Biodiversitetskrisen er af nogle forskere kaldet 'den sjette masseudryddelse'. Her handler det ikke om 'usynlige gasser' i atmosfæren og vejrudsigter, men den natur, skov og de planter vi kan se. Den jord vi kan føle på. De dyr vi kan opleve.
Jeg vil starte indlægget her med en helt konkret påstand, og herefter gennemgå evidensen for denne påstand.
Kødindustrien - dyrelandbruget - vores enorme produktion af dyr og forbrug af kød og mælk er den direkte største årsag til udryddelsen af dyrearter og ødelæggelse af økosystemer.
Derfor er en plantebaseret kost - og et landbrug med fokus på dette - også den direkte måde, hvorpå vi alle kan spille en rolle i at vende krisen og skabe et landbrug, som ikke udpiner naturen som i dag, men er i balance med den. Det er en rolle for både forbrugere, virksomheder og politikere at realisere.
Biodiversitetskrisen handler om udryddelse af planter og dyrearter.
Masseudryddelser er sket 5 x før i jordens historie, men der er evidens for, at det aldrig er sket så hurtigt før, som det gør nu, og der er enighed om, at det denne gang er menneskeskabt.
Som denne artikel fra Science skriver det:
"Today we are left with a relatively depauperate fauna, and we continue to lose animal species to extinction rapidly. Although some debate persists, most of the evidence suggests that humans were responsible for extinction of this Pleistocene fauna, and we continue to drive animal extinctions today through the destruction of wild lands, consumption of animals as a resource or a luxury, and persecution of species we see as threats or competitors."
"Destruction of wild lands" er mere end ofte pga. plads til kødindustrien. Enten som fodermarker eller intensiv græsning, som ofte danner ørkenområder. Et ørkenområde er ikke nødvendigvis et område fyldt med sand, men et område, hvor jorden er udpint, og derfor mangler næringsstoffer og mikroliv.
Vi producerer over 100 milliarder landbrugsdyr om året på verdensplan, og både fanger og producerer et utælleligt antal fisk med en vægt på omkring 200 millioner tons. I følge ovenstående rapport (klik på øverste billede), så er det netop vores indtag af fisk og landbrugsdyr, som driver tabet af planter og dyrearter.
Det er den store mængde af dyr, vi indtager, som er problemet, sammen med den industrialiserede måde at producere dem på. Årsagen er, at alle disse 100 milliarder (200 millioner i Danmark) landbrugsdyr spiser langt flere kalorier, end de i sidste ende 'giver'. Det betyder, at der er et ekstremt stort resursespild i sidste ende, og er også grunden til, at fabriksproduktion af dyr aldrig kan blive bæredygtig.
Herunder kan du se på grafikken, hvor stor en del af resurserne, der går tabt, i produktionen af kød og mælk. Du kan også se, at der er en enorm overvægt af landbrugsdyr i forhold til vilde fugle, pattedyr og mennesker.
Den røde liste viser ikke hele billedet
En vigtig rapport fra 2023 argumenterer for, at det er en fejl kun at tage udgangspunkt i IUCN rødliste, som man ellers gør normalt, når man taler om truede dyr. De mener, at der er en chance for, at man 'downplayer' katastrofen, som er langt værre end før forstået.
IUCN's rødliste "løber en risiko for at nedtone alvoren af tabet af biodiversitet", især efter at forskerne fandt ud af at omkring 33 procent af de arter, der er klassificeret som ikke-truede, faktisk også har faldende bestande. For eksempel betragtes kun 13 procent af fuglearterne "truet" af IUCN, men undersøgelsens forfattere fandt, at 53 procent har faldende bestande.
IUCN har vurderet antallet af og udryddelsesrisikoen for mere end 150.300 arter, og ud af dem anses 28 procent for at være udryddelsestruet, og cirka 1 procent er blevet erklæret uddøde. Men forfatterne af rapporten bemærkede, at udryddelser er forudgået af progressive fald i bestandene over tid, der efterlader demografiske "fodspor", som advarer om forestående udryddelse - og det er denne del, som forskerne analyserede.
Ifølge deres analyse er 49 procent af nogle artspopulationer stabile, men 48 procent har faldene populationer, mens kun 3 procent har populationer, der er stigende (se billede 1 herunder). De fandt også beviser for, at 33 procent af de arter, der i øjeblikket er klassificeret som "mindst bekymret" (ikke truet) på IUCN's røde liste rent faktisk har en tendens til at uddø.
Det kan derfor være en fordel at se sig for, når tal, som fx nogle af de nedenstående, er fra IUCN, da det virkelige billede er mere kompliceret og tegner et bredere og langt mere alvorligt billede.
Klik på billederne for bedre overblik.
Det er naturligvis ikke kun landbrug, som er årsagen til alle de udryddelsestruede dyr, men de store og vigtige rapporter har peget på, at det er den allerstørste årsag. Netop fordi, at der er så mange landbrugsdyr, der bruger enorme mængder foderresurser og plads, hvor der ellers bør være natur. Det vises længere nede.
Det danske narrativ
I Danmark har vi et narrativ, som vi ofte hører, og fortæller os selv og hinanden. Det er et narrativ skabt af vores historie som et landbrugsland med en stolt tradition af bønder. Vi fortæller, at vi er nogle af de bedste landmænd i verden, at vi har nogle af de bedste produkter, og at vores dyr i staldene har det rigtig godt. I dag lyder historien oveni, at vi er de mest klimavenlige og bæredygtige. Desværre er der intet hold i disse historier i dag, når vi rent faktisk tester dem.
