Love om dyrevelfærd gennem tiden - og hvad er dyrerettigheder?
- Lisel Vad Olsson
- for 2 dage siden
- 8 min læsning
Dyrevelfærd er et begreb, som bruges meget i debatter om dyr, men der ikke altid enighed om, hvad det dækker over.
Det her indlæg gennemgår noget historie og udfolder begrebet.
Uenigheden om begrebet går ud på, at god dyrevelfærd for nogen handler om, at dyrene får mad og kan reproducere sig. For andre handler det om, at dyrene lever et liv, hvor de kan udfolde hele deres natur i naturlige omgivelser. For andre igen er det mere en blanding af disse to.
Der er dog en definition, som man i akademiske kredse er ved at være enig om. Den præsenteres længere nede. Det er dog rart at have den bagvedliggende udvikling, så den starter indlægget med.
Dyrevelfærdsbegrebet startede i forbindelse med lovgivning, og har i høj grad været forbundet med landbrug og dyr i produktion.
Her følger en gennemgang af love om dyrevelfærd gennem tiden, og hvordan lovgivning og brugen af dyrevelfærdsbegrebet har udviklet sig - i hvert fald i vores del af verden.
Begrebet diskuteres også i dag forhold til dyrerettigheder, som for mange har en betydning, der går længere end velfærdsbegrebet.
Det er selvfølgelig et stort og kompleks emne, som der kan, og er, skrevet tykke bøger om, så det her er naturligvis en overordnet gennemgang.
Lov om dyrevelfærd gennem tiden
Den første lov mod dyrplageri blev vedtaget i Irland i 1635. Det var blandt andet en lov imod at hive ulden af levende får. Man har altså på den tid begyndt at være opmærksom på, at fårene ikke har godt af at få ulden hevet direkte af, og man måtte begynde at finde andre metoder, som ikke ville skade dem - i hvert fald ikke i samme grad.
De tidligste danske regler om dyr går tilbage til 1683. Her var formålet ikke at beskytte dyrene, men at pålægge ejeren et ansvar, hvis dyrene gjorde skade på andre eller deres ejendom. Dyr blev altså betragtet som ejendom (ting), der først og fremmest var sat i verden for at tjene ejeren fx ved produktion af fødevarer.
I 1822 fik briterne et lovforslag vedtaget om beskyttelse af kvæg, heste og får mod mishandling. Herefter kom i 1824 verdens første organisation for dyr, Society for the Prevention of Cruelty to Animals. Briterne var altså de første, der begyndte at tage dyrene seriøst og tale deres sag (her i vesten).
Love og diskussioner omkring forsøgsdyr voksede generelt i 1800-tallet. Der var en stigende forståelse for, at der var behov for regler, så dyreplageri kunne straffes.
Diskussioner om dyrene rykkede til Danmark i årene efter briterne. Så i 1857 blev der her vedtaget en lov om straf for dyrplageri - nu var dyrene ikke bare ting. Dyrene kunne føle, hvad der blev gjort ved dem, og derfor skulle man være opmærksompå ikke at udøve dyrplageri på dem.
De første vegetariske foreninger og kogebøger så også dagens lys i slutningen af dette århundrede - også i Danmark. Dyrenes Beskyttelse blev oprettet i 1875 og Dansk Vegetarisk Forening i 1896.
Den første danske dyreværnslov blev vedtaget i 1916. Loven var især rettet mod heste og andre husdyr, men faktisk havde loven også til formål at beskytte levende fisk mod smertefulde procedurer. Fx måtte et redskab til vejning af levende fisk ikke stikkes gennem dyret. Loven gjorde det strafbart at mishandle dyr eller ved overanstrengelse, vanrøgt m.m. at behandle dyr uforsvarligt.
Denne lov blev opdateret i 1950. Nu skulle man ikke kun sikre dyrene mod forskellig fysisk overlast, men oveni sikre dem omsorgsfuld pasning. Loven beskæftigede sig dog ikke med hensyn til dyrenes adfærd.
Produktion af dyr og nye begreber
I 1964 udkom bogen Animal Machines, som er skrevet af Ruth Harrisons. Den var en reaktion på den voldsomt stigende produktion af dyr i landbruget.
På baggrund af bogen bestilte den britiske regering en undersøgelse af velfærd (det er vist første gang ordet bruges i dyremæssig sammenhæng) hos disse dyr. På baggrund af denne rapport oprettede regeringen Farm Animal Welfare Advisory Committee i 1967, som blev Farm Animal Welfare Council i 1979. Nu er dyrevelfærd som begreb, noget der tales om.
