I denne uge er to vigtige rapporter udgivet fra den tungtvejende Stockholm Resilience Centre ved Stockholm Universitet. Den første rapport tydeliggør, at vi mennesker har overskredet seks ud af de ni planetære grænser, og at vi dermed er midt i en nødsituation.
Men den anden rapport viser, hvordan vi med fem ekstraordinære og modige tiltag kan vende situationen og en gang for alle komme i gang med at opfylde FN's verdensmål, som i høj grad også indvirker på de planetære grænser.
Med disse to vigtige rapporter, som begge kommer vidt omkring, og som præsenteres for både FN og verdens politikere, er der stadig håb for, at ændringer kan ske, der kan tage os ud af den selvskabte planetære nødsituation. Rapporten vedr. FN's verdensmål, som præsenterer de fem ekstraordinære tiltag, viser en økonomisk vej, som kan føre til mere lighed og frem for den ubæredygtige vækstmodel kan fremme en model, hvor vi i højere grad tager hensyn til klima, miljø og lige velfærd.
Planeten er alvorligt syg
Om den første rapport, som er udgivet i Science Advances siger centerforsker og medforfatter Johan Rockström, direktør for Potsdam Institute for Climate Impact Research (PIK) og professor i miljøvidenskab:
"Denne opdatering om de planetens grænser skildrer tydeligt en patient, der er har det dårligt, fordi presset på planeten øges, og vitale grænser bliver overtrådt,"
"Vi ved ikke, hvor længe vi kan blive ved med at overskride disse nøglegrænser, før kombineret pres fører til irreversible forandringer og skader".
Det er første gang et hold af internationale forskere været i stand til at måle og vise en detaljeret oversigt over, hvad vores planets grænser er i forhold til menneskelige aktiviter. Hvad vores råderum på planeten er.
Det viser, at vores aktiviteter på planeten i høj grad har konsekvenser for Jordens klima og økosystemer, og at vi gennem disse aktiviteter risikerer hele planetens stabilitet og dermed vores eget grundlag for overlevelse.
Hovedforfatter Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Center på Københavns Universitet forklarer:
"Vi kan tænke på Jorden som en menneskelig krop, og de planetariske grænser som blodtryk. Over 120/80 indikerer ikke et bestemt hjerteanfald, men det øger risikoen, og derfor arbejder vi på at reducere blodtrykket. Grænsen for ozonnedbrydning blev overskredet i 1990'erne, men takket være globale initiativer, katalyseret af Montreal-protokollen, overskrides denne grænse ikke længere."
I lyset af disse nye rapport og det forskerne har fundet, understreger de, at jordens modstandsdygtighed går langt ud over klimaændringer. Der er mange andre områder, som er vigtige, og som også spiller sammen med klimaet. Det kan fx være, når vi rydder skov eller anden natur for at dyrke fodermarker til landbrugsdyr, og bruger ubæredygtige landbrugsmetoder med kemi.
Medforfatter, Sarah Cornell fra Stockholm Resilience Center ved Stockholm Universitet, understreger:
"Rammen for planetariske grænser hjælper videnskabsmænd med at spore og kommunikere, hvordan dette stigende pres destabiliserer vores planet. Jorden er levende, så konsekvenserne er umulige at forudsige. Det er derfor, vi arbejder mere og mere med politiske beslutningstagere, virksomheder og det bredere samfund. At forsøge at afbøde presset på alle grænser”.
FN's Verdensmål
Dagen efter at Stockholm Resilience Center udgav ovenstående rapport, udgav de en anden rapport. Den gennemgår, hvordan vi mere praktisk og i sammenhæng kan arbejde med FN's verdensmål, hvoraf de konkluderede, at vi meget langt er fra at opfylde dem.
Rapporten viser, at ved at implemetere fem ekstraordinære 'turnarounds' kan vi accelere opfyldelsen af målene. Sådan et kæmpe spring kan gøre stor forskel i forbindelse med fattigdom, ulighed, 'empowerment', fødevarer og energi.
Ved den første rapport om de planetære grænser er det værd at bemærke, hvad Katherine Richardson huskede tilbage på:
"Grænsen for ozonnedbrydning blev overskredet i 1990'erne, men takket være globale initiativer, katalyseret af Montreal-protokollen, overskrides denne grænse ikke længere".
Vi har før samarbejdet på tværs af mange lande, og afværget en planetær katastrofe. Vi kan faktisk gøre det igen. Og her kan og må FN spille en rolle for både oplysning og handling.
Det er netop forud for FN's verdensmål-topmøde at Earth4All, et internationalt hold af økonomer og videnskabsmænd støttet af blandt andet Stockholm Resilience Centre og Foundation for European Progressive Studies, viser, at politiske beslutningstagere kan sikre implementeringen af verdensmålene.
