kød er fantastisk, hvis du vil leve til 45 år."
En gruppe mennesker i Marocco boede omkring nogle grotter for 15.000 år siden. Undersøgelser af disse mennesker viser, at de levede af vilde planter i deres omgivelser og kun lidt kød.(11) Denne undersøgelse og flere af de andre viser os, at vi har kendt og levet af de vilde planter - og altså kun i mindre grad har regnet med kød i kosten.
Vi spiste mange forskellige planter
Men i dag spiser vi kun omkring 0,1 procentdel af de mere end 300.000 spiselige planter, som findes på jorden.(12) I vores egne supermarkeder finder vi langt under 100 forskellige. På jorden generelt spiser vi ikke mere end omkring 200 forskellige. Over halvdelen af vores kalorier, globalt, kommer fra majs, ris og hvede.
En undersøgelse af et gammelt folk i Israel viser, at de spiste 55 forskellige plantearter på det ene sted, hvor man gravede ud.(13) Det har med stor sandsynlighed gjort det muligt for dem at sikre sig med nok mad hele året rundt. Og hvis en plante på et tidspunkt klarer sig dårligt, så har der været 54 andre til at sikre kalorierne. Naama Goren-Inbar arkæolog fra Institut for Arkæologi ved det hebraiske universitet i Jerusalem, siger til The Smithsonian i forbindelse med denne undersøgelse:(14)
"Den moderne menneskelige kost er klart begrænset sammenlignet med den [tidlige] hominin-diæt eller endda med de tidlige landmænds kost."
I samme artikel fortæller Amanda Harry fra Max Planck Instituttet for Evolutionær Antropologi i Leipzig, Tyskland:
"Vi har brug for planteafledte næringsstoffer for at overleve - for eksempel C-vitamin og fibre."
og
"Homininer var sandsynligvis overvejende vegetarer."
En af de gode ting, man evt. kunne fremhæve ved palæodiæten er, at den fokuserer på, at vi skal spise mad, som ikke er forarbejdet, men så vidt muligt ligner den gamle og mere naturlige mad. Men diæten overser, at de fleste undersøgelser af fortidens mennesker viser, at det stadig var planter, som var den dominerende del af diæten, men overser også den livsstil, som disse mennesker havde. De var aktive, havde tætte grupper og levede deres liv i naturlige omgivelser, som i høj grad har en indflydelse på vores tarmbakterier, immunforsvar og sind.
Forskere inde for det her felt er altså enige om og viser, at vi ikke havde én palæo-diæt. Vi var flere grupper af mennesker i forskellige klimaer spredt ud over Jorden. Hvad der virkelig gør os til mennesker er vores evne til at tilpasse os og skabe flere forskellige kostformer - men at den moderne vestlige diæt ikke er en af de gode af dem.
Tilpasning er vores superkraft
I sidste uge skrev jeg om, hvor fantastisk det er, at vores smagsløg kan ændre sig, når vi vandrer til nye områder, og skal lære nye madvarer at kende. Vi lærer at kunne lide det, som vi skal leve af. Vi kan altså vænne os til mange nye smage - og vænne os af med fx meget søde, salte eller fedtede smage.
Vi har de sidste 100 år tilpasset os til industrielle fødevarer og på en kost, hvor kødindtaget er blevet ved at stige.
Dog har vi ikke tilpasset os i en grad, hvor vores kroppe kan tåle det. Og lige så vigtigt, så kan vores planet heller ikke tåle det - ligesom fabriksproduktionen af dyr nok er den mest koldblodige opfindelse, som vi mennesker har fundet på.
Vi kan se de tydelige konsekvenser på de planetære grænser og på de film og rapporter, som der kommer ud om dyrenes produktionssygdomme og leveforhold.(16)
Så selvom de sidste 100 år har været et interessant eksperiment, så bør vi nok tilpasse os til den viden vi har om konsekvenserne ved produktionen af dyr. Den viden peger hele tiden på vigtigheden af en plantebaseret kost.
Forfatterne til bogen "Man the Hunted", skriver:
“Mennesket var, og er, hverken havemand eller jæger.
Mennesket var, hvad mennesket var nødt til at være - hvad mulighederne for overlevelse tilbød.
Mennesket i dag er intet andet end, hvad mennesket vælger at være."
Melina, V., Craig, W. & Levin, S. Position of the Academy of Nutrition and Dietetics: Vegetarian Diets. J. Acad. Nutr. Diet. 116, 1970–1980 (2016).
Chen, J. C. et al. Stable isotope chemistry reveals plant-dominant diet among early foragers on the Andean Altiplano, 9.0-6.5 cal. ka. PLoS One 19, e0296420 (2024).
McDougall, J. The role of a starch-based diet in solving existential challenges for the 21st century. Front Nutr 10, 1260455 (2023).
Sugar and the Brain. https://hms.harvard.edu/news-events/publications-archive/brain/sugar-brain.
Barr, W. A., Pobiner, B., Rowan, J., Du, A. & Faith, J. T. No sustained increase in zooarchaeological evidence for carnivory after the appearance of Homo erectus. Proc. Natl. Acad. Sci. U. S. A. 119, (2022).
Florin, S. A. et al. The first Australian plant foods at Madjedbebe, 65,000-53,000 years ago. Nat. Commun. 11, 924 (2020).
Weyrich, L. S. et al. Neanderthal behaviour, diet, and disease inferred from ancient DNA in dental calculus. Nature 544, 357–361 (2017).
The Evolution of Diet. National Geographic.
Olsson, L. V. Smag, tarmflora og vigtigheden af en sund jord. Lisel https://www.lisel.dk/post/smag-tarmfloraogsundjord (2024).
Samraj, A. N. et al. A red meat-derived glycan promotes inflammation and cancer progression. Proc. Natl. Acad. Sci. U. S. A. 112, 542–547 (2015).
Moubtahij, Z. et al. Isotopic evidence of high reliance on plant food among Later Stone Age hunter-gatherers at Taforalt, Morocco. Nat Ecol Evol 8, 1035–1045 (2024).
Warren, J. Why do we consume only a tiny fraction of the world’s edible plants? World Economic Forum https://www.weforum.org/agenda/2016/01/why-do-we-consume-only-a-tiny-fraction-of-the-world-s-edible-plants/ (2016).
Melamed, Y., Kislev, M. E., Geffen, E., Lev-Yadun, S. & Goren-Inbar, N. The plant component of an Acheulian diet at Gesher Benot Ya‘aqov, Israel. Proceedings of the National Academy of Sciences 113, 14674–14679 (2016).
Daley, J. The Paleo diet may need a rewrite, ancient humans feasted on a wide variety of plants. Smithsonian Magazine https://www.smithsonianmag.com/smart-news/paleo-diet-may-need-a-rewrite-ancient-humans-feasted-wide-variety-plants-180961402/ (2016).
Robinson, J. R., Rowan, J., Campisano, C. J., Wynn, J. G. & Reed, K. E. Late Pliocene environmental change during the transition from Australopithecus to Homo. Nat Ecol Evol 1, 159 (2017).
Comments