23. aug.4 min læsning

Kunne der være et bredere syn på low-carb og andre kostformer?

Vi kan vælge, og vi kan lade os forføre af, diverse forskellige diæter, som lover både det ene og det andet i forhold til sundhed og sygdom. Men giver det virkelig mening, at vi kun forholder os til en enkelt del af diæten?

Kunne der være et bredere syn, som giver mere mening og i længden også en større tilfredsstillelse?

Klima, low-carb, sundhed, ernæring, natur, biodiversitet, dyrevelfærd, miljø, slankemiddel, bæredygtig, plantemad, vegansk, palæo

Der er low-carb, raw, keto, palæo, vegansk, carnivore, flexitarisk, middelhavskosten osv osv osv. Vi bliver bombarderet med, hvad den ‘rigtige’ diæt er, hvad der er sundest, mest bæredygtigt, bedst for dyrene, bedst for naturen og ‘naturligt’ for os. Og hvad med kultur, forskellige influencers indflydelse og magiske diæter, som på nærmest mystisk vis forandrer ens figur? Måske ender man med en enorm forvirring eller stædigt holden fast i det ene eller det andet - og pludseligt har nogen gjort diæten til deres identitet, og vil nærmest forsvare den til døden frem for at holde sig åben.

Måske man bare kunne se på ernæringsforskning og finde den rigtige kost ?

Men, alle siger jo at de har evidens for deres måde at spise på?

Joo, men hvad nu, hvis den mest sikre og overvældende evidens faktisk også giver mening på en dybere måde, som ikke bare handler om vores sundhed og velvære? Der kunne måske være et stærkere svar, som giver os en retning - og som ikke bare omhandler os selv.

Hvad ville der fx ske, hvis alle 8 milliarder mennesker på Jorden fulgte en 100 procent kødkost - eller (bare) low-carb?

Den optimale menneskelige kost vil jo ikke kun gælde for dig eller dem i din "diæt-klub". Hvis man påstår, at fx palæo er den naturlige menneskelige kost, så må man jo mene alle mennesker, hvis evidensen virkelig holder.

Hvad nu hvis vi løfter blikket lidt, og også ser på naturen, og hvordan de forskellige diæter påvirker Jordens areal og resurser?

Jeg tænker, at den optimale menneskelige kost nødvendigvis må være i balance med de økosystemer, som vi er en del af.

Det giver vel bedst mening - ikk’?

Økosystemerne er intelligente systemer, hvor de dyr, der indgår i dem, er i balance med helheden. Det er sådan, Jorden og naturen har udviklet sig over millioner af år. Dyrene lever sammen på en måde, som opretholder helheden og en stærk biodiversitet. Der kan være nogle år, som er mere hårde end andre, men på den lange bane er der en balance mellem antal individer og fødegrundlag.

Jeg tænker, at det er en balance, som vi selv bør stræbe efter, så vi sikrer en langvarig understøttelse af vores egne liv, velvære og tryghed.

Så, hvad er denne ‘balance-diæt’?

De største og længerevarende studier om ernæring viser, at den diæt, der ser ud til at være bedst for vores sundhed, faktisk også er den, der er bedst for planeten og altså mest bæredygtig. Det er den diæt, der bruger færrest resurser, giver plads til naturen, og bevarer de naturlige økosystemer.

Andet ville sådan set ikke give mening.

De længstlevende befolkningsgrupper, med mindst forekomst af sygdom, har spist en plantebaseret diæt, med kun et minimum af animalske tilsætninger - hvis overhovedet nogen. Der er oveni ikke sparet på krydderier, urter og naturlige smagsgivere, så maden både tilfredsstiller smag, øjne og ernæring. Kosten indeholder ingen ultraforarbejdede produkter, men er fuldkornsprodukter, bælgfrugter og hele råvarer. Og de har lavet deres mad selv i deres eget køkken.

Altså:

Planter

Hele råvarer

Lavet i eget køkken

Se de mexikanske retter med brug af bønner, de indiske med linser og kikærter og de mange skønne thairetter, japansk ramen, ratatouille i gryde og de tusindvis af andre plantebaserede retter, frikadeller, grøntsagstærter etc. som nemt kan findes på nettet.

At skifte diæt - uanset om det er til low-carb eller andet, så kræver det lidt tilvænning i starten. Men hvorfor ikke vælge en kost, som der både er evidens for sundhedsmæssigt, men også i forhold til planetens grænser, når det kommer til både vand, kvælstof, areal og biodiversitet?

Smag, tarmflora og vigtigheden af en sund jord

Det lyder måske simpelt nok, men nogle mennesker er ret så påvirket af miljø, kultur og omgangskreds. Det er ikke altid nemt at være den eneste, der spiser anderledes i en familie eller kreds af venner og kollegaer. Der er noget strukturelt, der skal til, for at de fleste af os kan forandre vores valg af fødevarer, og det er strukturer, som kun politikere og det store erhvervsliv kan gøre.

Men mange af os kan også sagtens begynde i dag!

Gør, hvad du faktisk kan i din hverdag. Begynd at lade dig inspirere af plantebaserede og veganske madbloggere - og lad være med at fokusere ekstremt på enkelte næringsstoffer, som fx protein eller fedt eller ideen om at undgå stivelse. Kartofler ER sunde, protein får man NOK af, når man spiser nok kalorier i en sund varieret kost. Træner du? Så skal du også bruge flere kalorier, og proteinerne følger med.

I en god diæt, hvor man får sine daglige nødvendige kalorier, og hvor man så vidt muligt følger princippet om fuldkorn og hele råvarer, så er der ikke noget at frygte. Man kan i stedet være nysgerrig og lege i køkkenet, mens man lærer nye retter at kende - finder nydelse, god energi - og en meningsfuldhed i forbindelse med at spise i balance med planeten og uden unødvendig skade på dyr.

Det er faktisk en fornøjelse!