Kanin, hest, hund eller gris – helt ærligt: se nu dyrene for dem, de er

De sidste par uger har der kørt en debat om kaninkød, som et klimavenligt valg. Umut Sakaryas har blandt andet været ude og slå et slag for at spise kanin, og kalder det både sundt, klimavenligt og smagfuldt.

"Det er et dyr ligesom alle andre. Jeg er helt med på, at en lille kaninunge er sød, men det er en lille gris og kylling også. Jeg synes ikke, man skal romantisere ét dyr frem for et andet. Kød kommer fra levende dyr", siger han i Aftenshowet.

Jeg tvivler dog meget stærkt på, at han ville stille sig op i morgen-TV og tilberede hund. Selv hvis det var en "joke", som ville blive afsløret i løbet af programmet. Der er så ekstremt meget diskrimination mellem dyrearter - også kaldet hykleri i denne her kontekst.

Umut er ikke alene, så han er bare brugt som et enkelt eksempel. Jeg kender også argumenterne: Folk VIL jo spise kød. Vi må være REALISTISKE og bare hjælpe folk i en (lidt) mere klimavenlig retning.

Men er det ikke at tale ned til folk? Hvis man egentlig godt ved, at der er noget, der er endnu bedre for klima-missionen, som er det argument, man bruger for retterne, hvorfor så ikke arbejde med det bedste og mest effektive? Folk er vel voksne nok til alligevel at tage deres eget valg?

Det er sådan oprigtigt helt absurd, at vi absolut skal "reklamere" for kød fra dyr, når vi i i dag er så ultrabevidst om, hvor miserabelt et liv 99,9 procent af alle dyr har i produktionerne - og når vi er så bevidst om, at klima, miljø og natur har brug for, at vi primært spiser plantebaseret.

Kunne vi ikke tale om det reelt unødvendige i at dræbe dyrene - det totalt unødvendige i at opdrætte dem som produkter i en produktion, hvor man er nødt til at ignorere, at de faktisk er levende, bevidste og følende individer, som faktisk ønsker at leve et frit og naturligt liv.

Lige så snart vi gør dyrene til produkter i en produktion, så ser vi dem ikke længere for dem, som de virkelig er - uanset art.

Og det, synes jeg, er uendeligt trist.

Vi går glip af magien i vores verden og hos de andre arter, når vi reducerer dem til noget, som vi kan forbruge. Når vi reducerer dem til små pakker i køledisken eller enkelte kropsdele, som vi har skåret af deres krop.

Og det er uanset, om det er hest, hund, gris, kanin eller ko i produktionen af kød, mælk, pels og æg.

Fra deres perspektiv er det et alt for kort liv, hvor deres frihed og selvbestemmelse ultimativt er taget fra dem - hvor de avles frem, som dimser i en fabrik, hvor man på forhånd har bestemt deres vægt, udseende, formål og udløbsdato.

Et liv er et liv - uanset hvilken krop, det befinder sig i. Måske er det netop dét, vi skal begynde at tage alvorligt – i stedet for at tage det fra dem.

Hvis vi virkelig ønsker forandring – for klimaet, for dyrene, for vores egen integritet – så kunne næste skridt være at spørge os selv: Behøver det her dyr at dø? Og hvad kunne vi vælge i stedet?

Er der sprog, kultur og følelser gennem hele dyreriget?