Det har langt større betydning, end vi umiddelbart skulle tro, at opholde os i og bruge naturen. Det handler dog ikke kun om naturen i vores hverdag, men også i det store billede i forhold til naturens areal og artsrigdom.
Da jeg var en lille pige, boede jeg på Nørrebro i København. Jeg var sjældent ude på landet og endnu mere sjældent i vild natur. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har været i skoven med min mor fx. Fælledparken, Lersøparken og Zoologisk Have har nok været vores ‘go to’ steder, hvis vi skulle have noget grønt og noget med dyr. Men jeg kan alligevel huske, at jorden var vigtig for mig. Hun var levende for mig på en eller anden måde.
I dag elsker jeg, når forskere beskriver, hvordan træer og planter kommunikerer med hinanden.(1) Forskere omfavner mere og mere, og beviserne på, Gaia-hypotesen, som James Lovelock, kemiker, fremsatte i 70’erne. At Jorden er i én stor forbundethed af liv, som hænger sammen.(2)
På samme vis, så ser vi også mere og mere, hvordan brug af og ophold i naturen påvirker os kraftigt og helt ned på celleplan.
Naturen både forebygger og behandler diverse lidelser i os - psykisk som fysisk.
Vi mærker, og ser ikke rigtig den forbundethed længere. Måske er det fordi, at de færreste af os fx ikke selv dyrker vores mad selv - gennem gamle naturlige metoder. Nogle andre dyrker vores mad for os - med giftstoffer og kemisk hjælp. I Danmark har vi kun cirka 1,6 procent rigtig vild og beskyttet natur, så vi aner slet ikke, hvordan rigtig natur ser ud eller er. Det er et reelt tab, som betyder noget for vores trivsel.
Jeg oplever selv et enormt stik i hjertet, når jeg ser ødelæggelsen af regnskoven, heden og lokale naturområder. Eller når gårdmændene, hvor jeg bor, begynder at tilskære buske mens fuglene stadig har brug for dem, eller når de konstant slår græsset, så snart mælkebøtterne kigger frem, og både brumbasser og andre insekter har brug for dem. Det er både på de små og store planer, at det ser ud til, at vi slet ikke er bevidst om den indflydelse, vi har, på livet omkring os.
Der er et bestemt begreb, som, jeg synes, virkelig rammer plet i forhold til den separation, som jeg oplever mellem os og naturen. Den separation, som gør det muligt, at vi fortsætter med at have store mono-græsplæner med minimalt liv og et landbrug, som er den største årsag til udryddelse af natur og dyrearter - og selve mikrolivet nede i jorden. Det begreb er ‘naturalisering’. Naturalisering handler om, at forstå vores tilknytning til naturen, og hvordan den helt reelt påvirker os.
Botanikeren Robin Wall Kimmerer beskriver ‘naturalisering’ i følgende citat:(3)
"At blive ‘naturaliseret til et sted’ betyder at leve, som om dette er det land, der fodrer dig, som om det er de vandløb, du drikker af, som bygger din krop og fylder din ånd.
At blive naturaliseret er at vide, at dine forfædre ligger i denne jord. Her vil du give dine gaver og leve op til dit ansvar.
At blive naturaliseret er at leve, som om dine børns fremtid betyder noget, at passe på jorden, som om vores liv og alle vores pårørendes liv afhænger af det. For det gør de."
Det er landet, der fodrer os, og det er vores vand og jord, som bygger vores krop, og er fundamentet for vores liv. ‘Naturalisering’ er at huske, hvor dybt forbundet vi er med vores omgivelser, og at den forbindelse, den relation, er helt konkret, fordi det gælder vores mad og vand, tryghed og velvære.
Jeg har nævnt Kimmerer i et tidligere indlæg, hvor begrebet ‘arts-ensomhed’ bliver foldet ud.(4) Det er den følelse, der vokser inde i os, jo fattigere planeten bliver på andre arter, og jo mere vi sætter os selv højere end alle andre. Naturalisering er arts-ensomhedens medicin.