Komiteens første retningslinjer anbefalede, at dyr bør have friheden til "at vende sig, soignere sig, rejse sig, lægge sig ned og strække ben". Læs gerne disse igen: dyr bør have friheden til "at vende sig, soignere sig, rejse sig, lægge sig ned og strække ben". Det virker åbenlyst, at dyrene bør have disse muligheder og egentlig sørgeligt, at det i det hele taget er nødvendigt at gøre det til en officiel anbefaling.
De blev dog senere udvidet til De Fem Friheder:
Frihed fra tørst, sult og fejlernæring.
Frihed fra ubehag forårsaget af omgivelserne
Frihed fra smerte, skade og sygdom
Frihed til at udtrykke artens normale opførsel
Frihed fra frygt og lidelse
Der tales stadig om disse i dag, når dyrevelfærd diskuteres på baggrund af fx akademia eller lovgivning.
Europarådet havde i 1968 sat dyreværn på den internationale dagsorden. Europarådets arbejde på dyreværnsområdet fortsatte og blev i 1976 udmøntet i Den Europæiske Konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål.
Da Danmark tiltrådte konventionen i 1979. Der blev nedsat forskellige udvalg over nogle år, men det sidste udvalg fra 1987 fik til opgave at udarbejde et forslag til ny dyreværnslov, der skulle afspejle Europarådets regler.
Der skulle være tale om en rammelov, der gav hjemmel til, at detaljerede regler kunne fastsættes administrativt i form af bekendtgørelser. Loven blev vedtaget i 1991.
Dyreværnsregler om landbrugets dyr, der har mere vidtgående økonomisk betydning, skal fastsættes således, at Folketinget får lejlighed til at tage stilling til reglernes økonomiske konsekvenser. EU-regler om landbrugsdyr kan også have økonomiske konsekvenser for landbruget, men her har Folketinget været involveret gennem Danmarks hjemlige EU-procedurer. Denne konstruktion har betydet, at der på dyreværnsområdet ud over dyreværnsloven var tre svinelove, en lov om malkekvæg, en lov om slagtekyllinger, en lov om slagtekalkuner og en lov om hold af heste. Det interessante er altså, at det ikke alene er hensynet til dyrene, som spiller ind, når ny lovgivning vedtages, men også økonomi hvilket man kan have sin mening om.
Dyrevelfærdsloven er løbende under forandring, og jo mere offentligheden får indsigt i produktionen, jo mere kan man håbe, at dyrenes rettigheder sikres og forstærkes i loven. På samme vis har det også en effekt, når vi lærer mere om dyrenes følelsesliv, og hvor meget det ligner vores, da det giver et større pres og incitament for at sikre dyrenes rettigheder.
I 2020 blev den danske 'dyreveærnsloven' ændret til 'dyrevelfærdsloven', og det blev skrevet ind, at dyrene er 'levende og sansende væsener', da det skulle garantere en større forståelse af dyrene. Nu har vi, i stedet for tre love om svin fx en bekendtgørelse om 'dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise', ligesom der er økologiske regler og dyrevelfærdshjerterne, som også indeholder regler, der er rettet mod forbrugernes valg.
Fra undgåelse af smerte til opnåelse af positive oplevelser
Fem domæner-modellen er en ramme til at vurdere velfærd, og blev oprettet i 1994. Den skal hjælpe til at evaluere dyrevelfærdsrisici og -muligheder, så velfærden kan forbedres. De fem domæner giver os mulighed for at udvide vores tænkning ud over de fem friheder.
Dyrene skal også tilbydes muligheden for positive oplevelser og ikke kun at undgå negative.
Den består af tre domæner, som handler om det fysiske og funktionelle: ernæring, miljø og sundhed. Et domæne, som handler om adfærdsmæssige interaktioner. Og et domæne, som omhandler det mentale i dyret.
Domænerne demonstrerer, at dyret oplever sit liv subjektivt, og oplevelserne afhænger af de fire første domæners påvirkninger. Men den viser også, hvad vi skal være opmærksom på for at vurdere dyrets mentale tilstand.
Ny konsensus-artikel om dyrevelfærd
Oversat resume:
Begrebet dyrevelfærd udvikler sig på grund af fremskridt i vores videnskabelige forståelse af dyrebiologi og ændrede samfundsmæssige forventninger.
Dyrevelfærdsvidenskab har primært beskæftiget sig med at minimere lidelse, men der er en stigende interesse for også at fremme positive oplevelser, samlet under betegnelsen positiv dyrevelfærd (PAW). Der er dog uoverensstemmelser i brugen af begrebet PAW.
