top of page

Første hovedstad i EU har underskrevet en plantebaseret traktat

Sidste efterår fik Danmark en plantebaseret handeplan. Regeringens vision med planen er, at styrke og fremme den danske plantebaserede sektor som led i den nødvendige globale omstilling til flere plantebaserede fødevarer. Desværre mangler den konkrete målsætninger og finansiering.


Her er flere byer gået et skridt videre, og nu er Amsterdam blevet den første i EU, som har underskrevet Plant Based Treaty (PBT), og har oveni forpligtet sig til at øge udbuddet af plantebaseret mad i byen.





Amsterdam har derfor sat sig som mål at:



"Øge forholdet mellem plantebaseret protein i kosten for byens indbyggere og besøgende fra 40 til 60 procent inden 2030."


Den plantebaserede traktat er udarbejdet af Animal Save Movement, som er en NGO for dyrerettigheder. De går ind for en plantebaseret verden, og at vi opfylder målene fra Parisaftalen.


De arbejder for tre kerneprincipper:



  • At vi ikke længere tildeler ny jord til det intensive fabrikslandbrug.

  • At vi accelererer en overgang til planteproteiner og fremmer plantebaseret kost.

  • At vi genopretter økosystemer.



Når man underskriver traktaten, lover man at afsætte færre midler til produktionen af animalske proteiner, men flere midler til produktion og forbrug af planteproteiner.


Seksogtyve byer i alt har underskrevet Plant Based Treaty (PBT), sammen med over 1.200 organisationer, 1.600 virksomheder og 139.000 enkeltpersoner.


Til Plant Based News sagde Lea Goodett fra PBT, at Amsterdam "viser lederskab inden for klimahandling".


Hun sagde videre:


"Hver storby har en bæredygtighedsafdeling eller en taskforce i disse dage. Problemet er dog, at størstedelen af deres planer ikke er ambitiøse nok til at løse klimakrisen. Den plantebaserede traktat opfordrer byer til at gå forrest i at inspirere deres indbyggere til at skifte til en sund og bæredygtig plantebaseret kost”.


Amsterdam by udtalte, på baggrund af underskrivelsen:


"Måden vi producerer, distribuerer, behandler og indtager fødevarer har en dyb indvirkning på menneskers og dyrs sundhed og bidrager til klimakrisen."

Comments


bottom of page