Hvorfor medfølelse faktisk er det nye sort - med en overvældende mængde af evidens
- Lisel Vad Olsson
- 14. mar.
- 9 min læsning
Opdateret: 15. mar.
Uden at overdrive, så er der efterhånden rigtig meget forskning, der leder hen imod en påstand om, at medfølelse kan være det allervigtigste i dit liv.
Denne her artikel gennemgår, hvorfor nogle forskere på baggrund af flere undersøgelser kommer med så kraftig en påstand.
Du vil altså blive meget klogere på, hvorfor medfølelse er så essentielt for os mennesker, og hvad det kan gøre for dig, din krop, dit sind og verden omkring dig.
Medfølelse er lige så afgørende som den luft, vi indånder. Hvis der ikke var nogen medfølelse, hvor mange gode gerninger ville vi så være gået glip af gennem historien?
Forestil dig, at der ikke havde været nogen modstandsbevægelse under 2. verdenskrig, eller nogen Martin Luther King Jr., St. Frans af Assisi eller nogen af alle de andre mennesker, som har ofret en stor del af deres liv på at gøre livet bedre for andre – folk, der har sat deres liv på spil i krige, brande, oversvømmelser og andre kriser gennem tiden i alle dele af verden.
Hvis medfølelse kan opfattes som en forudsætning for en meningsfuld tilværelse – og et civiliseret samfund – så er det et begreb, der er alt vores opmærksomhed værd.
Og hvis vi er nogen, der gerne vil gøre en forskel i en verden fyldt med kriser og uretfærdigheder, så er det vigtigt, at vi kan pleje os selv på den mest effektive måde, så vi ikke brænder ud, bliver syge og helt må fjerne os fra vores vigtige sag.
Jeg glemte netop alt det, jeg havde lært om self-compassion og mindfulness i en periode, hvor jeg havde meget pres, og betaler stadig for det i dag. Men naturen og praksis i medfølelse gør, at jeg igen kan være til gavn. Derfor vil jeg også rigtig gerne dele ud af min erfaring og viden, så andre kan få gavn af det, og vi sammen kan sprede medfølelse som ringe i vandet.
Et af de citater, som kort og godt beskriver både værdien og resultatet af medfølelse, er dette:
If you want others to be happy, practice compassion. If you want to be happy, practice compassion.
~ Dalai Lama
Citatet peger på, at medfølelse ikke kun rammer modtageren af den medfølende handling, men også rammer en selv på samme tid. Det er en af de interessante og vigtige kvaliteter, som er indeholdt i medfølelsen. Men hvordan defineres den egentlig?
Hvad er medfølelse?
Medfølelse kan være smertefuldt at føle, fordi den indeholder empatien, som handler om at føle/kunne sætte sig ind i, hvad en anden føler eller oplever. Men medfølelsen er nødvendig, fordi det er den, som fremkalder positiv handling, hvor empati alene kan få os til at se den anden vej, fordi den netop kan være smertefuld.
Mange mennesker ser væk, når de konfronteres med billeder, hvor dyr eller mennesker lider, fordi det gør ondt på dem selv - de kan mærke det, og det er empatien. Det er medfølelsen, som ikke forsøger at glemme de lidende, men som i stedet begynder at handle og forsøge at hjælpe.
Psykologien og forskningen har også vist stor interesse for 'self-compassion'. Det at vise sig selv den samme medfølelse, som man viser andre. Når vi ikke har self-compassion, så har vi det med at gruble over vores egne fejl, mangler og utilstrækkeligheder så det helt kan ødelægge vores selvværd og livskvalitet. Det er en måde at se sig selv fra et omsorgsfuldt sted i stedet for at være så kritisk overfor sig selv.
Manglende self-compassion kan også gøre os udbrændt, fordi vi ikke får passet på os selv i en kortere eller længere periode, hvor vi måske i et job som sygeplejerske eller aktivist konfronteres med en masse lidelse, som kan være svært at være i, og hvor man kan føle sig utilstrækkelig.
Der er forskning, der peger på, at depression og angst er forbundet med en form for selvfokusering. Det skal ikke forstås som noget egoistisk, men et besvær med ikke at fokusere på egne følelser og bekymringer. Når man retter sit fokus udad mod andre, så kan det hjælpe en til at opleve en forløsning af egne problemer. Er fokuset rettet mod medfølelse, så kan glæden træde ind.
Self-compassion er også at se sig selv lidt mere på afstand og behandle sig selv som en god ven.
Self-compassion er blevet populært indefor psykologien, fordi man også kan se, at det virker positivt i forhold til reducering af angst, depression og bekymringstanker. Ligesom man også kan se en øgning af velvære og forbindelse med andre, når man bruger Self-compassion. Denne forbindelse, det sociale, er yderst vigtigt for os. I en meta-analyse fra 2010 blev det mere end tydeligt, hvor stor en indflydelse gode relationer har på vores velbefindende - og livslængde - også selvom vi har udfordringer med vores helbred. Resultate i undersøgelsen indikerede en 50 procent øget sandsynlighed for overlevelse for deltagere med stærkere sociale relationer.
