Der var ikke udbredt glæde hos lægernes Ugeskrift, da de delte et debatindlæg vedrørende plantebaseret kost og lægen Doktor Hindhede, som er en meget interessant historie.
Der var til gengæld en masse myter og en næsten angstfyldt stemning i kommentarsporet.
Jeg ved ikke om de alle, der lagde en kommentar, var uddannet i medicin, men erfaring i den plantebaserede verden siger mig, at de sagtens kunne have været læger.
Der er nemlig ikke meget ernæringsuddannelse, når man læser til medicin. Det betyder, at mange læger reelt ikke ved mere om ernæring end den typiske borger på gaden.
Det er virkelig ærgerligt.
Derfor vil jeg gennemgå nogle af de ernæringsstoffer, som, de mente, var en mangelvare og dermed et problem på en plantebaseret kost.
Jeg vil dog starte med at fremhæve et par konklusioner, som overordnet fortæller os, at en plantebaseret kost faktisk er en fordel.
Overordnede rapporter
I 2017 blev der udgivet en rapport fra Journal of Geriatric Cardiology. Den blev blandt andet udgivet i PubMed.
Artiklen havde følgende overskrift:
Plant-based nutrition for healthcare professionals: Implementing diet as a primary modality in the prevention and treatment of chronic disease
Der står blandt andet - dog her oversat:
“Plantebaseret kost er forbundet med at sænke den samlede dødelighed og dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom; reduktion af medicinbehov; understøtter bæredygtig vægtstyring; reduktion af forekomst og sværhedsgrad af højrisikotilstande, såsom fedme og fedmerelaterede inflammatoriske markører, hyperglykæmi, hypertension og hyperlipidæmi; og endda vende fremskreden hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes.”
Samtlige kilder til dette kan findes i rapporten.
Verdens største forening for diætister og andre uddannet inde for ernæring har også for længst konkluderet, at alle, uanset alder og aktivitetsniveau, kan leve godt på plantebaseret kost.
I deres rapport gennemgår de kalk, protein, omega fedtsyrer mm., så man kan blive lidt klogere på disse.
Udover den, så bør alle læger læse “Den Plantebaserede Kost”, som er skrevet af en klinisk diætist og en medicinsk læge. Den gennemgår forskning og konkrete råd i forhold til forskellige sygdomme.
Stoffer nævnt i kommentarsporet
Ofte, når folk taler imod en plantebaseret kost, så nævnes specifikke næringsstoffer, som noget, der kan være svært eller helt umuligt at indtage gennem planteriget. Ofte er det dog bare myter.
Jern
En af de ting, som sprang mig øjnene i kommentarfeltet var, at hæm-jern blev nævnt flere gange, som noget vigtigt.
Hæmjern er jern fra animalske fødevarer. Det optages bedre, men er rent faktisk en mulig risikofaktor for både hjertekarsygdom, diabetes 2 og kræft. Non-hæmjern er fra planteriget, og er ikke relateret til nogen sygdomsrisiko. Optagelsen øges ved samtidigt indtag af C-vitamin.
Ofte er de plantebaserede fødevarer pakket på en måde, hvor de netop indeholder BÅDE jern og fx C-vitamin.
Både tørrede abrikoser og bønner indeholder mere jern pr. 100 gram end oksekød.
Zink
Via dette link kan du se en masse muligheder for zink, som også blev nævnt. Det er blandt andet i linser, fuldkorn og bønner, at du kan finde zink.
Selen
Det findes i både paranødder, svampe, solsikkefrø, sesamfrø, tofu, tørrede bælgfrugter, korn og brune ris.
I en rapport fra DTU om selen står der:
“Animalske fødevarers selenindhold er især afhængig af selen tilsat husdyrenes foder”.
Præcis ligesom det er med B-12. Vi kan altså selv tage et tilskud i stedet for at filtrere tilskuddet gennem dyrene. Tilskuddet/stoffet bliver ikke på magisk vis bedre gennem et dyr.
K2
Det er en myte, at vi skal spise os til K2. Det ved selv NetDoktor. Det er derfor virkelig underligt, at denne her myte har fundet sin vej.
Det er faktisk vores tarmbakterier, som laver K2, og den sundeste tarmflora opnås gennem en grøn kost, hvilket jeg også har skrevet om - naturligvis med links til nyeste videnskabelige kilder på området.
Kreatin
Kreatin er en forbindelse, der dannes naturligt i vores krop, og som primært er involveret i energiproduktion i vores muskler og hjerne.
Vi laver altså selv kreatin - ligesom vi gør med fx K2, og vi behøver derfor ikke spise det direkte fra dyrs kroppe. Desuden findes der veganske tilskud, hvis man af en eller anden årsag ønsker mere eller i det sjældne tilfælde, at du ikke selv kan danne det.
Cholin
Dette kan findes i både svampe, bønner, havre, mandler, quinoa mv.
EPA og DHA
Algebaseret omega-3 indeholder præcis de samme fedtsyrer som fisk, nemlig EPA og DHA, men ingen miljøgifte eller tungmetaller.
Fiskene spiser algerne, og ved algetilskud spiser vi altså den mest naturlige kilde til EPA og DHA.
Desuden er fiskeri den anden største årsag til tab af biodiversitet på jorden - hvor kødindustrien er den største.
Man kan også, via indtag af den essentielle omega-3 fedtsyre ALA fx gennem en skefuld knust hørfrø om dagen, selv danne EPA og DHA, men det er ikke alle kroppe, som er lige effektive til dette.
Læs evt. mere via dette link.
Sund og varieret kost er nøglen
Vi skal alle sammen spise en sund og varieret kost for at holde os sunde og raske i længst mulig tid.
Men alle mulige former for kød er ikke en varieret kost. Det er bare kød.
Bønner, svampe, nødder, kerner, fuldkorn, quinoa, kikærter, linser, ærter, kål, rodfrugter, kartofler, ris, salat, grøntsager osv. er langt mere varieret og fyldt med næring - uden at være på en liste over kræftfremkaldende stoffer og uden at være sat i forbindelse med hjertekarsygdomme og diabetes 2.
Det burde lægerne i tidsskriftets kommentarspor være klar over. Ligesom de burde være klar over WHO guide til en sund kost, som ingen steder nævner, at man skal spise kød eller drikke mælk fra andre dyr.
HOV!
Jeg skal selvfølgelig ikke glemme lidt mere viden om B12:
"Det vurderes nemlig, at op mod 30 % af ældre ikke er i stand til at optage det (B12) fra animalske produkter".
Citat fra klinisk diætist:
Læg mærke til mængden:
"Forskning peger på, at et indtag (af B12) ml. 4-7 µg/d er mere optimalt".
B12-indholdet i kød:
Kylling: ca. 0,4 µg/100 g
Oksekød: ca 1,4-2,3 µg/100 g.
"Dvs. man måske lige akkurat kunne få “nok” B12, hvis man ikke var i mangel og indvilligede i at spise 100-200 g. oksekød hver eneste dag. Men nu er rødt kød jo noget, vi bør begrænse mest muligt ift. forebyggelse af livsstilssygdomme, så det kan vel næppe kaldes en god løsning".
Det skriver klinisk diætist med speciale i plantekost, Maria Felding. Så måske man bare skulle tage et tilskud - som ikke er filtreret gennem et dyr.
Potentiel farlig misinformation
Det er altså relativt nemt, for mig, at finde forskning og viden hos førende institutioner omkring næring og fordele på en plantebaseret kost.
Det burde lægerne altså også kunne, og dermed ikke risikere at sprede misinformation, som i værste tilfælde kan skade andres sundhed.
Comments