Vi ønsker mere handling på klima, men 46 % af os ved ikke, hvad vi selv kan gøre, og det gør det ikke nemmere, når politikerne taler ned til os, og ikke tror på os.
Dagbladet Information skrev i går om Voxmeters nye undersøgelse om vi borgeres holdning til klimakrisen. Undersøgelsen udgives d. 31. august i forbindelse med Klimafolkemødet i Middelfart.
71 % beskriver klimaforandringerne som ’et meget alvorligt problem’, og 72 % mener, at politikerne bør gøre mere, mens 73 % af os mener, at det også er vores eget ansvar. Dog er der hele 46 %, der ikke ved, hvad de selv kan gøre.
Det sidste tal viser, synes jeg, med alt tydelighed, at både medier og politikere har været for dårlige til at oplyse befolkningen om den naturkrise, som vi står i - hvad årsagerne er til det, og hvor vigtigt det er, at vi alle bliver en del af løsningen, og uddanner befolkningen til en adfærd, som er i balance med jorden.
Medierne har ikke været klædt fagligt nok på til at stille de kritiske spørgsmål til politikerne, og har gjort naturvidenskab til noget, som kan debatteres af folk, som ikke er forskere inde for området. Det har været alt for nemt for politikerne, at gøre denne videnskab til en politisk og økonomisk kamp, når de reelle samfundsmæssige løsninger har været på bordet længe. Som fx en CO2-afgift, stop af reklametilskud og andre subsidier til kødindustrien og reel handling overfor fossile brændstoffer.
Heldigvis begynder nogle medier at ændre på dette efter 'Ryd fladen for Klimaet' er kommet på banen. Der er bare et meget stort efterslæb, som der skal ryddes op i, så vi borgere får den information, der er nødvendig for os.
I følge omtalte undersøgelse, så ønsker 39 % af os oplysningskampagner om, hvad man selv kan gøre. Det har der sådan set været længe fra flere forskellige NGO'er, men de har ikke fået den medietid eller resurser, som er nødvendig for at blive hørt bredt.
Mange synes, det er udfordrende, men politikerne taler det også ned
Voxmeter spurgte ind til, hvilke udfordringer borgerne oplevede i forbindelse med at leve mere klimavenligt.
11 % oplever, at de ikke har tid. 17 % mener, at de ikke har noget klimavenligt alternativ. 24 % oplever, at handlinger ikke gør nogen forskel. 37 % synes, at det er alt for dyrt.
På baggrund af ovenstående tal siger Johannes Lundsfryd Jensen (S) Borgmester i Middelfart til Information, at folk gerne vil "lave justeringer inden for den gældende livkvalitet, ikke revolutioner i sin adfærd."
"Det betyder, at vi har et kæmpestort ansvar for at gøre det nemt og billigt og ikke for socialt skævt, når vi introducerer tiltag. Vi skal ikke drive det derud, hvor vi stiller krav om, at ’du skal holde op med at spise oksekød’, for så tror jeg, folk står af," siger han.
Problemet er her, som jeg ser det, at udtalelser som dette taler ned til befolkningen. Til folks sunde fornuft og mulighed for forståelse af krisens omfang.
Coronakrisen er et perfekt eksempel på, at folk forstår krisesituationer, og også forstår vigtigheden af at ændre adfærd, når det gælder, og at vi faktisk gør det - altså ændrer vores adfærd markant. Det kræver dog ledelse, og at alle politiske lag spiller sammen om krisens alvor.
Det kræver dog også, at politikerne dropper de myter, som de konstant svinger om sig vedr, konsekvenserne af handlingerne. 'Carbon fee and dividend' er fx et tiltag, som vil sørge for, at der ikke kommer en social skævhed i en CO2-afgift.
Magthavernes udvidede ansvar
Som regering må man have et udvidet ansvar for at tale sandt, og at modtage forskning uden at blande sin personlige bias ind i læsningen, når forskningen handler om menneskeliv og vores eget livsgrundlag. Der må være et udvidet ansvar for, at man ikke lader store virksomheder, som olieindustriens og landbrugets fortsætte deres krig mod naturen og vores luft.
Og medierne et udvidet ansvar for ikke at lade dem slippe afsted med det.
Medierne skal give os borgere adgang til informationen
Hver gang der kommer en ny undersøgelse om, hvad vi borgere selv kan gøre for at mindske vores aftryk på planeten - og hvor meget det betyder - så bør det være forsidestof, der deles på alle mediernes sociale platforme, så informationen kommer ud til så mange som overhovedet muligt. Det ville heller ikke være af vejen, at lave et samarbejde med borgere, som praktisk viser vejen, og kan inspirere til forandring. Der er mange af dem.
Eksempler på rapporter er fx denne fra Storbritannien viser, at vegansk kost resulterede i 75 % mindre klimaskade, vandforurening og arealanvendelse end kost, hvor der blev spist mere end 100 g kød om dagen. Undersøgelsen fandt også, at vegansk kost reducerede ødelæggelsen af dyreliv med 66 % og vandforbruget med 54 %.
Eller denne, Towards Sustainable Food Consumption, der kommer efter en anmodning fra EU Kommissionen i forbindelse med rådgivning til strategier til EU's 'jord til bord' plan, som omhandler, hvordan vi kan gøre vores fødevaresystemer bæredygtige og sunde. Den nye rapport, som gennemgår mange andre undersøgelser, men også gør sine egne, konkluderer, at der er et presserende behov for at skifte til plantebaseret kost for at reducere vores fødevarers miljøbelastning. Der står direkte, at reduktion af forbrug af animalske produkter er "den vigtigste afbødningsmulighed" for at bekæmpe miljøpåvirkninger såsom klimaændringer og tab af biodiversitet.
Den slags information, som inviterer til, at vi alle kan blive en del af løsningen, mangler der langt mere af sammen med praktiske anvisninger, som gør det nemt for os borgere at tage de grønne valg. Ikke at glemme de politiske tiltag, der kan skubbe på, som fx en kødafgift og hjælp til de grønne landbrug og virksomheder, så de kan blive stærkere på markedet.
Vi borgere vil gerne, som denne undersøgelse fra 2021 fortæller. 70 % af os europæere ønsker faktisk en afgift på kød og endnu en rapport konkluderer, at vores forbrug af dette også skal falde med 75 %.
Der er al mulighed for medierne til at være en del af løsningen, ved at give os borgerne adgangen til den nødvendige information.
Vi vil nemlig rigtig gerne gøre noget meningsfyldt, men det er svært i et landskab af misinformation og magtfulde politiske interesser.
Comments