75 milliarder landbrugsdyr bliver hvert år slagtet for os mennesker + alle de mange milliarder, som dør i staldene, inden de når til slagtning.(1) Ser man på alle animalske produkter inkl. beklædning, så er det over 100 milliarder landbrugsdyr, som vi avler frem.
111 milliarder fisk er ‘fabriksopdrættet’. Det tal er dog et skøn fra Sentience Institute.(2,3) Det er med stor usikkerhed, men spændet ligger mellem 39 til 216 milliarder. Vi fanger over 90 millioner tons vilde fisk - et utælleligt antal.(4)
Det er et ret vilde tal, når man tænker på, at det er mere end antallet af mennesker, som nogensinde har levet, hvilket er omkring 108 milliarder.
Nu skal vi dog forestille os, hvad der sker, hvis alle mennesker i verden pludselig ikke havde lyst til at spise dyrene længere. Ingen af os har nogensinde igen lyst til at sætte tænderne i nogle former for dyr overhovedet.
Og på magisk vis, så er alle landbrugsdyr, opdrættede fisk og deres døde kropsdele pludselig forsvundet.
Hvad tror du, der ville ske?
For det første vil de fødevarerelaterede drivhusgasemissioner falde med omkring 63 procent.(5) Et nyt studie estimerer, at vores nuværende indtag af fødevarer betyder at den globale temperatur stiger med 1 grad og at 75 procent af dette kommer fra fødevarer, der udleder metan - som fx kød og mælkeprodukter.(6) Men vi har længe vidst, at vi ikke kan løse klimakrisen uden at ændre vores diæter.(7)
For det andet var industrien den største årsag til biodiversitetskrisen - ødelæggelse af naturområder og udryddelse af dyrearter. Nu har vi fået frigivet enorme mængder landbrugsjord, som kan omdannes til natur.
Nogle af områderne kunne dog også omlægges til fx regenerativt landbrug, skovlandbrug eller permakultur, så man igen kan fremme jordens næringsværdi, da denne har været faldende grundet de intensive metoder, man har brugt.(8) Vi vil nemlig stadig have brug for nogle få af fodermarkerne for at producere mere mad til mennesker - hvilket godt kan lade sig gøre uden landbrugsdyr.(9,10)
Den hurtige forandring i kost og forbrug vil i en periode måske få priserne på plantefødevarer til at stige, men det vil kun være i en kortere periode. De subdider og forskellige former for landbrugsstøtte, der findes rundt om i verden, som for det meste er blevet brugt til produktion af kød, kan målrettes, så priserne holdes bedst muligt nede.
Nogle regioner, som har været helt afhængige af kød, vil blive nødt til at omstille sig kraftigt. Det drejer sig fx om folk i Mongoliet, Grønland og andre regioner, hvor det ellers ikke har været muligt at dyrke bønner, linser, grøntsager mv.
Omkring 60 millioner mennesker, der arbejder med fiskeri eller akvakultur mister deres arbejde, hvoraf mange fiskeres job allerede var truet af svindende fiskebestande og dårligt havmiljø.(11) Dog kunne akvakultur omstille til alger, som kan bruges på mange forskellige måder.
Specielt i udviklingslandene vil flere skulle omstille sig hurtigere og kraftigere på gamle dyrkningsmetoder. Det gør man fx allerede med “The Great Green Wall” i Afrika og permakultur i Jordan fx. Disse har allerede skabt mange gode jobs og større fødevaresikkerhed. Oveni giver disse metoder også en større modstandsdygtighed, når det kommer til tørke og andre hårde vejrperioder.
Flere tidligere producenter af dyr skifter til de omtalte og bedre landbrugsmetoder, som, udover den større modstandsdygtighed og højere næringsindhold, også skaber en renere luft og dermed mindsker risikoen for de luftvejssygdomme, der er forbundet med husdyrproduktionen.(12,13)
Efterhånden falder priserne igen og i sidste ende bliver den kødfri kost billigere, end den tidligere kødkost.
Verden er heller ikke længere i risiko for vandmangel, da produktionen af dyr og dyrefoder, var den allerstørste forbruger af vand i verden.(14–16)
Vi bliver også sundere og undgår millioner af dødsfald hvert år.(17) Vi undgår nemlig en stor del af nogle former for kræft, diabetes 2 og hjertekarsygdomme.
Vi er heller ikke længere i risiko for at få nye sygdomme fra dyr i trange kår eller fra vilde dyr, som vi før jagtede for mad.(18,19)
Oveni bruger vi ikke længere 70 procent af den mængde antibiotika vi før brugte, og skal altså ikke længere bekymre os om resistente bakterier.(20)
Vores tarmflora forbedres, hvilket har positiv indflydelse på både kognition og immunforsvar.(21)
Som årene går, stiger den globale biodiversitet, efterhånden som tab af levesteder, brug af pesticider og andet pres fra landbruget, aftager. Amazonas fugle har mere skov at flyve over. Færre geparder og ulve bliver skudt, fordi de jagtede landbrugsdyr. Bi-, hvepse- og sommerfuglesamfund trives, efterhånden som naturområder udvides. Til gengæld giver insektbestøvede afgrøder højere udbytter.