Den helbredende virkning
Der er utallige citater om naturens helbredende virkning og værdi i årtiers litteratur. Faktisk årtusinders, da de græske filosoffer også beskæftigede sig med emnet. Som fx dette citat fra Platon, som flere uddannet i naturfag i dag vil skrive under på:
"Denne verden er i sandhed et levende væsen udstyret med en sjæl og intelligens ... et enkelt synligt levende væsen, der indeholder alle andre levende væsener, som i sagens natur alle er beslægtede."
Stephen Harding er uddannet zoolog, og har en doktorgrad fra Oxford. Han skriver 2,500 år efter Platon:
“Krisen har rod i vores perspektiv; vi ser ikke længere kosmos som levende, og vi erkender heller ikke længere, at vi er uadskillelige fra hele naturen og fra vores jord som et levende væsen. Men der er håb, for efterhånden som krisen bliver dybere, intensiveres kaldet fra verdenssjælen."
Vi kan mærke den levendehed. Vi kan fornemme det, når vi går en tur i skoven, når vi ser storslåede natur-dokumentarer. Når vi mærker, hvad tid brugt i naturen gør for os, og hvordan dens ødelæggelse påvirker os.
Men det, som naturen først og fremmest kan, er at åbne op for en følelse af ærefrygt. En overvældende følelse, som opstår, når vi fx ser på en smuk solnedgang. Forskere har set på denne følelse af ærefrygt.(5) Først og fremmest ser det ud til, at følelsen øger vores velvære, men den får os også til at være mere altruistiske og generøse.(6)
Forskere fandt gennem en række af eksperimenter, at oplevelser af ærefrygt mindsker vores følelse af selvbetydning.(7) Denne mindskning gør, at vi bliver bedre til at danne sociale grupper.
Yang Bai – en forsker ved University of California, Berkeley, er med til at lave eksperimenter i ærefrygt som, hun mener, giver os et indblik i følelsens evolutionære formål. Ærefrygt hjælper os til at fokusere mere på vores omgivelser - andre mennesker og verden som helhed. At føle sig som en af delene i en større enhed - frem for at se sig selv som centrum og isoleret.
Naturen hjælper os altså til at forbinde os til hinanden og danne de essentielle sociale grupper, som giver os både tryghed og velvære.
Skovbade og essentielle olier
Japan er nok det sted, hvor man har været først til at tage forskning i naturens indvirkning på mennesker seriøst. Her kan man fx tage et medicinsk speciale i skovbadning, som er at bruge tid i en skov og bevidst bruge sine sanser i den. I en artikel, som er skrevet af lægen Leif Hass, fortæller han, at en fjerdedel af den japanske befolkning deltager i skovbadning.(8) Han fortæller, at træer mere ses på, som en mental sundhedsresurser frem for noget, der kan udvindes for profit.
Et studie kiggede på, om ture i skoven kunne forbedre søvnen for en gruppe af middelaldrende kontorarbejdere i Tokyo.(9) De havde en del stress, og havde udtrykt problemer med søvnen. I forvejen gik de ture hver dag i byen, men under studiet skulle de gå ture i skoven, men bruge den samme mængde tid. Efterfølgende kunne de rapportere, at de alle var mindre stressede, sov bedre og sov længere. Flere studier har vist, at det at gå ture generelt reducerer depression, angst og vrede, men når man går ture i skoven, så forbedrer det også vores vitalitet, og reducerer træthed.(10)
I en artikel til Greater Good Magazine, som er en del af Berkeley Universitet, fortæller Qing Li, som er forsker i skovbadning, om en af de særlige mekanismer, som ser ud til at være afgørende.(11) For det første er det den højere koncentration af ilt, som du finder i en skov i modsætning til i byerne. Skovens anden hemmelighed er dog tilstedeværelsen af plantekemikalier kaldet phytoncides - naturlige olier, der er en del af en plantes forsvarssystem mod bakterier, insekter og svampe. Det er vores eksponering for disse stoffer, som ser ud til at have målbare sundhedsmæssige fordele for mennesker, siger han. Først og fremmest kan der måles en reducering i stressniveau. Derudover kan der måles en sænkning i både blodtryk og puls.(12)
Effekten af disse dufte er testet på flere måder. I en test fik Li tolv testpersoner ind på nogle hotelværelser.(13) I nogle værelser havde han dufte med æterisk olie fra hinoki-cypres, og i de andre rum gjorde han ingenting. I rummene med duftolien var der en forhøjning på 20 procent i de celler, der kaldes NK-celler, som er specialiserede immunceller, der genkender og ødelægger bakterier og kræftceller. Oveni rapporterede disse testpersonerne, at de følte sig mindre trætte. Kontrolgruppen rapporterede næsten ingen ændringer. Det er signifikant ændring og en viden, der kan ramme bredt.
Li bemærkede i en artikel fra Oxford Health Span:(14)
"Det her er stort. Farmaceutiske lægemiddelproducenter kan kun ønske, at deres piller ville have en sådan effekt."
I en undersøgelse fra Kina fokuserede man på duftolie fra japansk cedertræ.(15) Også her oplevede deltagerne forbedringer. Både i søvnkvalitet, lavere angst og mindre smerte.
Siden da har forskere ved Vanderbilt hospital vist, at sygeplejersker rapporterer om mindre stress, hvis den samme olie som foroven infunderes på deres arbejdsplads.(16) Oveni har man også fundet, at patienter, der er indlagt på hospitaler, heler hurtigere, hvis de har udsigt til naturen, og de rapporterer, at de har det mange gange bedre.(17,18)
Naturen og alle vores sanser
Rachel Kaplan ved University of Michigan fortæller, at en "blød fascination" af den naturlige verdens skønhed og mystik trækker os ind. Neurovidenskabelige undersøgelser af hendes studerende viser, at bare det at se på billeder af naturen, sammenlignet med bylandskaber, bliver hjernens eksekutivfunktionsdele afslappede og heler.(19)
Det er dog alle vores sanser, der kan reagere positivt på naturen, ikke kun syns- og lugtesansen. Der er også lavet forsøg med lyde, som viser, at både stilhed, men også naturlige lyde, som fuglesang fx, har en positiv effekt på vores velbefindende, ligesom det har en betydning for vores indlæring.(20)
Når jeg engang imellem skal ned i metroen i København, kan jeg ikke lade være at tænke på, hvordan det ville påvirke os, hvis væggene var et samlet billede af en skov, og der var lyde af fuglesang i højtalerne - måske endda dufte af skov. Der er flere end nogensinde, der bor i de store byer, og som aldrig rigtig bliver eksponeret for skovlandskaber og flere forskellige lyde af fugle. Jeg er sikker på det ville have en positiv effekt på de rejsende i metroen.
Børn, psykiske lidelser og kriminalitet
Richard Louv er forfatter, og har brugt mange år på at gøre opmærksom på, hvor lidt mange af os kommer ud i naturen. Han har skrevet flere bøger, hvoraf flere handler om, hvor lidt børn i dag bliver eksponeret for rigtig natur, og den indvirkning det har på os. Han siger i en artikel i Greater Good Magazine, at:
"Nature-deficit disorder" er ikke en medicinsk diagnose, men et nyttigt udtryk - en metafor - til at beskrive, hvad mange af os mener er de menneskelige omkostninger ved fremmedgørelse fra naturen:
nedsat brug af sanserne, opmærksomhedsbesvær, højere rater af fysiske og følelsesmæssige sygdomme, en stigende grad af nærsynethed, fedme hos børn og voksne, D-vitaminmangel og andre sygdomme.
…Oplevelser i den naturlige verden ser ud til at give store fordele for psykologisk og fysisk sundhed og evnen til at lære - både for børn og voksne.21 Forskningen peger stærkt på, at tid i naturen kan hjælpe mange børn med at lære at opbygge tillid til sig selv, berolige sig selv og fokusere.”(22)
Det er helt essentiel viden for et samfund, som gerne vil fungere på bedste vis og give vores børn de bedst mulige forudsætninger.
