I de sidste tres år har der været et alarmerende fald i fødevarekvaliteten og et fald i en lang række vitaminer og mineraler i frugter, grøntsager og andre afgrøder. Sådan starter en videnskabelig artikel, som blev udgivet i 2024.
Det, som forskerne bag artiklen finder, er, at der i flere af vores madvarer er et mindre indhold af protein, calcium, fosfor, jern, riboflavin og C-vitamin end i dem, der blev dyrket for nogle årtier siden. Forskerne fandt, at vigtige kommercielle højtydende frugter som æbler, appelsiner, mango, guava, banan og grøntsager som tomat og kartofler har mistet deres næringstæthed med op til 25-50 procent eller mere i løbet af de sidste 50 til 70 år.
Der er ikke mange undersøgelser fra Danmark, men der er dog nogen - og disse viser samme billede. Danmark dyrker, ligesom de undersøgte lande, meget intensivt og med kemi, og derfor kan vi nemt regne med, at forskernes fund fra andre lande med intensivt kemisk landbrug også er gældende herhjemme.
Forskerne beskriver faldet af næringsstofferne som "alarmerende" og "den største udfordring for fremtidige generationers sundhed."
Manglen på næringsstoffer kan gøre det svært at modstå kroniske sygdomme. Og selv, hvis man spiser en sund 100 procent plantebaseret kost, så kan det efterlade en med mindre næring, end det vores bedsteforældre havde fået ved samme kost for 60 år siden. Det er stadig vigtigt at spise plantebaseret af sundhedsårsager, men i høj grad også for at holde os inde for de planetære grænser. Den plantebaserede kost kan dog ikke stå alene. Vi er nødt til at se på, hvordan planterne dyrkes.
Årsagerne til fald af næring i afgrøderne
Næringsindholdet i frugt, grønt og andre afgrøder afhænger af flere faktorer. Det handler om artens genetiske sammensætning, klimatiske forhold og jordkvalitet. Det handler om, hvor meget mikroliv der er i jorden, hvordan jorden forvaltes og graden af plantens modenhed, når den høstes.
Årsagerne er:
Nedbrydningen af den jord, hvori afgrøder dyrkes
Udvikling af nye højudbytte sorter
Agronomiske faktorer forbundet med kommercialiseringen af landbruget
Brugen af syntetisk gødning, pesticider og herbicider til at øge fødevareproduktionen
Forbedringer i kunstvanding og fremkomsten af overkommelige teknologier
Indførelsen af genetisk modificerede fødevarer
Øget luft- og vandforurening
Global opvarmning
Udtynding af ozonlaget
Forhøjet CO2-koncentration
Det allervigtigste for at modvirke faldet i næring er dog at styrke jordens mikroliv - forbedre jordens biodiversitet og frugtbarhed, da det er hovedårsagen til faldet af næringstætheden.
Med andre ord, så skal man fokusere på at lægge samtlige sprøjtegifte, kunstgødning og gylle til side og fokusere på regenerativt landbrug og biodiversitet.
Hvad siger eksperterne?
I en artikel, som er skrevet af National Geographic, fortæller David R. Montgomery, professor i geomorfologi ved University of Washington i Seattle og medforfatter med Anne Biklé til What Your Food Ate, at næringsstofnedgangen:
"kommer til at efterlade vores kroppe med færre af de komponenter, de har brug for til at have et forsvar mod kroniske sygdomme - det vil underbyde værdien af mad som forebyggende medicin."
Selv for folk, der undgår forarbejdede fødevarer, betyder denne tendens, at "det, vores bedsteforældre spiste, var sundere end det, vi spiser i dag," siger Kristie Ebi, ekspert i klimaændringer og sundhed ved University of Washington i Seattle.
Der er dog fuld enighed om, fortælles der i artiklen, at man ikke skal stoppe med at spise frugter, grøntsager og fuldkorn for at bevare sit gode helbred. Men de håber, at denne viden om det faldende næringsindhold vil gøre folk mere opmærksomme på, hvordan deres man bliver dyrket. Som Montgomery siger:
"De fleste mennesker ved, at det, vi spiser, betyder noget - hvis det også betyder noget, hvordan vores mad er dyrket, åbner det en ny, tvingende grund til, at den gennemsnitlige person bekymrer sig om landbrugspraksis."
Det er også værd at bemærke, at det også påvirker kødspisere. Når dyrene spiser mindre næringsrigt græs og korn, så gør det også de animalske fødevarer mindre nærende, end de plejede at være, siger Montgomery. Det ændrer dog ikke på de ting, som er usunde i disse madvarer.
