Marc Bekoff, Ph.d., er professor emeritus i 'Ecology and Evolutionary Biology' fra University of Colorado, Boulder. Han har givet denne blog tilladelse til oversættelse og udgivelse af denne artikel, som han har skrevet.
Han kunne svine hele chokoladestasken til, hvis han ville, men det gjorde han ikke. Vi var chokerede.
Enhver, der har holdt sig ajour med det seneste og bedste om ikke-menneskelige dyrs kognitive, følelsesmæssige og moralske liv ved, at overraskelser bliver udgivet næsten dagligt i forskningen, og at mange ikke-primatdyr udviser intellektuelle og følelsesmæssige kapaciteter, der konkurrerer med de store aber. Nogle af mine seneste essays har været rigtige "downers" (se for eksempel her, her og her), men nu kan jeg skrive om nogle fascinerende nye resultater, der er langt mere opløftende. Det er data, hvor vi nu bliver fortalt, at vi ikke skal tude hverken højt eller stolt i vores "vi er så specielle"-horn.
Dyrenes moralske liv
I løbet af de sidste par år har vi lært meget om dyrs moralske liv (‘vild retfærdighed’; se her og her). Detaljerede undersøgelser har vist, at mus og høns viser empati, og nu ved vi, at rotter også gør. En undersøgelse offentliggjort i dag udført af Inbal Ben-Ami Bartal, Jean Decety og Peggy Mason, der arbejder ved University of Chicago, har givet det første bevis på empati-drevet adfærd hos gnavere.
Resultaterne af denne skelsættende undersøgelse viser i det prestigefyldte tidsskrift Science, at utrænede laboratorierotter vil befri tilbageholdne ‘kammerater’ (oversat ‘companions’, red.), og at denne hjælp udløses af empati. De vil endda befri andre rotter i stedet for selvisk at nyde chokolade.
Forsker Peggy Mason bemærker:
"Det var meget overbevisende ... Det sagde til os, at det at hjælpe deres burkammerat i det væsentlige er på niveau med chokolade. Han kunne svine hele chokoladestasken til, hvis han ville, men det gjorde han ikke. Vi var chokerede."
I en pressemeddelelse fra University of Chicago, ledsaget af en video, sagde Jean Decety, PhD, Irving B. Harris professor i psykologi og psykiatri ved University of Chicago følgende:
"Observationen, offentliggjort i dag i Science, placerer oprindelsen af prosocial hjælpende adfærd tidligere i det evolutionære træ end tidligere antaget. Selvom empatisk adfærd er blevet observeret anekdotisk hos ikke-menneskelige primater og andre vilde arter var konceptet ikke tidligere blevet observeret hos gnavere i laboratoriemiljøer”
…
“Der er meget i litteraturen, der viser, at empati ikke er unikt for mennesker, og det er blevet godt demonstreret hos aber, men hos gnavere var det ikke særlig klart. Vi sammensatte i en serie af eksperimenter beviser på hjælpende adfærd baseret på empati hos gnavere, og det er første gang, det virkelig er blevet set.”
Mere diskussion kan findes her.
Det er også meget interessant, at rotterne ikke blev trænet i at åbne burdøren. Inbal Ben-Ami Bartal bemærkede:
"Disse rotter lærer, fordi de er motiveret af noget internt. Vi viser dem ikke, hvordan de skal åbne døren, de får ingen tidligere eksponering, når de åbner døren, og det er svært at åbne døren. Men de bliver ved med at prøve og prøve, og det virker til sidst."
Empati er vores natur
Det er også vigtigt at bemærke, at rotterne i buret ikke behøvede at opleve uudholdelige fysiske smerter, for at andre rotter kunne hjælpe dem. I den tidligere undersøgelse af mus forårsagede forskere en masse ulidelig smerte. Som sådan sætter denne nye undersøgelse om rotter en vidunderlig præcedens for fremtidig forskning på sansende og empatiske dyr. Det er også sikkert at antage, at adskillige dyr viser empati baseret på, hvad vi allerede ved.
Som Jean Decety konkluderer i en meget vigtigt udgivelse om udviklingen af empati:
"Der er stærke beviser for, at empati har dybe evolutionære, biokemiske og neurologiske fundamenter. Selv de mest avancerede former for empati hos mennesker er bygget på mere grundlæggende former og forbliver forbundet til kernemekanismer forbundet med affektiv kommunikation, social tilknytning og forældreomsorg."
Der er også et andet meget vigtigt aspekt ved denne undersøgelse. Meget forskning viser, at mennesker og ikke-menneskelige dyr i deres natur er medfølende og empatiske (se også). Således lyder det sandt, når Peggy Mason kommenterer:
"Når vi handler uden empati, handler vi imod vores biologiske arv ... Hvis mennesker ville lytte og handle på deres biologiske arv oftere, ville vi være bedre stillet."
Forskere må ikke misbruge dyr, så definitionen af dyr er simpelthen blevet revideret i USA, til at imødekomme forskernes “behov”. Garet Lahvis, en adfærdsneuroforsker ved Oregon Health & Science University i Portland, bemærker:
"Vi studerer dyr for at se, hvad der gør os mennesker unikke, men resultaterne af empati hos dyr fremtvinger ofte ubehagelige spørgsmål om, hvordan mennesker behandler dyr."
Moralsk adfærd i ravne
Deres fascinerende historie er næsten anti-klimatisk, men værd at fortælle. Tidligere forskning har vist, at ravne vil straffe andre, der stjæler mad fra gruppen, og det er blevet foreslået, at de viser moralsk adfærd.
Nu ved vi, at vilde ravne i de østrigske alper bruger:
"...deres næb og kropssprog til at rette en anden ravns opmærksomhed, sædvanligvis et medlem af det modsatte køn, til en bestemt genstand, hvilket er første gang, at sådan en kompleks gestus (at pege) er blevet dokumenteret i et dyr udenfor stammen af mennesker og primater."
Det gør de ofte for at starte et forhold. Thomas Bugnyar, en medforfatter på denne undersøgelse, skrev på sit ‘Raven Politics’ projektwebsted:
"Forståelse af korvidernes sociale liv kan derfor være afgørende i vores forsøg på at forstå primatkognition, da sammenligning mellem disse grupper kan tilbyde den unikke mulighed for at identificere, hvilke kognitive evner der er fælles for socialt liv ..."
For mere om denne fascinerende undersøgelse, se venligst dette korte resumé.
Alt i alt kræver disse opdagelser og andre, at vi holder et åbent sind om, hvem de andre dyr er, og hvad de er i stand til. Som jeg og andre har konkluderet gang på gang, er vi nødt til at aflive myten om menneskelig exceptionalisme én gang for alle. Det er et hult, overfladisk og et selvtjenende perspektiv på, hvem vi er. Selvfølgelig er vi exceptionelle på forskellige arenaer - ligesom andre dyr. Måske skulle vi erstatte forestillingen om menneskelig exceptionalisme med artsexceptionalisme. Det er et skridt, der vil tvinge os til at værdsætte de andre dyr for, hvem de faktisk er - ikke for hvem eller hvad vi ønsker, at de skal være.
Og hvad der egentlig er det vigtigste spørgsmålet, er, hvad der gør individer unikke, da der er vidtgående individuelle forskelle inden for alle arter - inklusive Homo Sapiens.
Prøv følg med for mere om dyrenes fascinerende liv, og i mellemtiden skal du ikke tude for højt eller for stolt på dit horn. Andre dyr er virkelig fantastiske væsener!
Comments