top of page

Hvis vi vil spare på vandet og undgå gift, så skal vi spare på kødet

90 procent af verdens ferskvand bliver brugt i forbindelse med hele verdens landbrug. Vi har pumpet så meget op af jorden, at vi har ændret jordens rotation.


På samme tid ender landbrugets gifte og gødningsstoffer i vandet, så det vand, vi stadig har, ikke bør drikkes.


Da vi sidste år under en tørkeperiode fik at vide, at vi skulle holde os tilbage med at fylde vores havepools, var jeg ved at falde ned af stolen. Ikke at vi overhovedet har en havepool hjemme ved os, men det er langtfra det, som er skyld i en evt. vandmangel. Det er nemlig kun 11 procent af vandforbruget, der bruges i verdens husholdninger


Vi bruger mere herhjemme i de danske husholdninger, men når man ved, hvor stort et areal landbruget har, og hvor mange dyr, der er, så virker det skævt at pege på husholdningerne, når man vil spare meget på vandet. Herunder er et billede, som viser, hvor meget mere vand landbruget bruger i forhold til andre brancher i Danmark. 





Du kan nok regne ud, hvad det er i landbruget, som bruger allermest vand. De 100 milliarder landbrugsdyr i verden skal have noget at drikke og mange af deres fodermarker skal vandes og sprøjtes. Grafen foroven, som kun er i forhold til Danmark, mangler dog noget.


Vi har over 200 millioner landbrugsdyr i Danmark, og grafen viser ikke vandforbruget i forbindelse med produktionen af 1,6 millioner tons soja, fra blandt andet Sydamerika, som sendes som foder til de danske dyr. Så reelt er vandforbruget for dansk landbrug langt større, end grafen viser, men er ikke regnet med i dansk forbrug.


I Danmark eksporterer og slagter vi næsten 32 millioner grise om året. Smågrise og diegivende søer drikker mellem 6-35 liter vand om dagen. 1 kilo oksekød kan nemt have kostet over 15.000 liter vand, da koen kan drikke op til 100 liter vand om dagen. Malkekøer har brug for meget vand til deres produktion af de store mængder mælk, som de er fremavlet til at levere, og det meste af det oksekød, som sælges, kommer fra malkekøer, der ikke længere kan producere de ønskede mængder mælk.


Listen viser antal slagtede og eksporterede dyr fra Danmark i 2022




Ifølge Waterfootprint.org, så er det da også langt mere ressourceeffektivt i forhold til vand, at indtage sine kalorier, proteiner og fedt direkte fra marken i form af plantefødevarer, end det er at indtage dem indirekte fra animalske fødevarer (både mælk og kød). Der er altså et enormt spild af vand, når dyrelandbruget fylder 79 procent af verdens areal af fødevareproduktion, men kun leverer omkring 18 procent af vores indtagede kalorier. Illustrationen herunder viser tydeligt den store forskel i forbruget af vand i forhold til fødevarer:





En undersøgelse af danske madvaner i forhold til kostrådene fra EAT Lancet, som favoriserer plantebaseret kost, viser da også, at der er betydelige gevinster i forbindelse med vandforbruget, hvis vi ændrer vores kost til den plantebaserede.


Vand er en dyrebar ressource, men det er værd at have proportionerne i orden, når vi taler om at spare på vandet. Det er langt fra bare vores vores tøjvaske, lange bade og små pools i haven, der er problemet. Det er især vores valg af fødevarer.



Vores drikkevand indeholder sprøjtegifte og gødningsstoffer

Økonu.dk skriver i dag, at forureningen af drikkevandet med pesticider og andre giftstoffer nu er så omfattende, at den udgør et ressourceproblem. Det er Danske Regioner, der advarer om problemet efter de har sendt et nyt drikkevandsudspil til miljøminister Magnus Heunicke (S), hvor forsiden af udspillet bærer overskriften: "Vores drikkevand er truet". De peger også på, at vi bruger mere drikkevand, end der dannes.


Mere end hver anden drikkevandsboring i Danmark er i dag forurenet med rester af pesticider og andre giftstoffer - og i mere end hver 10. drikkevandsboring er forureningen over grænseværdien.


80 procent af det danske landbrugsareal er dedikeret til animalsk produktion, og fodermarkerne sprøjtes med disse gifte, som i sidste ende har endt, og ender, i vores drikkevand. På trods af, at vi kender risikoen, lukker vandboringer, fordi de er for giftige.



Alene de sidste fem år har vi lukket 77 vandboringer


Walter Brüsch, der er geolog i Danmarks Naturfredningsforening og har arbejdet med pesticider i drikkevandet i over 30 år, siger: 



“I gamle dage lukkede vandværkerne boringer, når de fandt pesticider i selv lave koncentrationer. I dag lukker de dem kun, hvis koncentrationerne er meget høje”.



Vi ved, at vi drikker disse gifte, fordi vi ikke har andet valg, men alligevel fortsætter landbruget med at få dispensationer til at bruge gifte, som reelt ikke må bruges. Ved at ændre vores fødevaresystem til økologisk landbrug, regenerativt landbrug, ‘agro-forestry’ og andre mere naturvenlige metoder, så kan vi slippe for tilførsel af disse giftige stoffer i vores madvarer og drikkevand uden at gå på kompromis med mængde dyrkede fødevarer og kvalitet.


Og ved et skifte til et landbrug med fokus på plantebaseret kost, så er det langt mindre arealer, som bliver dyrket, og har mulighed for at forurene.

コメント


bottom of page