Dette indlæg er redigeret til Dagbladet Informations version, som blev udgivet d. 19. september '24.
Trine Krebs er i sin gode ret til at forsvare brugen af dyr i landbruget. Men det er vildledende at påstå, at denne landbrugsform er sundere og mere bæredygtig end vegansk landbrug.
Trine Krebs, som til daglig arbejder sammen med blandt andre Arla og Danish Crown, indleder sin kronik forleden med påstanden om, at »et vegansk fødevaresystem er en syntetisk, teknologiforherligende utopi«. Så er vi ligesom i gang med dialogen.
Krebs har bare ikke sat sig ind i, hvordan naturlige landbrug fungerer uden input fra dyr. Hun leverer heller ikke rigtigt dokumentation for hendes påstande om det veganske landbrug, men forsøger at argumentere som en meget vidende stemme, som læseren nærmest ikke kan være uenig med.
Jeg er med på, at store græssere som køer, giver en fordel for naturlige økosystemer. Der er omkring 450 insektarter tilknyttet kokasserne, og det har naturligvis betydning for vores biodiversitet, ligesom græsningen skaber lysninger, som er vigtige for en natur i trivsel med mange forskellige arter. Selvfølgelig skal vi have store græssere i vores natur. De behøver dog ikke være tilknyttet et landbrugssystem, hvor vi avler på dyrene og har en forretning med deres muskler og mælk.
Trine Krebs har ret i, at der kan være brug for mere jord og sædskifte i et vegansk system, men lad os lige overveje, at omkring halvdelen af hele Danmark består af fodermarker til dyr. Det er langtfra dette areal, der er brug for, hvis vi dyrker plantemad med veganske metoder til samme antal mennesker, som vi gør nu med animalsk føde. Vi mangler altså ikke areal til en bæredygtig produktion, hvis vi mindsker antallet af landbrugsdyr.
Plantegødning er allerbedst
Gødning fra køer fremhæves ofte som den mest nødvendige ingrediens til sund jord og planteavl. Forskning fra Aarhus Universitet konkluderer dog, at grøntsagsgødning får jordens mikrobielle liv til at stige i aktivitet og kvælstofmineralisering. Faktisk det modsatte af Trine Krebs’ påstand om, at »intet gødningsprodukt i hele verden kommer i nærheden« af kvægets. Forskerne konkluderede:
»Der er ikke noget, der tyder på, at jordens frugtbarhed nedsættes ved brug af plantebaserede gødninger – tværtimod. De virker godt.«
Det er der også mange andre undersøgelser, der viser. For eksempel konkluderer et studie fra University of Florida, at kompost fra plantefødevarer giver flere jordfrugtbarhedsfordele end kompost fra køers afføring i sandjord.
Og der er flere andre undersøgelser, som sammenligner køers afføring med andre former for gødninger, og de peger alle på, at køerne ikke er nødvendige.
Flere års høst på samme jord af grøntsager, bælgfrugter med mere kan effektivt gøres uden brug af dyregødning. For eksempel er der dyrkningen af ‘de tre søstre’, som er majs, bønner og squash. En metode, der var meget udbredt blandt indfødte amerikanere. En undersøgelse konkluderer blandt andet:
»... systemet giver store mængder energi, og øger samtidig proteinudbyttet; dette polykultur-afgrødesystem gav mere mad og støttede flere mennesker pr. hektar sammenlignet med monokulturer af de individuelle afgrøder eller blandinger af monokulturer«.
Mange gode eksempler
Der er mange eksempler på effektive landbrug, som ikke bruger nogen dyr. Der er et landbrug i Canada, som startede med at drive jorden vegansk på et område, der havde fået skrabet alt topjorden af. I løbet af syv år har landmanden løbende lavet analyser, som viser en stigning i jordens organiske stof på 38,5 procent, samtidig med at udbyttet og biodiversiteten på og ved gården er øget. Gården kunne også rapportere en stigning på 46 procent i den samlede afgrødeproduktion.