Forskning viser altså, at medfølelse spiller en helt afgørende rolle for både vores relationer og vores eget velvære.
Studie på studie
Når vi handler med medfølelse – for eksempel gennem frivilligt arbejde – kan det også have flere positive effekter. Studier viser, at unge, der engagerer sig i fx frivilligt arbejde eller andre hjælpsomme handlinger, ofte oplever højere selvværd og større akademiske ambitioner. For ældre kan medfølende adfærd endda være forbundet med lavere dødelighed.
Et studie som strakte sig over 17 år undersøgte HIV-patienter. Den viste, at medfølelse, både overfor andre, men også overfor sig selv, var forbundet med længere overlevelse.
Self-compassion hjælper os med at håndtere fejl og modgang med større forståelse, hvilket øger vores følelsesmæssige modstandskraft. Faktisk har forskning vist, at Self-compassion kan være mere gavnligt end selvtillid, fordi det styrker psykologisk sundhed uden at føre til overdreven selvbeskyttelse eller en form for ego-forsvar.
En omfattende undersøgelse af over 400 ældre mennesker viste, at dem, der oftere gav en hjælpende hånd, generelt var sundere, gladere og levede længere end dem, der ikke gjorde.
Forskerne siger, at en mulig forklaring kan være, at de, der allerede er sunde, har større overskud til at hjælpe andre. Men data tyder også på, at handlinger af medfølelse i sig selv har en positiv og beskyttende effekt på helbredet. Når vi hjælper andre, oplever vi ofte positive følelser og styrker vores sociale forbindelser – og begge spiller en afgørende rolle.
Forskning har for eksempel vist, at mennesker med stærke sociale bånd har bedre immunforsvar og er mindre tilbøjelige til at blive syge. En anden undersøgelse fandt, at det modsatte af medfølelse – nemlig følelsen af ikke at være forbundet med andre, ensomhed – kan være lige så skadeligt for helbredet som rygning, forhøjet blodtryk og fysisk inaktivitet.
Men de gode resultater fra forskningen fortsætter, og medfølelsen kan ses tydeligt i vores hjerne.
Bedre end at modtage penge
Billeder af vores hjerne viser, at "nydelsescentrene" i hjernen, dvs. de dele af vores hjerne, der er aktive, når vi oplever nydelse (som dessert, penge, sex) er lige så aktive, når vi observerer nogen, der giver penge til velgørenhed.
Hjerneforsker Jordan Grafman stod for en større undersøgelse, hvor han undersøgte billeder af hjernen, og hvad der skete, når hans forsøgspersoner kom ud for forskellige situationer vedrørende altruisme.
Scanningerne afslørede, at når folk traf beslutningen om at donere til, hvad de følte var en værdig organisation, lyste dele af en region i hjernen op, der styrer trangen til mad og sex, og den samme region blev aktiv, når forsøgspersonerne tilføjede penge til deres personlige belønningskonto.
Der var altså ingen forskel på, om den givende handling var til velgørenhed eller til dem selv.
Dr. Grafman fandt også ud af, at en del af frontallapperne også var stærkt aktiv, når hans forsøgspersoner traf beslutningen om at give til velgørenhed. Området indeholder masser af receptorer for oxytocin, et hormon, der fremmer sociale forbindelser, og som får os til at have det godt – kærlighedshormonet.
At give til andre øger vores trivsel mere, end når vi giver til os selv. I et eksperiment offentliggjort i Science modtog deltagerne en sum penge. Halvdelen af deltagerne blev instrueret i at bruge pengene på sig selv, og den anden halvdel fik besked på at bruge pengene på andre. Ved afslutningen af undersøgelsen følte deltagere, der havde brugt penge på andre, sig væsentligt gladere end dem, der havde brugt penge på sig selv.
Det gælder også for helt små børn. En undersøgelse viser, at selv børn helt ned til 2 år får mere 'lykke' ved at give snacks til andre, end hvis de selv beholder dem.
Medfølelse er den, vi er
Dr. James Doty er uddannet hjernekirurg, og er nu klinisk professor i neurokirurgi ved Stanford University og grundlægger og direktør for Center for Compassion and Altruism Research and Education, et datterselskab af Stanford Neurosciences Institute. Han er overbevist om, at medfølelse er dybt integreret i vores biologi. Derfor giver det også mening, at det er så tydeligt målbart i små børn.
Dr. Doty siger:
"Det, at være medfølende eller vise omsorg for andre, er faktisk grundlæggende vores ‘default mode’, og ofte, især i det moderne samfund, bliver vi distraheret fra, hvem vi virkelig er.”
Det, som Dr. Doty fortæller, er, at fordi vi har store hjerner, som skal udvikles, så har vi en lang graviditet, og føder som regel kun en unge. Vores unge kræver derefter flere års lang omsorg, hvilket giver en ekstraordinær stærk tilknytning. Denne biologi har betydning for, hvem og hvordan vi er som art.