Vi ved at støj, luftforurening og dårlige sociale forhold er med til at øge risikoen for flere former for psykiske lidelser. Der er dog meget, der tyder på, at mere grønt i vores lokalområder kan gøre en positiv forskel. Det kan være i form af mere socialt sammenhold, ligesom det øger vores fysiske aktivitetsniveau, og kan forbedre børns kognitive udvikling.(23)
Et større dansk studie har fundet, at børn, der vokser op i de mindst grønne omgivelser, har op til 55 procent større risiko for at udvikle en række forskellige psykiske lidelser i voksenlivet.(24) Det er en meget stor forskel, som i høj grad peger på, at der er store fordele ved, at vi tænker naturen ind i vores bydesigns, skoler og institutioner. Kristine Engemann var en af forskerne, og siger:
”Med vores datasæt kan vi vise, at risikoen for at udvikle en psykisk lidelse bliver mindre jo længere tid man har været omgivet af grønne omgivelser fra fødslen og op til 10 års alderen. Grønne omgivelser er altså vigtige under hele opvæksten.”
Det er fint at vokse op i byer, men naturen skal være tænkt ind i designs af bygninger og veje og med plads til grønne åndehuller.
En undersøgelse gennemgik flere studier, og fandt et fald i kriminalitet og mishandling af børn, hvor der var grønne områder. Til National Geographic fortalte professor ved University of Michigan School of Public Health, Marc A. Zimmerman, at:(25)
"Det er et af de mest konsekvente resultater, jeg nogensinde har haft i min 34-årige karriere med forskning.”
Zimmerman og hans kollegaer sammenlignede, i en periode på fem år, steder, hvor medlemmer af lokalsamfundet vedligeholdte grønne grunde gennem et program, som de kalder “Clean & Green”, med gader, hvor ledige grunde blev efterladt alene. De grønne vedligeholdte grunde havde næsten 40 procent færre overfald og voldsforbrydelser.(26) Det er et kraftigt fald i kriminalitet. En anden undersøgelse viste, at steder med vedligeholdte grønne områder havde lavere forekomst af børnemishandling.(27)
Det fortæller en konsekvent historie om, at vi er forbundet med naturen på måder, som i høj grad påvirker vores sociale adfærd og trivsel.
At passe på naturen er at passe på os selv
Når vi fjerner os fra den, når vi ikke inkluderer den i vores bydesigns og liv, så påvirker det alle dele af vores velvære fysisk og psykisk. Derfor har det også en dyb effekt på os nu, hvor vi hver dag mister mere og mere af den naturlige verden. Både i vores nærområder og hverdag, men også på planeten som helhed, da alting, på forunderlig vis, er dybt forbundet.
Biolog E. O. Wilson taler om en biofili:
“Biofili, hvis den eksisterer, og jeg tror, den eksisterer, er menneskers medfødte følelsesmæssige tilknytning til andre levende organismer.”
Biofili er en hypotese om, at vi mennesker søger, og ønsker, at forbinde os med naturen og andre dyr. E. O. Wilson og andre går så langt at mene, at det endda har basis i vores genom.
Det giver mening i forhold til, hvordan det influerer på vores bakterieflora, som er en stor del af vores krops økosystem.(28) Men det giver også mening, når vi ved, at vi har levet i en dyb samhørighed med naturen, hvor vi var nødt til at være opmærksomme på fare, men også på det mad og vand, som vi indtog direkte fra kilderne, hvorfra det voksede og udsprang.
Vi var ikke i et landskab af kunstigt sprøjtede marker, betonbygninger og asfalt, men dybt tilpasset til naturens årstider, forskellige dyr og luner på både godt og ondt. Det var en dyb og tæt relation. Ingen andre steder oplever vi den forundring, ærefrygt og ro, som naturen giver os.
Lad os gøre vores bedste for at beskytte den og give den plads.
Kildeliste
Bonato, B., Peressotti, F., Guerra, S., Wang, Q. & Castiello, U. Cracking the code: a comparative approach to plant communication. Commun. Integr. Biol. 14, 176–185 (2021).
Parshall, A. How Earth Went from a Sterile Rock to a Lush, Living Planet. Scientific American.
Kimmerer, R. W. Braiding Sweetgrass Quotes. https://www.goodreads.com/work/quotes/24362458-braiding-sweetgrass.
Olsson, L. V. Der er ensomt på toppen. Lisel https://www.lisel.dk/post/der-er-ensomt-p%C3%A5-toppen (2024).
The benefits of feeling awe. Greater Good https://greatergood.berkeley.edu/article/item/the_benefits_of_feeling_awe.