Dette er alt sammen opnået ved at dyrke en mangfoldighed af 70 forskellige frugter, grøntsager, urter og blomster, som omfatter mere end 300 forskellige varianter, implementere fireårige sædskifter, opbygge jordens frugtbarhed gennem plantebaserede input, dækafgrøder og efterlade gårdens marker dækket så ofte som muligt. Han har en 16 ugers leveringssæson af friske råvarer til venner og partnere.
Tolhurst Organic Farm i det sydlige Oxfordshire er også en vegansk gård – ingen kunstgødning og ingen animalske produkter. Tolhurst bruger en syvårig rotation for at holde sin jord sund, herunder to års grøngødningsafgrøder (bælgfrugter, såsom lucerne og forskellige kløvere) og en yderligere overvintring af grøngødning. Hans 17 hektar forsyner 400 familier i 51 uger om året med 75 procent af deres grøntsagsbehov.
To andre veganske tilgange til landbrug er Stockfree Organic Standards, etableret i 2007, og Biocyclic Vegan Standards, etableret i 2017. Det er ikke bare en tilfældig idé, som nogle enkelte veganere hist og her har fået. Desuden er der flere landmænd på veganske landbrug, som ikke selv lever vegansk, men som ser fordelene i metoderne, og som også dyrker hvede, havre med mere.
Talrige andre landbrugsteknikker kan også praktiseres vegansk, herunder no-till agriculture, field-scale agriculture, permakultur med flere.
Helen Atthowe, en vegansk landmand og landbrugsforsker fra Oregon State University, har udtalt til Paste Magazine:
»Vegansk landbrug er en måde at opretholde os selv på uden at bidrage til andre skabningers død. Det handler om ikke at begå vold på jorden, dyr, fugle, insekter, padder og os selv.«
Og det er netop kernen i, hvorfor man dyrker på denne måde. Vi er nødt til at overveje vores forhold til de andre dyr og lade være at tale fødevarer op, som netop er årsagen til, at vi står i flere naturkriser.
Det er ikke fordi, jeg siger, at alle, der taler for kødspisning, ikke anerkender vigtigheden af en mere plantebaseret kost i forhold til bæredygtighed. Ofte oplever jeg dog, at der overdrives på flere parametre, når det kommer til kødets betydning – det gælder ikke kun Trine Krebs. Det bliver ofte en vej til at fortsætte det store kødforbrug, som vi unægteligt har, og leder altså ikke til den nødvendige forandring for både natur, biodiversitet, klima og folkesundhed.
Dyrene fortjener bedre
Dyrevelfærd bruges også som et argument for et ’naturligt’ landbrug med køer. Det er helt sikkert bedre end den typiske fabriksproduktion af dyrene. Men kunne vi ikke begynde at se dyrene som andet end nogen, der skal udføre et job for vores skyld? Se dem som andet end produkter (kød) og landbrugsmaskiner (græssere med afføring)?
Kunne vi ikke begynde at se på dyrene som nogle, der er til for deres egen skyld? Og ikke fordi vi insisterer på at slå dem ihjel for en smagsoplevelse, som vi stædigt holder fast i?
Hvis vi insisterer på at styre deres reproduktion og død, hvor frit et liv har de så egentlig?
Ikke mindst er produktionen af mælkeprodukter en stor udfordring for både køer, kalve og tyre, og det er vi nødt til at anerkende.
Skal vi være reelt bæredygtige og virkelig tage dyrene seriøst, som de bevidste, følende væsener, de er, så kræver det et langt større opgør med det nuværende landbrug, og det kræver, at vi kan være ærlige omkring, at det er et valg, vi tager, når vi bruger og dræber dyr – ikke en nødvendighed for at kunne have velfungerende, effektive og reelt bæredygtige landbrugssystemer – og ej heller en nødvendighed for, at vi selv kan være sunde.
Med det sagt, så ønsker jeg selv at se køer, kalve og andre græssere gå frit og være en del af den danske natur – på egne betingelser.
En ting er, hvilken landbrugsform man ønsker, men en anden ting er at påstå, at denne er nødvendig for sundhed, fødevaresikkerhed eller bæredygtighed, når der reelt er andre metoder, som måske endda er mere effektive.
Med alt det sagt, synes jeg, at Trine Krebs ofte gør et godt arbejde for mere plantebaseret kost.
Комментарии