Studiet viste, at der er en tendens til, at kødspisere bruger en masse undskyldninger og bortforklaringer, som skal retfærdiggøre deres fortsatte kødforbrug på trods af viden om, at netop det at skære ned på kød er en af de allermest effektive måder, hvorpå vi kan hjælpe klimaet.
Oveni er der tendensen til i samme omgang at udskamme veganere - og forskerne fandt, at det hele er socialt acceptabelt.
En af disse forskere fra studiet er Thomas A. M. Skelly. Han siger i artiklen:
”Studiet viser, hvordan vi i en social kontekst får retfærdiggjort, at vi ikke vil reducere vores kødforbrug.
Alle deltagerne – som overvejende er kødspisere - er enige om, at noget af det bedste, man kan gøre for at spise mere klimavenligt, er at spise mindre kød.
Men når de skal forholde sig til deres eget kødforbrug, går nogle andre mekanismer i gang.”
Deltagerne begynder endda at lave sociale forhandlinger på egne vegne. En anden af studiets forfattere er lektor Kia Ditlevsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Hun fortæller i artiklen:
”Det vil sige, at de kommer med forskellige slags undskyldninger og retfærdiggørelser eller forsøger at flytte fokus hen på noget andet.
Fx er der en tendens til, at de udskammer avocadoer på grund af deres klimabelastning og udskælder veganere som ekstremister.
Fælles for argumenterne er, at de bliver opfattet som socialt legitime i grupperne, og at de hjælper med at opretholde et selvbillede hos deltagerne som moralsk ansvarlige.”
Jeg vil lige slå fast, at ALLE rapporter om løsninger på klimakrisen, biodiversitetskrisen, flere miljøkriser, risiko for pandemier mv. peger på, at vi SKAL have kraftigt nedsat vores produktion af dyr og ændre vores diæter mod en plantebaseret kost. Vi kan fx ikke løse klimakrisen uden denne ændring, og på samme tid er produktionen af dyr den allerstørste årsag til udryddelse af vilde dyr og plantearter.
Undskyldningerne og retfærdiggørelserne, som deltagerne i denne undersøgelse benytter sig af, er mangeartede. De går fx på, at man ikke har den nødvendige viden, at man biologisk har behov for kød, eller ikke bliver mæt af kødløse måltider. Det kan også være at så tvivl om, hvorvidt klimaaftrykket af kød nu også er så stort. Endelig bliver skylden også lagt over på andre medlemmer af husholdningen.
Forskerne observerede også en tendens hos deltagerne til at dreje emnet væk fra kød og over på andre emner, der var mere behagelige at tale om. Kia Ditlevsen fortæller:
“Folk afsporer hurtigt emnet og begynder i stedet at tale om, at de fx gerne vil undgå madspild og plastikemballage.
Og i gruppen hjælper folk hinanden med den afsporing.
Vores tolkning er, at det er fordi disse ting er mere neutrale kulturelt set og ufarlige at forholde sig til.
Ingen har knyttet særlig meget identitet op på at smide om sig med plastik.
Så det er ting, man kan se sig selv gøre uden de store afsavn eller omkostninger for én selv.”
Derudover er forskellige former for udskamning af de ’moralsk overlegne’ veganere også måder at retfærdiggøre sit kødforbrug på, påpeger forskerne:
”Når en deltager fx slår fast, at han i hvert fald ikke har tænkt sig at blive veganer, griner de andre deltagere og bekræfter på den måde hinanden i, at veganisme ville være en latterlig løsning.”
Fortæller Thomas A. M. Skelly.
Forskerne ser også et mønster i, at grupperne fremstiller veganere som ekstremister, der ovenikøbet er hyklere, fordi de spiser klimabelastende avocadoer og højtforarbejdede veganske produkter. Thomas A. M. Skelly siger videre:
”Deltagerne bekræfter hinanden i den forestilling, selvom sandheden er, at rødt kød har et langt større klimaaftryk end både avocadoer og veganske produkter, og at veganere jo ikke nødvendigvis spiser flere avocadoer eller forarbejdede produkter end kødspisere.”
Kia Ditlevsen fortsætter:
”Så man bruger nogle forskellige ting til at undskylde eller retfærdiggøre sit eget kødforbrug med, fordi man ellers kommer til at se dum ud, når nu man har anerkendt kødforbrug som den store klimasynder.
Man bliver ramt på moralen.
Derfor bliver man – formentlig ubevidst - nødt til at recaste sig selv som en person, der er moralsk sammenhængende.”
Hvad er mekanismerne bag?
Jeg tror, at der er flere ting, som gør sig gældende som baggrunden for, at folk ofte bruger disse forklaringer, og ikke rigtig rykker sig i deres handlinger på trods af, at de faktisk er klar over, hvor skadeligt et fx højt kødforbrug er - for ikke at tale om dyrenes dårlige forhold og liv i produktionen.
Jeg har fx før skrevet om fænomenet ‘bevidst uvidenhed’. Bevidst uvidenhed ser ud til ofte at handle om, at mange af os holder os tilbage fra at gøre godt eller forandre os selv, hvis vi føler et for stort offer omkring det.
Forskere i den artikel fandt, at hele 40 procent af vi mennesker vælger 'ikke at kende' konsekvenserne af vores handlinger. Både for at befri os selv fra en gnavende skyldfølelse, men også for fx at maksimere indtjening. Forskerne fandt dog også, at 40 procent af os er altruistiske. Vi opsøger information, så vi netop undgår at handle til skade for andre.
Det lader til, i forhold til den nye undersøgelse fra KU, at når vi så kender informationen, om fx kødspisningens konsekvenser, så finder vi nye måder at skærme os på, så vi alligevel kan fortsætte, som vi plejer.
KU skriver dog i deres artikel, at det er uklart, om nogle af retfærdiggørelserne faktisk skyldes mangel på viden hos forbrugerne eller selektiv brug af viden:
“Når alle fokusgrupperne udpeger et mindre kødforbrug som en af de mest klimaeffektive veje, tyder det jo på, at der er en kollektiv viden derude.
Men på den anden side er det en viden, man kan problematisere - og resultaterne viser, at det er socialt acceptabelt at problematisere den.”
Siger Thomas A. M. Skelly og fortsætter:
“Om det er fordi folk ikke rigtig ved det, eller fordi det er belejligt ikke at vide det, kan vi ikke konkludere.
Men der er i hvert fald nok tvetydighed i den offentlige debat og i mediebilledet til, at folk kan lave de her retfærdiggørelser, uden at det lyder helt tåbeligt i en social sammenhæng.”
Det politiske og medierne
Forskerne problematiserer altså det faktum, at der er en tvetydighed i budskaberne fra myndighedernes side. På den ene side siger politikerne fx, at borgerne bare skal blive ved at spise pasta med kødsovs, men på den anden side har vi nogle kostråd, som fraråder kød fra firbenede dyr, og beder os spise langt flere bælgfrugter.
Forskerne fremhæver, at der skal være mere klarhed og tydelige ens udmeldinger fra alle myndigheder, hvilket også EU fremhæver.
Oveni har medierne et stort ansvar for at gøre klart, når fx politikere kommer med udtalelser, som stikker i en retning, der går imod klima- og naturforskning, eller som generelt maler et billede af, at det er helt uproblematisk at spise kød.
På samme vis har de også et ansvar for, at en minoritet som veganere eller andre plantespisere ikke nedgøres i deres valg om at passe på dyr, klima og natur. Især når det netop er det, som forskerne peger på er det helt nødvendige i de kriser, som vi står midt i.
Comments