How awe makes us generous. Greater Good https://greatergood.berkeley.edu/article/item/how_awe_makes_us_generous.
Bai, Y. et al. Awe, the diminished self, and collective engagement: Universals and cultural variations in the small self. J. Pers. Soc. Psychol. 113, 185–209 (2017).
How nature helps us heal. Greater Good https://greatergood.berkeley.edu/article/item/how_nature_helps_us_heal.
Morita, E., Imai, M., Okawa, M., Miyaura, T. & Miyazaki, S. A before and after comparison of the effects of forest walking on the sleep of a community-based sample of people with sleep complaints. Biopsychosoc. Med. 5, 13 (2011).
Takayama, N. et al. Emotional, restorative and vitalizing effects of forest and urban environments at four sites in Japan. Int. J. Environ. Res. Public Health 11, 7207–7230 (2014).
Why forest bathing is good for your health. Greater Good https://greatergood.berkeley.edu/article/item/why_forest_bathing_is_good_for_your_health.
Yu, C.-P., Lin, C.-M., Tsai, M.-J., Tsai, Y.-C. & Chen, C.-Y. Effects of Short Forest Bathing Program on Autonomic Nervous System Activity and Mood States in Middle-Aged and Elderly Individuals. Int. J. Environ. Res. Public Health 14, (2017).
Li, Q. et al. Effect of phytoncide from trees on human natural killer cell function. Int. J. Immunopathol. Pharmacol. 22, 951–959 (2009).
Healthspan, O. Bringing the Forest indoors - phytoncide essential oil blends for forest bathing. Oxford Healthspan® https://oxfordhealthspan.com/blogs/blog-longevity-recipes/phytoncide-essential-oils-for-forest-bathing?_pos=1&_psq=forest+bathing&_ss=e&_v=1.0 (2021).
Matsubara, E. & Ohira, T. Inhalation of Japanese cedar (Cryptomeria japonica) wood odor causes psychological relaxation after monotonous work among female participants. Biomed. Res. 39, 241–249 (2018).
Chen, M.-C., Fang, S.-H. & Fang, L. The effects of aromatherapy in relieving symptoms related to job stress among nurses. Int. J. Nurs. Pract. 21, 87–93 (2015).
Garden. https://royalleecancercenter.com/Environment/680.html.
van Iperen, I. D., Maas, J. & Spronk, P. E. Greenery and outdoor facilities to improve the wellbeing of critically ill patients, their families and caregivers: things to consider. Intensive Care Med. 49, 1229–1231 (2023).
Berman, M. G., Jonides, J. & Kaplan, S. The cognitive benefits of interacting with nature. Psychol. Sci. 19, 1207–1212 (2008).
Ferris, T. ‘the role of quiet’ video explores the benefits of nature and silence. Pennsylvania Parks and Forests Foundation | The official nonprofit partner for the Pennsylvania state parks and forests https://paparksandforests.org/the-role-of-quiet-video-explores-the-benefits-of-nature-and-silence/ (2024).
How nature can make you kinder, happier, and more creative. Greater Good https://greatergood.berkeley.edu/article/item/how_nature_makes_you_kinder_happier_more_creative.
Research library. Children & Nature Network https://research.childrenandnature.org/ (2021).
Grønne omgivelser i barndommen giver færre psykiske lidelser i voksenlivet. (2024).
Engemann, K. et al. Residential green space in childhood is associated with lower risk of psychiatric disorders from adolescence into adulthood. Proc. Natl. Acad. Sci. U. S. A. 116, 5188–5193 (2019).
Burtka, A. T. One unexpected way to reduce violent crime? Create green spaces. National Geographic (2023).
Heinze, J. E. et al. Busy Streets Theory: The Effects of Community-engaged Greening on Violence. Am. J. Community Psychol. 62, 101–109 (2018).
Sokol, R. L. et al. Associations Between Micro-neighborhood Greening and Child Maltreatment. International Journal on Child Maltreatment: Research, Policy and Practice 5, 281–293 (2022).
Olsson, L. V. Smag, tarmflora og vigtigheden af en sund jord. Lisel https://www.lisel.dk/post/smag-tarmfloraogsundjord (2024).
コメント