Centerforsker David Collste siger:
Vi er langt fra på sporet i forhold til verdensmålene. Men vores arbejde viser, at vi stadig kan vende dette, til det punkt, hvor de fleste af dem er inden for rækkevidde i 2050.
I den nye rapport præsenteres politikere for praktiske løsninger designet til at accelerere implementeringen af verdensmålene og reagere på den planetariske krisesituation.
"Vores arbejde viser, at vi stadig kan vende kriserne, til det punkt, hvor de fleste af dem er inden for rækkevidde i 2050. Det, vi har brug for til dette nu, er modige og vidtrækkende politikker,” forklarer Centerforsker David Collste, en af rapportens forfattere.
De fem ekstraordinære tiltag
Rapporten "SDGs for All" konkluderer, at politiske beslutningstagere kan optrappe implementeringen af verdensmålene inden 2030 og derefter og opnå velvære for alle. Men det er kun muligt ved at gennemføre fem 'ekstraordinære turnarounds', der bryder med de nuværende tendenser.
Afskaffelse af fattigdom gennem reform af det internationale finansielle system, løfte 3-4 milliarder mennesker ud af fattigdom
Bekæmpelse af grov ulighed ved at sikre, at de rigeste 10 % tager mindre end 40 % af nationalindkomsten
Bemyndigelse af kvinder til at opnå fuld ligestilling mellem kønnene i 2050
At transformere fødevaresystemet til at give sunde kostvaner til mennesker og planeten
Overgang til ren energi for at nå netto nul-emissioner i 2050
I rapporten undersøger eksperterne to forskellige scenarier:
"Too Little Too Late" – den sædvanlige politiske tilgang, der resulterer i øget ulighed i rigdom, voksende sociale spændinger og begrænset indsats for at håndtere klima- og økologiske risici.
Som et resultat stiger den globale temperatur til 2,5°C i 2100, hvilket bringer Jordens stabilitet i fare. Velvære fortsætter med at falde dramatisk globalt, og det tager indtil 2100 at udrydde ekstrem fattigdom.
"The Giant Leap" - en alternativ, opnåelig vej, der koster 2-4% BNP om året, som giver samfundet mulighed for at træffe ambitiøse beslutninger ved at implementere fem ekstraordinære tiltag samtidigt på tværs af fattigdom, ulighed, empowerment, fødevarer og energi.
Som et resultat vil temperaturerne stabilisere sig under 2°C, vores forbrug er reduceret, ekstrem fattigdom er udryddet i 2050, sociale spændinger falder dramatisk, uligheden reduceres, og velfærden stiger eksponentielt.
Hvis politiske beslutningstagere over hele verden omfavner dette kæmpespring, er enorme forbedringer for mennesker og planeten mulige.
"Gigant Leap-scenariet tilbyder en vej ud af den nuværende planetariske nødsituation og en vej til at nå størstedelen af verdensmålene inden 2050. Dette vil dog kræve en radikal transformation væk fra nutidens udvindingsøkonomi domineret af BNP-vækst til velfærdsøkonomier, der placerer en værdi på mennesker, planet og velfærd”.
Det fortæller Sandrine Dixson-Declève, medforfatter af Earth for All og medleder af Earth4All-initiativet.
Den menneskelige tidsalder
Gennem hele sommeren har forskere og andre eksperter inde for klima og biodiversitet udtrykt deres bekymring for de accelererende vejrmæssige begivenheder og storbrande. Johan Rockström udtaler:
"Videnskaben og verden som helhed er virkelig bekymret over alle de ekstreme klimabegivenheder, der rammer samfund over hele planeten, mens vi bevæger os gennem den tredje menneskeforstærkede El Niño på kun 25 år.
Men det, der bekymrer os, endnu mere, er de stigende tegn på svindende planetarisk modstandskraft, manifesteret ved brud på planetariske grænser, som bringer os tættere på vippepunkter og lukker vinduet for at have nogen chance for at holde den 1,5°C planetariske klimagrænse."
Den nye planetariske grænsevurdering understreger de tætte og komplekse forbindelser mellem mennesker og planet. Det giver grundlag for en mere systematisk indsats for at beskytte, genoprette og genopbygge Jordens modstandskraft.
"I sidste ende fremhæver det de miljømæssige konsekvenser af at leve i den antropocæne/menneskelige tidsalder, og vores ansvar som fremtidige forvaltere for planeten", konkluderer medforfatter Ingo Fetzer fra Stockholm Resilience Centre ved Stockholms Universitet.
Det er vigtigt at huske på, at løsningerne er derude, og de bliver i højere grad fremhævet for politikere og andre vigtige interesanter, som har muligheden for at gøre en bred forskel. Lad os alle blive ved med at dele de forskellige løsninger og sammen være med til at skabe en mere grøn, medfølende og lige verden.
Comentários