Fra C-vitamin til jern
En af de største videnskabelige undersøgelser om faldet af næringsstoffer blev offentliggjort i december 2004. Forskerne fandt ændringer i 13 næringsstoffer i 43 forskellige afgrøder. Det drejer sig blandt andet om protein, calcium, fosfor, jern, B2 og C-vitamin.
Forskning udgivet i januar 2022 i tidsskriftet Foods viste, at der i Australien har været et fald af jernindholdet i flere grøntsager. Den største reduktion blev fundet i sukkermajs, rødskallet kartoffel, blomkål og grønne bønner.
Korn har også oplevet fald. En undersøgelse fra 2020 i Scientific Reports viste, at proteinindholdet i hvede faldt med 23 procent fra 1955 til 2016, og der var også bemærkelsesværdige reduktioner i mangan, jern, zink og magnesium.
Det er også korns indhold af protein, som man har haft fokus på i Danmark, da man også her målte et fald. Forskerne forsøger gennem genetik at højne proteinindholdet. Dog virker det ikke til, at der er fokus på andre vigtige næringsstoffer eller jordens rolle i faldet af næring og sundhed. Men det giver jo mening, at hvis jorden ikke indeholder tilstrækkelig næring eller forbindelser, der transporterer næring rundt, så kan der heller ikke gro noget næringsrigt fra den jord. Og da slet ikke, hvos planten er manipuleret væk fra sin naturlighed, der sikrer plantens stærkeste udgangspunkt.
Større og hurtigere er ikke bedre
Den intensive landbrugspraksis er designet til at øge afgrødeudbyttet, men uden at tage hensyn til noget andet. Planterne kan dog ikke vokse hurtigere og større uden at det har en konsekvens.
"Ved at dyrke planter større og hurtigere, er planterne ikke i stand til at følge med optagelsen af næringsstofferne fra jorden eller i stand til at syntetisere næringsstoffer internt," forklarer Donald R. Davis fra University of Texas i Austin til National Geographic.
Højere udbytte betyder, at næringsstoffer fra jorden skal fordeles over et større volumen af afgrøder, så i virkeligheden fortyndes de næringsstoffer, som disse frugter og grøntsager producerer. Davis tilføjer:
"Desværre bliver landmændene betalt for vægten af deres afgrøder, så det tilskynder dem til at gøre ting, der ikke er gode for næringsindholdet."
Når man fokuserer på det højere udbytte og intensivering, så udtømmes jorden, og ødelægger planternes evne til at danne de vigtige partnerskaber med svampeforbindelserne i jorden. Hvede, majs, ris, kartofler og mange andre afgrøder nyder alle godt af partnerskaber med nøglesvampe. De fungerer nemlig som rodforlængelser, og hjælper planterne til at få adgang til næringsstoffer og vand.
Plantekosten er stadig den bedste garanti
Forskerne er slet ikke i tvivl om, at frugt, grøntsager og fuldkorn stadig er de sundeste og vigtigste fødevarer på planeten. De har den bedste indflydelse på en sund tarmflora, som hjælper os til at optage alle de nødvendige næringsstoffer. En sund tarmflora påvirker vores immunforsvar positivt, og hjælper os til at holde os sunde og modvirke diverse forskellige sygdomme.
Vi får dog muligvis ikke de næringsstoffer, vi regner med fra disse. Derfor lægger forskerne vægt på, at man skal spise en god variation af plantefødevarer, så man sikrer sig bredt og bedst. Det kan dog være rigtig svært i lande, som ikke har den samme adgang til flere forskellige madvarer, som vi har her i Danmark.
"Hvede og ris udgør mere end 30 procent af de kalorier, der forbruges rundt om i verden," fortæller Ebi.
"Enhver, hvis kost er stærkt afhængig af disse korn, især lavindkomstpopulationer, kan blive påvirket af et faldende forbrug af protein, B-vitaminer og mikronæringsstoffer i disse korn. Det kan føre til mangler, såsom jernmangel hos kvinder og piger."
Hvis man kan, så bør man spise en bred vifte af planter. "Vi taler ikke om et fald på 50 procent i næringsstoftætheden, så hvis du får en række forskellige farvede frugter og grøntsager, vil du stadig opfylde dine ernæringsmæssige behov," siger Kristi Crowe-White, der er lektor i ernæring ved University of Alabama og en medlemsekspert for Institute of Food Technologists. Montgomery tilføjer:
"Over hele linjen bør folk spise mere frugt, grøntsager og fuldkorn for at optimere virkningerne på menneskers sundhed."
Variation er både livets krydderi og vejen til optimalt helbred.
