Altruister søger at forstå, hvordan deres handlinger påvirker andre – mens 'bevidst uvidenhed' kan give frihed til at handle egoistisk.
Vi kan alle sammen være skyldige i 'bevidst uvidenhed' - især når den nye viden kræver, at vi så skal foretage store ubelejlige ændringer i vores liv, som vi egentlig ikke har lyst til.
Ingen mennesker er enten eller, men vi kan alle lære at forstå os selv bedre og lære at ændre adfærd, som kan give os mere glæde, ro og god samvittighed.
I Scientific American nævner to forskere i et indlæg om 'bevidst uvidenhed' historien om Ebenezer Scrooge i 'A Christmas Carol'. Han gik fra et være en meget uvenlig, egoistisk gnier til en glad, venlig og generøs person, fordi hans øjne åbnes af en række spøgelser. De viser ham, hvordan hans adfærd påvirker dem omkring ham, og det gav ham en lyst til at forandre sig og se livet på nye måder.
Scrooge fik stor glæde af sin nye generøsitet, og det at være generøs har helt sikkert sine belønninger. Det kan dog også kræve en ofring af enten tid, penge eller egen komfort, som dog kommer før belønningen, og disse ofre kan være en forklaring på, hvorfor vi ofte undgår information om den skade, som vores handlinger kan have.
Et godt eksempel er, at på trods af overfloden af videnskabelige beviser for de naturkriser, som vi står i, så undgår mange stadig at sætte sig ind i fakta om drivhusgasser og biodiversitet. Mange ønsker heller ikke at vide noget om de dyr, som ender i køledisken. Og oveni ignorerer vi gerne den manglende etik, som er bag mange af de produkter, som vi køber.
Bevidst uvidenhed er udbredt
Nu har forskere vist, at bevidst uvidenhed er helt almindelig. Forskerne samlede data fra tidligere forskningsprojekter, der tilsammen involverede mere end 6.000 mennesker. De fandt, at hele 40 % af vi mennesker vælger 'ikke at kende' konsekvenserne af vores handlinger. Både for at befri os selv fra en gnavende skyldfølelse, men også for at maksimere indtjening. Forskerne fandt dog også, at 40 % af os er altruistiske. Vi opsøger information, så vi netop undgår at handle til skade for andre.
Forskerne ville dog også gerne se, om folk måske utilsigtet undgår information, så de analyserede, hvad der egentlig motiverer folk til at søge viden. De fandt, at informationssøgning delvist er motiveret af ønsket om at gøre det rigtige. På samme måde tyder deres resultater også på, at valg om uvidenhed har værdi for folk, der ønsker en undskyldning for at være egoistiske.
Uvidenhed kan delvist være drevet af, at man vil skærme sig selv fra sin egen samvittighed. Forskerne fandt også, at altruistisk adfærd også kan være fordi, at man føler sig presset til at gøre, hvad der forventes. Når konsekvenserne af valg tydeliggøres, kan vi føle os forpligtet til at give et lille offer og være generøse. Men når vi får en chance, vil vi måske ignorere konsekvenserne af vores handlinger. Uvidenhed beskytter os mod at vide, hvordan vores handlinger skader andre, og det får os til at føle os som mindre dårlige mennesker.
Vores selvbillede bliver truet
Svære valg er hårde, fordi de kan virke uoverskuelige, gennemgribende og ja - svære. Hvis vi bliver nødt til at træffe de svære valg, og dermed begynde en uoverskuelig ændring i vores liv, hvad det så end måtte være, så er det i stedet nemmere at lukke øjnene og bevare sit nuværende selvbillede. At være det nuværende 'gode' menneske frem for at skulle sige nej til en svær ændring - et nej som dermed vil gøre en til et dårligere menneske.
Forskerne mener derfor også, at hvis vi kan undgå at lægge en stærk moralsk vægt på beslutninger, så kan det få folk til at føle sig mindre truet og som et resultat ønske mere information, som potentielt kan lede mod forandring.
Andre forskergrupper har fundet lovende måder at gøre dette på. De har fundet frem til, at man fx kan præsentere valg på måder, der fremhæver de mest etiske muligheder, såsom, for at fremme bæredygtige kostvalg, at gøre plantemaden til standard, mens man stadig kan give folk mulighed for at vælge kød til (jeg ville dog selv foretrække at servere helt plantebaseret, så folk får større mulighed for at smage og lære det at kende, som fx i Københavns Universitets kantine 'Wicked Rabbit"). Eller man kan opmuntre folk til at tænke mere positivt om gode gerninger i stedet for skælde dem ud og give dem dårlig samvittighed for det, som de har undladt at gøre.
Skæld ud virker dårligere end positiv forstærkning
Et vigtigt take-away fra forskerne er altså, at risikoen for at blive opfattet som en dårlig person synes at øge tendensen til at være bevidst uvidende. Så positiv forstærkning og inspiration gør, at folk føler sig mindre truet og dermed mere åbne for information og efterfølgende forandring.
Det kan være vigtig viden for mange af os, som gerne vil sprede den gode information om de ting, som kan hjælpe både dyr, planeten og os menneskers generelle velvære og sundhed.
Det sender tankerne hen på det kendte citat: "Be the change you want to see in the world". Hvis vi ønsker en fredelig, grøn og medfølende verden, så må vi selv forsøge at udstråle og kommunikere den fred og medfølelse. Det i hvert fald det, som jeg tager med mig fra denne forskning - oveni kommer man dog nok ikke udenom, at de grimme fakta også er nødvendige, så de gode valg giver mening i en kontekst.
Nogle passager er oversat fra Scientific American, men også kraftigt redigeret.
🎯 Så interessant, motiverende, logisk og lyder så nemt. Øvelse gør mester 😍