Jeg forstår sådan set godt baggrunden for, at man i nogle kredse argumenterer for, at koen er helt nødvendig i et bæredygtigt (eller ikke-bæredygtigt) landbrugssystem. Historie, forskning og praktiske erfaringer viser dog, at koen mere er et valg end en nødvendighed. Det viser sig også, at der er flere fordele ved at lade køerne værre - både for os og dem.
Branchen, som lever af at sælge oksekød og komælk, vil naturligvis gerne fremhæve produktionen af køer, som, ikke bare vigtige pga. smag og næring, men også som helt nødvendige for et bæredygtigt landbrug, hvor de indgår i en cyklus med jorden, og leverer næring for denne.
Jeg er helt med på, at store græssere, som køer, kan give en fordel for naturlige økosystemer. Der er fx omkring 400 arter, som er tilknyttet kokasserne, og det har naturligvis betydning for vores biodiversitet, ligesom græsningen skaber lysninger, som igen er vigtige for en natur i trivsel med mange forskellige arter. Alt dette behøver dog ikke være tilknyttet et landbrugssystem, hvor vi avler på dyrene, og har en forretning i forbindelse med kød og mælk.
Argumenterne
I forbindelse med landbrug, så siges det gerne, at kokasserne leverer den bedste gødning og næring til jorden.
Jeg kan bare ikke finde beviser for, at kokasser er bedre end fx grøntsagsgødning eller komposttilgange. Faktisk tværtimod:
Undersøgelse fra Århus Uni: "Målinger af jordens mikrobiel liv viste, at den mikrobielle aktivitet og kvælstof-mineraliseringen steg i DoubleCrop-sædskiftet sammenlignet med Standard-sædskiftet. Der er ikke noget der tyder på at jordens frugtbarhed nedsættes ved brug af plantebaserede gødninger – tværtimod. De virker godt".
Og disse fine undersøgelser understøtter også, at plantegødning virker mindst lige så godt, som gødning fra dyr/køer.
Flere års høst på samme jord af grøntsager, bælgfruger mm. kan også effektivt gøres uden brug af dyregødning. Tjek fx dyrkningen af "de tre søstre", som er majs, bønner og squash. En undersøgelse konkluderer blandt andet:
“...the system yields large amounts of energy, and at the same time increases protein yields; this polyculture cropping system yielded more food and supported more people per hectare compared to monocultures of the individual crops or mixtures of monocultures.”
Der er også flere eksempler på effektive landbrug, som ikke bruger nogle former for dyr. Jeg har fx skrevet om denne, som er et landbrug, der kalder sig vegansk - og økologisk. Der er faktisk ret mange eksempler på, at man sagtens kan have effektive landbrug, hvor jorden næres, forbedres og vedligeholdes uden brug af køer og deres afføring.
En ting er, hvilken landbrugsform man ønsker af forskellige årsager, men en anden ting er at påstå, at denne landbrugsform er nødvendig for fx fødevaresikkerhed eller bæredygtighed - og fremføre disse argumenter på en måde, så det virker som en form for skræmmekampagne mod fx plantebaseret kost og nogle typer af landbrug.
Dyrelandbruget, i sin nuværende form, overskrider seks ud af de ni planetære grænser. Enten som en primær årsag (biodiversitet, areal, vand og biokemi) eller kraftigt medvirkende årsag til overskridelsen (nye stoffer og klima). Det er vi først og fremmest nødt til at tage seriøst og på flere måder fremme plantebaseret kost og dyrkning, så vi hurtigst muligt retter op på kriserne.
Det er ikke fordi, at jeg siger, at alle, der taler for kødspisning, ikke anerkender vigtigheden af en mere plantebaseret kost i forhold til fx bæredygtighed. Ofte oplever jeg dog, at der overdrives på flere parametre, når det kommer til kødets betydning. Det bliver ofte en vej til at fortsætte det store kødforbrug, som vi unægteligt har, og leder altså ikke til den nødvendige forandring. Det er et problem.