Næringsstofferne giver en bedre smag
Mange af de sundhedsbeskyttende forbindelser i planterne giver også smag. Så når vi ikke rigtig synes, at fødevaren smager af noget særligt, så handler det om, hvordan fødevaren er blevet dyrket. Har du fx nogensinde lagt mærke til, at de økologiske krydderurter i supermarkedet dufter af mere end de konventionelle?
Vores fødevarer er blevet manipuleret til at udelade bitterstoffer og i stedet være mere søde i det. Men bitterstofferne i vores grøntsager er vigtige, da de er forbundet med vores immunforsvar. Gamle sorter af vores afgrøder uden brug af sprøjtegifte og uden gødning med lettilgængeligt kvælstof er den bedste garanti for at indtage flere af disse virkningsfulde bitterstoffer. Har man ikke den store adgang til de gamle sorter, så bør man vælge økologiske (helst regenerativt dyrket) varer, som ofte smager mere autentisk, og indeholder mere af den gode næring.
I filmen Landbrugets Natur, som omhandler regenerative landbrug i Danmark, viser en regenerativ landmand, at flerårige afgrøder fra de gamle sorter indeholder langt mere næring end de 1-årige, som vi typisk dyrker og spiser i dag.
Regenerativt landbrug, gamle sorter og flerårige sorter
Det er vigtigt, at vi får opbygget jordens næringsindhold, så vi sikrer sunde og næringsrige råvarer nu og i fremtiden. Den bedste løsning ser ud til at være regenerativt landbrug uden brug af sprøjtemidler, men hvor fokus er på at opbygge jordens mikroliv og diversitet.
En undersøgelse fra 2022 viser, at regenerativ landbrugspraksis producerer afgrøder med højere niveauer af organisk stof i jorden, bedre sundhed i jorden og højere niveauer af visse vitaminer, mineraler og fytokemikalier.
Det første skridt er at lade jorden være i fred så meget som muligt og reducere jordbearbejdning, som er vist at udtømme jorden for mineraler. Derefter er det vigtigt med dækafgrøder (som dyrkes for at dække jorden, så den er beskyttet). Det kan fx være kløver, som kan hjælpe med at forhindre erosion og undertrykke vækst af ukrudt. Derefter kan man rotere rækken af planter, der dyrkes på hver mark, hvilket kan forbedre næringsindholdet i efterfølgende afgrøder.
Regenerativt landbrug er meget i tråd med veganske landbrug, hvor det handler om at tage vare på økosystemet i og omkring gården. Det handler om:
Jordforvaltning
Opretholdelse af biodiversitet
Fremme lokal plantebaseret frugtbarhed
Minimering af input som kommer udefra
Jeg har før fortalt om Videle, som dyrkede økologisk landbrug, og var overbevist om, at det var nødvendigt på en eller anden måde at bruge dyr eller i det mindste afføring fra dyr. Han begyndte at dyrke vegansk med regenerative metoder, og oplevede en klar forbedring af jorden og hans udbytte.
De gror 70 forskellige frugter, grøntsager urter og blomster, som omfatter mere end 300 forskellige varianter, og har en 16 ugers leveringssæson af friske råvarer til venner og partnere.
"Fordi vi gør det (dyrker vegansk landbrug), er min opfattelse, at det virker bedre end nogen økologisk landbrugsmodel eller konventionel landbrugsmodel, jeg personligt har set i mine 15 år med professionelt landbrug."
Han mener, at der er en blokering af viden. Økologiske landmænd ved ikke, at det er muligt, og at det kan gavne deres produktion.
"Når først økologiske landmænd ser mulighederne, så tror jeg, at forandring kan ske hurtigt."
Og den forandring er vigtig, så vi kan stole på næringsindholdet i vores mad og stole på, at den kan holde os raske gennem livet. Gulerødderne i dag skal være lige så sunde og smagfulde, som de gulerødder vores bedsteforældre spiste.
Når vi vender udviklingen mod det regenerative og tænker diversiteten ind, så vil det stadig give landmanden et godt udbytte, men det vil på samme tid hjælpe os gevaldigt med at holde os inde for de planetære grænser og hjælpe naturen tilbage igen.
Mit højeste ønske er, at denne viden bliver mere og mere accepteret og at det inden for få år kunne være den mest udbredte måde at dyrke på.
Hør danske landmænd fortælle om regenerativt landbrug i traileren til Landbrugets Natur herunder og gå hjemmesiden, så du kan se, om den snart bliver vist i nærheden af dig:
De fleste citater fra forskere kommer fra denne artikel: https://www.nationalgeographic.com/magazine/article/fruits-and-vegetables-are-less-nutritious-than-they-used-to-be