I 2020 udkom en nedslående rapport fra EU. Det viser sig, at Danmark er det land i Europa med den dårligste natur og ringeste naturbeskyttelse. Andelen af vores truede dyrearter er høj, og vi har allerede mistet en stor del. 386 arter er helt forsvundet fra Danmark, og 15 procent af arterne er på tilbagegang (det er den røde liste, så situationen kan være værre som vist foroven). Alle vores forsøg på at gøre noget for naturen, når det kommer til plads, kvælstoffer, indre farvande mm. er fejlet.
En fælles faktor for stort set alle tiltagene er, at landbrugserhvervet ikke behøver at ændre sig eller gøre en indsats, da alle aftaler, der laves med dem, er frivillige aftaler, som de altså ikke behøver at handle på. Problemet er bare, at det er dette erhverv, som er den direkte årsag til biodiversitetskrisen i vores eget land. Både når det omhandler på land, i vand og i luften.
Årsagen er, at vi er et ekstremt svineintensivt land. (Se side 26).
Vi producerer, i følge statistikbanken på Danmarks statistik, over 200 millioner dyr (køer, fjerkræ, svin) om året inkl. dem, der dør i staldene, som fx de over 25.000 pattegrise om dagen.
Udover alle de kvælstoffer der udledes fra staldene, og forringer vores jord, luft og indre farvande, så kræves der enorme landområder til foder til dyrene.
Omkring 50 procent af Danmarks areal bruges på foder til landbrugsdyr. Men oveni importerer vi 1,6 millioner tons soja fra blandt andet Sydamerika, som også bruges på foder til dyrene. Det svarer i sig selv til et areal på størrelse med Sjælland og nogle øer. Et svar til folketinget, lavet af Århus Universitet, viser, at vi kan sløjfe 40 procent af vores landbrugsjord, hvis vi spiste efter de danske kostråd.
Husk graferne i toppen, som viste, hvor meget dyrene spiser i forhold til, hvad mennesker får ud af dem af kalorier i sidste ende. En ko spiser fx mellem 7 og 10 kg korn om dagen og kan drikke 100 liter vand om dagen. Det er et enormt forbrug af resurser.
Når man ser ud over det danske land og markerne, er kun omkring 10 procent af det, man ser, mad, som går direkte til mennesker. Til sammenligning fylder vores byer og infrastruktur kun omkring 13 - 15 procent.
Hver gang der er nyheder eller tiltag vedr. den danske natur og kvælstoffer, så er den bagvedliggende historie dyrelandbruget, og hvad vi vælger at bruge det danske areal på.
Et større perspektiv
Hvis hele verden spiste plantebaseret, så kunne man frigive natur på et område på størrelse med Nordamerika og Brasilien, hvor dyr og planter (og mennesker) kan trives. Forestil dig, hvor meget CO2 denne natur ville kunne optage og hvor få marker, som dermed vil blive sprøjtet med gift, som ødelægger vandmiljø og drikkevand.
Grafikken herunder viser, at 50 procent af jordens beboelige overflade bruges til fødevareproduktion. Omkring 77 procent af denne er brugt til kød- og mælkeproduktion.
Hvis vi forestillede os at alle skiftede til en plantebaseret diæt, så kan vi mindske jordens fødevareareal med 75 procent.
Så meget natur inkl. dyrearter har vi fjernet, for at give plads til bøffer og mælk.
Når du ser en af grafikkerne herunder, så læg mærke til, hvor meget vi mennesker reelt fylder.
Klik på billederne for bedre overblik.
Der er altså ingen tvivl om, at naturen, og dermed vi, er i en enorm og omfangsrig økologisk krise, fordi vi har fjernet den til fordel for animalske fødevarer. Det intensive landbrug udpiner oveni jorden under den, og fjerner vigtige mikroorganismer og liv, som ellers holder vores jord sund og i balance. Her kan blandt andet regenerativt landbrug spille en vigtig rolle.
Spændende og sunde
Når vi i dag taler om en plantebaseret diæt, så betyder det ikke, nødvendigvis, at man skal undvære 'kød', da både teknologi og innovation i dag både har frembragt laboratoriekød og gode mærker som Beyond Meat, Like Meat, danske Plant Mate, Matr og mange flere. Der er mange gode opskrifter i dag, som leverer den bedste burgerbøf, lasagne og mange andre lækre og varierede retter.
Oveni skal det bemærkes, at hvis vi i Danmark spiste efter de klimakostråd, som vi fik i 2020, så kan vi spare omkring 14,9 milliarder kr. om året i vores sundhedsvæsen, da vi ville mindske forekomsten af hjertekarsygdomme, diabetes 2 og nogle former for cancer. Man har dog længe kendt til sundhedsfordelene ved en plantebaseret kost.
En omstilling i vores valg af fødevarer kræver, at der fra politisk hold tages nogle beslutninger, som kan hjælpe det plantebaserede erhverv på vej - og der skal ikke længere være konkurrenceforvridende fordele, som man høj grad giver, til dyrelandbruget i dag.
Det kræver også, at der oplyses om, hvorfor det er vigtigt, at vi som forbrugere bakker op, og gør vores egen indsats derhjemme. Her kan især medierne hjælpe os alle på vej.
Der er altså ingen tvivl om, at 'den sjette masseudryddelse' er direkte forbundet til vores valg af fødevarer og produktion af dyr.
Den gode nyhed er - at vi alle, hver dag, kan vælge at være en del af den nødvendige forandring.
Comments