En tværfaglig gruppe nåede frem til en konsensus om, at 'PAW kan defineres som dyret, der blomstrer gennem oplevelsen af overvejende positive mentale tilstande og udvikling af kompetence og robusthed.
PAW går længere end bare at sikre et godt fysisk helbred og forebyggelse og lindring af lidelse. Det omfatter dyr, der oplever positive mentale tilstande som følge af givende oplevelser - herunder at have valg og muligheder for aktivt at forfølge mål og opnå ønskede resultater.
Definitionen tager også hensyn til individuelle og artsspecifikke forskelle. Det giver en ramme for forskere til at undersøge PAW og derved generere innovativ, informativ og reproducerbar videnskab. Studier af PAW kan bidrage til et rigere billede af et dyrs liv og kan belyse det biologiske grundlag for lykke.
Definitionen skaber muligheder for at inspirere til videnskabelige fremskridt inden for dyrebiologi og for at tilpasse dyreplejepraksis, -lovgivning og -markeder med samfundets forventninger.
Man forsøger, og håber, at få en fælles forståelse af, hvad dyrevelfærd dækker over, og hvordan det kan bruges til bedst muligt at sikre dyr, som er i menneskers varetægt.
Kopieret fra artiklen, hvor det også var fremhævet i kursiv:
‘Positive animal welfare is defined as the animal flourishing through the experience of predominantly positive mental states and the development of competence and resilience’.
‘Positive animal welfare goes beyond ensuring good physical health and the prevention and alleviation of suffering’.
‘Positive mental states result from rewarding experiences, including having choices and opportunities to actively pursue goals and achieve desired outcomes, according to species-specific and individual capabilities’.
‘Genetic, developmental and experiential factors (e.g. pre-natal, early life, environmental) contribute to individual differences in the ability to achieve positive animal welfare’.
‘Positive animal welfare can be assessed using animal-based indicators and can be evaluated over different timescales, thereby contributing to the lifetime picture’.
Fra dyrevelfærd til dyrerettigheder
Selvom dyrevelfærdsbegrebets opståen er forbundet med lovgivningsprocesser og dermed pr. definition rettigheder, så går begrebet dyrerettigheder endnu længere i sin forståelse af, hvad dyrene bør have ret til og på hvilken baggrund.
Dyrevelfærd
Når man tager udgangspunkt i dyrevelfærd, så er der en accept af, at dyr har interesser, men at disse interesser til dels kan byttes væk eller ofres, hvis det på en eller anden måde gavner mennesker og menneskers interesser.
Det er baseret på, at vi kan eje dyr og bruge dem til mad, selskab, sport, dyretest, tøj, makeup, underholdning osv. Men at vi så vidt muligt skal sørge for, at de ikke lider “for meget”.
Dyrevelfærdsloven er baseret på, at vi har ejerskab over dyr, men at vi skal sørge for dem på en omsorgsfuld og respektfuld måde, ligesom de skal aflives ‘humant’ (hvis det da overhovedet giver mening, når dyrene ikke frivilligt ønsker en slagtning).
Der laves meget forskning i dyrevelfærd, og der er teorier, som de fem domæner, der skal sikre at vi har en form for fælles guideline at følge, som sikrer dyrene bedst muligt i forbindelse med vores overvejelser og brug af dyrene.
Dyrerettigheder
Dyrerettigheder betyder, at dyr, ligesom mennesker, har interesser, der ikke kan ofres eller byttes væk, bare fordi det kan gavne andre.
At dyrene har rettigheden til deres eget liv, egen krop og egne interesser - og at alt dette har en værdi i sig selv.
Dyrene har rettigheder, fordi de er til i verden - ligesom os.
Dyrerettigheder er altså et mere filosofisk standpunkt, som argumenterer for, at dyr ikke er vores til at bruge til mad, tøj, underholdning, eksperimenter osv.
Så længe, at vi har dyr i vores varetægt på den ene eller den anden måde, så kan det være værdifuldt at tale om dyrevelfærd, men jeg mener selv, at det er mindst ligeså vigtigt at tale om deres rettigheder og at dyrenes individuelle liv er værdifuldt uanset, hvad det end måtte betyde for os mennesker.
Det er denne fra Fødevarestyrelsen, som er den primære kilde til den danske historie om dyrevelfærd og lovgivning. Du kan finde flere årstal til andre milepæle og viden om lovgivningsarbejdet i den nye dyrevelfærdslov hos blandt andet Dyrenes Beskyttelse.