Man kan måske ofte forestille sig, at alle de der rapporter om natur og klima er sådan nogle kedelige tørre nogen, som bare fortæller om en masse tal, hvor meget vi nu har mistet, og hvor meget vi nu skal skynde os. Biologer og klimaforskere er jo ikke antropologer, filosoffer og psykologer.
Men den nyeste rapport, som udkom i december 2024 fra IPBES, har et dybere lag. Den taler om 'Moder Jord', men også om, hvordan vi mangler forbindelse med naturen, og at denne forbindelse skal genoprettes med hjælp fra samtlige lag i vores samfund. Jeg har før delt en rapport, som hedder "The Climate Crisis Inside Out" fra Lund Universitet Sustainability Center, som omtaler noget af det samme. At de kriser, vi står i, handler om vores indre forbindelse til naturen. Men denne gang kommer et lignende budskab fra IPBES.
Rapporten starter med en opsummering:
Verden står over for flere, interagerende og accelererende globale kriser med tab af biodiversitet, klimaændringer og forurening. Disse interagerende kriser øger risikoen for at nå irreversible biofysiske vendepunkter, truer grundlæggende økologiske systemer og processer, der opretholder liv.
og:
Transformativ forandring for en retfærdig og bæredygtig verden er presserende, nødvendig og udfordrende, men mulig, for at standse og vende tabet af biodiversitet og sikre livet på Jorden.
'Transformativ forandring' er gennemgående i rapporten. Dette skal forstås som et fundamentalt skifte i perspektiv, systemstruktur, og hvordan vi gør ting. Altså at vi helt bevidst forandrer vores måde at være i verden på, så vi øger retfærdighed, men også adresserer de underliggende årsager til de naturkriser, som vi er i. Hele denne forandring er noget, som vi alle kan være med til, men som skal sættes i gang af og påvirkes fra vores politikere.
De underliggende årsager, skriver rapporten, er dybt rodfæstede og indbyrdes forbundne sociale og kulturelle mønstre. Det er disse, som former, påvirker og forstærker direkte og indirekte drivkræfter bag kriserne.
Hvis vi skal nå i mål med biodiversitet og holde os inde for de planetære grænser i 2050, så skal vi ændre vores perspektiver på verden, og hvordan vi er forbundet med verden - ændre strukturer og praksis.
Vores perspektiver handler om, hvordan vi tænker, og hvad vi egentlig ved. Det handler om, hvordan vi ser på ting og vores verden.
Strukturer refererer til måder at organisere, regulere og styre på. Praksis repræsenterer måder at gøre, opføre sig på og relatere.
Rapporten nævner forskellige strategier, som kan tages i brug og skabe den 'transformative forandring'. Strategier, som helt fundamentalt kan hjælpe os med at forbinde os med naturen på ny.
Det handler fx om, at naturen skal have juridiske rettigheder, at biodiversitet skal beskyttes - at Moder Jord skal respekteres.
Men det handler også om, at vi stiller spørgsmålstegn ved vores nuværende paradigmer og vores kulturelle fortællinger. Vi skal anerkende og fremme verdenssyn, som lægger vægt på medfølelse, gensidighed og harmoni med naturen, inkl. Moder Jord.
Det handler om vores forbrugsvaner og ideen om økonomisk vækst og alt det, som forstærker ulighed og reelt går imod vores natur og relationer. Det handler om sociale normer, som normaliserer brug af engangsplastik (eller plantebaseret mad) og andre handlinger, som måske kan se små ud i hverdagen, men som samlet set gør en kæmpe forskel.
Ændringer i små sociale normer kan bidrage til udbredte adfærdsændringer.
Se nærmere på 'inner transformation' herunder, og de andre billeder.
Det handler om at lære om og integrere naturforundethed i uddannelse, sundhed, fysisk planlægning, kommunikation og kunst og ved at fremme forståelsen af, at menneskers velbefindende og livskvalitet er afhængig af naturen. Rapporten foreslår, at vi i grundskolen og på uddannelser lærer om biodiversitet, dens tab, naturens indflydelse på mennesker, naturbaserede løsninger og generelt om Moder Jord for at styrke forbindelsen til hende. Lærer om naturpåskønnelse, systemtænkning, empati, mindfulness, og bruger tværfaglige tilgange, som kan være med til at forankre naturens værdier i beslutningstagning.
Rapporten nævner også, at medier og sociale medier spiller en afgørende rolle i at ændre samfundssyn og værdier.
Jeg synes, at det er værd at bemærke, at rapporten bruger betegnelsen Moder Jord. IPBES går foran som en institution, og bruger navne og begreber, som de mener skal normaliseres - som er med til at levendegøre naturen på en måde, så vi kan begynde at relatere til hende, som en levende organisme, vi skal respektere og forvalte med medfølelse. Både som en helhed, men også de dyr, som vi omgiver os med.
Landbrug og mad
Forandringer i de sektorer, som kraftigt medvirker til tab af natur og biodiversitet, er afgørende. Her er produktion af dyr og fiskeri nævnt som det første.
I de sidste fem årtier har ubæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre fremskyndet tabet af biodiversitet.
Bæredygtig omstilling af landbruget øger biodiversiteten, beskytter dyrs levesteder og reducerer eksterne input, for eksempel ved at implementere naturbaserede løsninger (regenerativt landbrug, agro-forestry, permakultur) og økosystembaserede tilgange. Disse tilgange har vist sig at øge landbrugets produktivitet i adskillige undersøgelser, skriver de, for eksempel ved at øge bestanden af insekter og diversitet. De bidrager også til at fremme beskæftigelse, sundere fødevarer, fødevaresikkerhed og generel velvære.
Her peger rapporten på, hvordan subsidierne fordeles, og at de lige nu ikke gives til dem, der arbejder med naturen, men tværtimod til praksisser, som i stedet accelerrer naturkriserne.
De henviser til deres rapport fra 2019, som netop peger på vigtigheden af, at vi skal ændre vores kost til at matche bæredygtige landbrug - hvilket betyder langt mere bæredygtige diæter (plantebaseret kost).
Der er generelt bred enighed om, at hvis vi skal holde os indefor de planetære grænser, have en tryg fødevareproduktion, være resiliente i forhold til det skiftende klima, men også øge vores egen sundhed og velvære, så skal vi ændre vores fødevaresystem og dets metoder drastisk og kraftigt reducere produktionen af dyr.
En etik af medfølelse
Rapporten fra IPBES handler altså om, at vi skal skifte vores måde at være i verden på, så vi i højere grad anerkender naturen, de andre dyr, og hvor vigtigt det er at pleje en dyb forbindelse til Moder Jord.
Derigennem bliver det nemmere og mere naturligt, at ændre vores handlinger, så disse er mere i overenstemmelse og balance med de naturlige plantetære grænser.
De kalder det at fremme en 'ethics of care'.
Min nye bog 'Data, dyr og dagliljer' går i dybden med denne forandring. Bogen fortæller om min egen rejse i forbundet med naturen, og hvor konkret naturens indflydelse er på os. Gennem viden og praksis, som bogen fremhæver, kan den motivere til den forandring, som gennem os selv, hver især, kan skabe den forandring, som vi og jorden har brug for.
Comments