Magisk foder og en metan-forvandler er kun snævre useriøse lappeløsninger

Ved første øjekast kan tech-nyheder se rigtig gode og spændende ud. Som her forleden, da Københavns Universitet delte nyheden om en slags 'metan-forvandler' til landbruget. Det er dog et håbløst foretagende, som totalt rammer ved siden af, hvad vi egentlig har brug for.

Teknologi er godt, men må ikke bare blive snævre lappeløsninger på et større problem.

I forbindelse med landbruget er der for nylig kommet to spændende nyheder. Den ene er et magisk foder til køerne, som kan mindske deres udledning af metan. Det andet er en maskine, som vil forvandle metanen i stalden til uskadelig luft.

Det lyder jo umiddelbart rigtig smart, når man ser med klimaøjne på disse nyheder. Det er dog snæversynet og fejlagtigt. Især når det er landbruget, der er omdrejningspunktet.

Vi står i en poly-krise, som omhandler, at vi har overskredet flere planetære grænser. Derfor er vi også nødt til at se bredt på helheder, når vi arbejder med løsninger.

De to ovennævnte forsøg på en løsning har isoleret set på én problematik - metangasser i landbruget. 

Landbruget står dog for flere af kriserne. Ikke kun metan. Dyrelandbruget er den største årsag til biodiversitetskrisen, som er udryddelse af natur og dyrearter, fordi fodermarkerne fylder så meget - både Danmark og resten af verden. Dyrelandbruget står også for 70 % af kvælstofudledningen til vores farvande. Det er i dyrelandbruget, at langt det meste vand forbruges med fodermarker, der skal vandes og køer, som kan drikke op til 100 liter om dagen. Her kan også nævnes, at det er disse fodermarker, som modtager langt det meste af de sprøjtegifte, der hældes på markerne.

Det er også på sin plads at nævne, at dyrene i sig selv står i en velfærdskrise. Man har ikke undersøgt, om fodertilsætningen kan have indflydelse på dyrenes velfærd, selvom det står i Landbrugsaftalen, at det skal. I forhold til 'metan-forvandleren', så kræver den at dyrene står i stalden, og altså ikke kan få frisk luft, hvis det skal virke.

Hvis ikke vi adresserer roden af de kriser, som kommer fra dyrelandbruget, som er den store mængde af dyr og tilhørende fodermarker, som vi producerer, så nytter de snævre lappeløsninger ikke - det er spild af tid og resurser at bruge energi på. Vi er nødt til at tale om, at antallet af dyr skal kraftigt reduceres og tage både deres velfærd og en plantebaseret kost seriøst - præcis som biologer og klimarapporter længe har konkluderet.