Ny rapport fra Københavns Universitet og CONCITO fortæller om sociale drivkræfter og barrierer for klimavenlig kost.
Der er brug for, at det offentlige (og større virksomheder) sætter ind med en normalisering af den plantebaserede kost. En bredere normalisering støtter nemlig den enkelte forbruger i selv at forandre.
Danskernes forbrug af fødevarer har et af de højeste klimaaftryk i verden målt per indbygger. Det skyldes, at vi spiser store mængder animalske fødevarer - altså kød og mælkeprodukter, sammenlignet med lande i både Europa og resten af verden.
Concito skriver, at en mere klimavenlig kostsammensætning rummer forskellige elementer, herunder et lavere indtag af animalske fødevarer og mindre madspild. Det er dog vigtigt her at understrege, at det allervigtigste element omhandler de animalske fødevarer, da det også er her, at det største madspild og generelle spild af resurser findes.
Den samfundsvidenskabelige forskning viser, at det ikke er så nemt for os at lægge madvanerne om, og at der er forskellige barrierer på spil, for eksempel pris, usikker viden, rutiners træghed, tilgængelighed og social identitet.
De mere sociale af disse barrierer for at spise mindre kød har været alt for lidt undersøgt, og der har samtidig været for lidt vægt på, hvad der kan være med til at støtte omlægningen af vores madvaner.
I perioden 2020-2023 har Sociologisk Institut på Københavns Universitet og CONCITO med støtte fra VELUX fonden gennemført projektet ”Sociale drivkræfter og barrierer for klimavenlig kost”. I en ny rapport sammenfattes de vigtigste resultater herfra.
Unge går ikke foran med omlægningen af madvaner
Vi hører ofte, at de unge går foran, når det kommer til at spise mere plantebaseret. Denne rapport peger dog på, at det måske ikke er helt retvisende.
Fra survey-studiet med 3000 respondenter udført i juni-juli 2020 fremhæves følgende konklusioner:
Knap halvdelen af de 18-30-årige svarer, at de spiser oksekød, kalvekød eller lammekød 3-4 gange om ugen eller mere, hvilket er over gennemsnit for alle aldersgrupper.
En stor gruppe svarer dog, at de reducerer deres kødforbrug. 54% svarer at de er alt-spisende, 42,7% har fokus på at reducere deres kødforbrug, 2,3% spiser vegetarisk og 0,8% spiser vegansk.
Gruppen som svarer, at de reducerer deres kødforbrug er en meget sammensat gruppe, som oplever forskellige grader af udfordringer med at reducere kødforbruget.
Sociale relationer har stor betydning. Samtaler om planterig mad med familien eller det sociale netværk øger sandsynligheden for at begynde på at reducere kødforbruget.
Omlægning af madvaner kræver arbejde og koordinering
Fra det kvalitative studie med interviews, foto-dagbøger og fokusgrupper fremhæver rapporten mange af de udfordringer, som opleves omkring madvaner.
Når man allerede har ændret kosten, så kan man godt glemme, hvordan det i starten kunne være en udfordring eller glemme, at det for andre kan være en udfordring.
Noget af det rapporten peger på, er, at omlægning af madvaner kræver arbejde. Nye rutiner skal indarbejdes, ligesom en ny måde at sammensætte eller tænke retter på. Det kan være svært, når man er vant til rutineret at lave nogle retter, som så pludselig skal ændres i forhold til ingredienser.
Bor man sammen med andre, og dermed også spiser sammen, så kan det være svært, hvis alle ikke er på samme bølgelængde i forhold til ændring af kost. Indkøb og madlavning skal koordineres, og jo flere man er om det, jo mere udfordrende kan det opleves. Det er også i disse interaktioner med andre, at det både kan forhindre eller understøtte en forandring af kosten. Samtalerne er vigtige uanset, og at man fx tør udfordre kødets rolle i maden eller prøve at forstå baggrunden for, hvorfor kødet fylder så meget - hvad det fx er for en identitet, der ligger i det.
Studiet viser også, at flere af deltagerne forholder sig meget pragmatisk til etiketter som ”vegetar” eller ”veganer”. De bruger dem gerne til at kommunikere deres kostpræferencer til omverdenen, men spiser alligevel nogle gange kød, fisk eller mejerivarer.
Samtale motiverer og giver nye indsigter
I studiet afholdte man i Forandringsprojektet ”Grønne samtalemiddage”. De blev gennemført som en slags socialt laboratorium for at ændre madvaner i en mere klimavenlig retning.
Ved disse særlige middage var deltagerne engageret i en direkte udveksling af egne erfaringer med og holdninger til mad og videre i en diskussion om mulighederne for vaneændringer i retning af mere klimavenlig mad.
Mere end 15 grønne samtalemiddage med over 350 unge deltagere er gennemført, og rapporten indeholder beskrivelser og indtryk fra disse middage. Fælles for de unge, der har deltaget i samtalemiddagene er, at de har oplevet det som en relevant og motiverende ramme til at få nye indsigter om dem selv og deres vaner i forhold til klima og madvaner, og at rammen har gjort det nemmere at tale om vaner og adfærd.
Tegn på normalisering af klimavenlig mad
Tilsammen viser de tre delprojekter i studiet tegn på en øget interesse for klimavenlig mad. Det giver grobund for at bruge 'normalisering' som et virkemiddel i klimapolitikken.
I dag er det normale at være kødspiser, som ofte også beskrives som 'normalt-spisende'. Problemet med dette er, at vi mennesker helst ikke kan lide at træde for meget udenfor 'normalen', og derfor holder vi igen med at forandre 'for meget' og dermed blive 'unormale'.
Vi åbner ikke samtalerne, selvom vi ved, at de er vigtige, og vi fortsætter med de dårlige vaner, selvom vi er klar over, at vi ikke burde.
Der er her brug for, at nogen går forrest, hjælper os på vej med samtalerne, og viser, at det er okay at begynde at vælge en ny 'normal'. Her kan de offentlige køkkener vise os den nødvendige forandringskraft.
Flere policy-anbefalinger peger på, at de offentlige køkkener som minimum bør følge de officielle danske kostråd, som er primært plantebaserede. Det vil give stærke resultater på CO2-udledningerne og kan spare os for en del udgifter i sundhedsvæsenet oveni.
Klima- og naturkrisen (og dermed vi) har hårdt brug for, at vi ændrer normalen til at være den plantebaserede kost. Vi er nødt til at tale om det og skabe den nye normal.
Commentaires