Vores helbred
Der er også en påstand om, at køer, som kun spiser græs, er sundere at drikke mælk fra og spise kød fra. Der er få studier, som peger på, at indholdet af omega 3 fx kan være større, og at der dermed er mindre mættet fedt i køer på en græsdiæt, men det ændrer ikke på de komponenter i kødet, som leder til fx cancer. Det er derfor vores egne kostråd og WHO fraråder indtaget af kød fra alle firbenede dyr og forarbejdet kød. Faktisk er det sådan, at WHO's guide til en sund kost slet ikke nævner at man skal eller bør indtage noget som helst, som kommer fra dyr.
I forhold til enkelte næringsstoffer, som fx B12, D-vitamin og jern, så er det egentlig også ret simpelt:
Plantespisere har IKKE risiko for jernmangel, og jern fra planter er faktisk bedre:
"Det vurderes nemlig, at op mod 30 % af ældre ikke er i stand til at optage det (B12) fra animalske produkter".
"Forskning peger på, at et indtag (af B12) ml. 4-7 µg/d er mere optimalt".
B12-indholdet i kød:
Kylling: ca. 0,4 µg/100 g
Oksekød: ca 1,4-2,3 µg/100 g.
"Dvs. man måske lige akkurat kunne få “nok” B12, hvis man ikke var i mangel og indvilligede i at spise 100-200 g. oksekød hver eneste dag… Men nu er rødt kød jo noget, vi bør begrænse mest muligt ift. forebyggelse af livsstilssygdomme, så det kan vel næppe kaldes en god løsning",
skriver klinisk diætist med speciale i plantekost, Maria Felding:
Faktisk konkluderer en undersøgelse fra Københavns Universitet, at hvis vi alle spiste efter kostrådene, og erstattede kødet med bønner, så kan vi spare 14,9 milliarder kroner om året i vores sundhedssystem, da vi vil opleve færre tilfælde af hjertekarsygdomme, diabetes 2 og nogle former for cancer.
Det er dermed virkelig tvivlsomt, når man påstår, at kød er sundt.
Dyrenes liv
Jeg anerkender fuldt ud, at man også bruger dyrevelfærd som et argument for græssende køer, der lever et liv udenfor med fuld bevægelse, mindre sygdom osv. Det er en god tanke, og helt sikkert bedre end den typiske fabriksproduktion af dyrene.
Kunne vi dog ikke begynde at se dyrene som andet end nogen, der skal udføre et job for vores skyld? Se dem som andet end produkter (kød) og landbrugsmaskiner (græssere med afføring)?
Kunne vi ikke begynde at se på dyrene som nogle, der er til for deres egen skyld? Og ikke fordi, at vi insisterer på at slå dem ihjel for en en smagsoplevelse, som vi stædigt holder fast i? Og som vi faktisk er begyndt at kunne producere virkelig godt uden involvering fra dyrene.
Hvis vi insisterer på at styre deres reproduktion og død, hvor frit et liv har de så egentlig? Ikke mindst er produktionen af mælkeprodukter en stor udfordring for både køer, kalve og tyre, og det er vi nødt til at anerkende.
Nogle mener, at det skulle være positivt, at der i dag allerede er langt færre malkekøer i Danmark, end der var for 40 år siden. Faktisk 1 million færre. Til gengæld produceres der meget mere mælk, hvilket ikke er et succeskriterie for koen. Det går nemlig voldsomt ud over velfærden for den enkelte ko. Kæmpe og tunge yvere, som gør det besværligt at gå, ligge og bevæge sig og produktionssygdomme.
Jeg har før skrevet en længere artikel, om alle de ting, som kalve og køer skal igennem i løbet af deres liv i en mælkeproduktion. Der er ingen tvivl om, at det altid er dyrene, som betaler en høj pris for vores handlinger på dem.
Skal vi være reelt bæredygtige og virkelig tage dyrene seriøst, som de bevidste, følende individer, som de er, så kræver det et langt større opgør med det nuværende landbrug, og det kræver, at vi kan være ærlige omkring, at det er et valg, vi tager, når vi bruger og dræber dyr - ikke en nødvendighed for at kunne have velfungerende, effektive og reelt bæredygtige landbrugssystemer - og ej heller en nødvendighed for, at vi selv kan være sunde.
Med det sagt, så ønsker jeg selv at se køer, kalve og andre græssere gå frit og være en del af den danske natur - på egne betingelser.
Comments