Fiskebestande normaliseres, og havet trives igen.
Fordi, at naturen igen kan trives, vi kan høre flere fugle og opleve mere fri natur, så har vi det mentalt også bedre. Fra mindre vold, til færre psykiske lidelser og mindre stress - listen over naturens betydning for vores velbefindende er lang!
Millardvis af landbrugsdyr slipper for pinefulde lange ture i lastbiler, på fly og skibe. De slipper for et liv i lukkede betonbygninger, hvor diverse produktionssygdomme er skabt, og som generelt er et miserabelt og kort liv. De naturlige racer kan vokse frem igen i naturen og nyde deres liv med deres familier.
Vi vil hurtigt glemme, at vi nogensinde talte imod at spise plantebaseret og nyde alle de lækre retter, som vi hurtigt vænner os til, og foretrækker.
Vores kroppe begynder måske i løbet af nogle tusinder af år at lave nye mutationer, så vi måske ikke engang længere kan udvinde jern fra kød eller spalte animalske proteiner.
Det her er naturligvis bare et tænkt scenarie - vi kommer ikke til, på magisk vis, at lukke fabriksproduktionen af dyr fra den ene dag til den anden.
Men vi behøver ikke magi for at høste alle fordelene. Scenariet tydeliggør alle de mange positive konsekvenser, som det fører med sig, hvis vi begynder at ændre vores kost til flere planter, begynder en nedlukning af det animalske landbrug, og ændrer vores landbrugsmetoder.
Skulle vi ikke bare komme i gang?
Inspireret, men kraftigt ændret, fra en kort grafisk video fra TedX Youth.
Kilder:
Yearly number of animals slaughtered for meat. Our World in Data https://ourworldindata.org/grapher/animals-slaughtered-for-meat?facet=metric&uniformYAxis=0.
Sentience Institute. Sentience Institute. Sentience Institute https://www.sentienceinstitute.org/.
Ritchie, H. & Roser, M. How many animals are factory-farmed? Our World in Data (2024).
Ritchie, H. & Roser, M. The world now produces more seafood from fish farms than wild catch. Our World in Data (2024).
Harvey, F. Eat less meat to avoid dangerous global warming, scientists say. The Guardian (2016).
Ivanovich, C. C., Sun, T., Gordon, D. R. & Ocko, I. B. Future warming from global food consumption. Nat. Clim. Chang. 13, 297–302 (2023).
Clark, M. A. et al. Global food system emissions could preclude achieving the 1.5° and 2°C climate change targets. Science 370, 705–708 (2020).
Global Land Outlook 2nd edition. UNCCD https://www.unccd.int/resources/global-land-outlook/global-land-outlook-2nd-edition.
Olsson, L. V. Hvordan fungerer et landbrug uden brug af dyr? Lisel https://www.lisel.dk/post/hvordan-fungerer-et-landbrug-uden-brug-af-dyr (2024).
Olsson, L. V. 46 procent stigning af afgrøder i vegansk landbrug. Lisel https://www.lisel.dk/post/46-procent-stigning-af-afgr%C3%B8der-i-vegansk-landbrug (2024).
Ritchie, H. & Roser, M. Fish and Overfishing. Our World in Data (2023).
de Vries, W. Impacts of nitrogen emissions on ecosystems and human health: A mini review. Current Opinion in Environmental Science & Health 21, 100249 (2021).
Ellermann, T., Nordstrøm, C., Brandt, J. & Christensen, J. Status for den nationale luftkvalitetsovervågning. Aarhus Universitet, DCE.
https://www.fao.org/aquastat/en/overview/methodology/water-use.
Huang, Z. et al. Global agricultural green and blue water consumption under future climate and land use changes. J. Hydrol. 574, 242–256 (2019).
Ritchie, H., Rosado, P. & Roser, M. Environmental impacts of food production. Our world in data (2022).
Olsson, L. V. Doktor Hindhedes kostråd fik os igennem første verdenskrig. Lisel https://www.lisel.dk/post/doktor-hindhedes-plantebaserede-kost-fik-os-igennem-f%C3%B8rste-verdenskrig (2024).
Preventing the next pandemic - Zoonotic diseases and how to break the chain of transmission. UN Environment https://www.unenvironment.org/resources/report/preventing-future-zoonotic-disease-outbreaks-protecting-environment-animals-and (2020).
SITNFlash. Biodiversity loss can increase the spread of zoonotic diseases. Science in the News https://sitn.hms.harvard.edu/flash/2022/biodiversity-loss-can-increase-the-spread-of-zoonotic-diseases/ (2022).
Mulchandani, R., Wang, Y., Gilbert, M. & Van Boeckel, T. P. Global trends in antimicrobial use in food-producing animals: 2020 to 2030. PLOS Glob Public Health 3, e0001305 (2023).
Olsson, L. V. Smag, tarmflora og vigtigheden af en sund jord. Lisel https://www.lisel.dk/post/smag-tarmfloraogsundjord (2024).
Comments