Forskning viser, siger Dr. Doty:
“...at det at være medfølende øger levetiden op til det dobbelte. At være medfølende mindsker din stress, mindsker betændelsestilstande. Vi ved, at det at være medfølende grundlæggende er det, vi er designet til.”
I videoen herunder fortælles der en del om forskning i medfølelse, og her nævnes også, at det er en naturlig del af vores biologi, men også noget, som vi deler med andre dyr:
"Oxytocin's are not found just in humans it's found throughout the animal kingdom. You can see examples of compassion and care wherever you look in the animal kingdom."
Han fortæller også om, hvor stor betydning det har for et område, når medfølelse er en integreret del af området - så meget, at det kan mærkes i det lokale sundhedssystem.
Forskning med spædbørn understøtter påstanden om at det er naturligt og en medfødt tilstand. Voksne vil også meget gerne hjælpe, men nogle voksne stopper sig selv, fordi de er bange for, hvad andre vil tænke. Vil man blive kaldt 'sentimental', eller få af vide at man gør det forkert, eller at man kun gør det for egen vinding, eller man har tanker, som sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet nytter noget. Og man får det bagefter dårligt, fordi man ikke bare fulgte sin natur og hjalp.
At være venlig giver bare mening som det sociale væsen, vi er. Vi lever i grupper, som er en del af den helt store gruppe af mennesker verden over. For at kunne trives, være glade og have nok resurser til alle giver det mening, at vi deler og er venlige over for hinanden.
Og som med alt andet starter det jo altid med os selv. Det er en praksis i mindfulness, hvor vi bliver bevidste om, hvad vi egentlig går og tænker, og hvilke overbevisninger vi har. Vi bliver bevidste om, hvordan vi reagerer, og hvordan vi først og fremmest er over for os selv og vores nærmeste.
Medfølelse kan nemlig trænes. Mange af os har brug for den træning. Vi har brug for at forbinde os med os selv, vores fællesmenneskelighed, de andre dyr og naturen. Det er det, som jeg kalder 'universel medfølelse', hvilket jeg uddyber i min bog 'Data, dyr og dagliljer', og som giver så god mening i den tid, som vi er i.
Hvordan trænes?
En artikel hos Positive Psychology, som kraftigt har inspireret til dette indlæg, foreslår følgende fem måder at træne medfølelsen på.
Vær altruistisk. Vi kan udvise mere medfølelse ved at træde ud af vores komfortzoner og hjælpe andre – enten enkeltpersoner eller gennem frivilligt arbejde, hvor vi bidrager til mennesker, dyr og samfundet. Altruistisk adfærd styrker samtidig både selvværd og velvære hos dem, der udøver den.
Undgå at dømme. Det er umuligt at kende de faktorer, der har ført en person mod deres nuværende knibe eller adfærd; heller ikke hvordan vi ville klare os i samme situation. At overveje vores egne ligheder med andre vil bidrage til at fremme empati og medfølelse.
Øv taknemmelighed. At reflektere over de ting i dit liv, som du sætter pris på, vil fremme en følelse af medfølelse for dem, der måske ikke er så heldige, og du vil få et overskud, som kan være til hjælp.
Overvej buddhisme. Målet med buddhisme er at forbedre ens egen visdom, venlighed og medfølelse; og her igennem opleve en dyb tilfredshed, ro og glæde.
Vær venlig mod dig selv. Nogle gange er vi vores egne værste fjender. Husk, at ingen er fejlfri – vi begår alle fejl. Men tunge tanker og selvbebrejdelse gavner hverken dig eller dem omkring dig. Øv dig i stedet i selvtilgivelse og brug nogle mestringsværktøjer, der kan hjælpe dig videre.
Kernen her er klar
Medfølelse gør en forskel. Forskning viser, at både self-compassion og medfølelse over for andre har en lang række dokumenterede fordele – fra øget lykke og bedre helbred til mindre stress, færre psykiske udfordringer og stærkere sociale bånd.
Selvom nogle naturligt er mere medfølende end andre, er det en egenskab, der kan udvikles. Studier har vist, at målrettede indsatser kan styrke medfølelse og de mange positive kvaliteter, der følger med.
Medfølelse er ikke blot en personlig styrke – det er en afgørende faktor for et velfungerende samfund og menneskehedens fortsatte udvikling. Når både enkeltpersoner og magthavere, såsom politi og politikere, praktiserer og fremmer medfølelse, kan de bidrage til sundere og mere fredelige samfund. Forskning viser allerede, at alvorlige samfundsproblemer som hjemløshed og tilbagefald til kriminalitet kan reduceres markant gennem medfølende, evidensbaserede tilgange.
At vælge medfølelse er derfor ikke kun et valg for den enkelte – det er et valg, der kan forandre verden.
Disse to artikler er brugt til dette indlæg og enkelte dele er oversat, men redigeret: