En stor samling af forskere underskrev i fredags "The New York Declaration on Animal Consciousness".
Efter flere års forskning skulle det deklareres at dyr, inkl. insekter kan have bevidste oplevelser - sanse og føle.
Jo mere, der forskes i dyrs bevidsthed, subjektivitet og følelser, jo mere bliver vi klar over, at de andre dyr ligner os langt mere, end vi hidtil har troet og ment. Bare inden for de sidste fem år har bier fx vist, at de leger ved at rulle bolde af træ, en fisk ser ud til at genkende sit eget spejlbillede, og blæksprutter reagerer på bedøvelse og undgår steder, hvor de før har oplevet smerte. Mange andre arter har et indre liv, og har vist tegn på bevidst tanke eller erfaring, herunder insekter, fisk og nogle krebsdyr.
Denne nye voksende viden om de andre dyr har nu ledt til at en stor gruppe forskere har lavet en samlet deklaration, som også kan være en baggrund for beslutninger vedr. fx blækspruttefarme og andre spørgsmål om dyrevelfærd.
Jonathan Birch, professor i filosofi ved London School of Economics og ledende forsker på 'Foundations of Animal Sentience-projektet', er en af underskriverne på deklarationen. Han siger til NBC-News, at hans felt er på vej i en ny retning.
"Det har været 10 meget spændende år for studiet af dyrs sind," sagde Birch.
"Folk tør arbejde på en måde, de ikke gjorde før, og for at undersøge muligheden for, at dyr som bier og blæksprutter kan have en form for bevidst oplevelse."
Og meget tyder på, at de kan. Fisk har bestået spejltesten, fugle har vist, at de har subjektive oplevelser, bier kan lære nye måder at hente pollen på og give den læring videre til andre, og forskere taler om dyrs individuelle personlighed, og at de derfor kan anses som personer.
Deklarationen lægger vægt på tre områder, som der er bred enighed om i forskningsfeltet.
For det første er der stærk videnskabelig opbakning i forbindelse med at tilskrive bevidste erfaringer til andre pattedyr og til fugle.
For det andet indikerer de empiriske beviser i det mindste en realistisk mulighed for bevidst oplevelse hos alle hvirveldyr (inklusive krybdyr, padder og fisk) og mange hvirvelløse dyr (herunder som minimum blæksprutter, krebsdyr og insekter).
For det tredje, når der er en realistisk mulighed for bevidst oplevelse i et dyr, er det uansvarligt at ignorere denne mulighed i beslutninger, der påvirker det pågældende dyr. Vi bør overveje velfærdsrisici og bruge beviserne til at påvirke vores beslutninger.
På hjemmesiden, hvor deklarationen kan læses, og andre forskere kan underskrive, skriver de:
Subjektiv erfaring kræver mere end blot evnen til at opdage stimuli. Det kræver dog ikke sofistikerede kapaciteter som menneskelignende sprog eller fornuft.
Fænomenal bevidsthed er rå følelse – umiddelbar følt oplevelse, det være sig sanselig eller følelsesmæssig – og dette er noget, der kan deles mellem mennesker og mange andre dyr.
Naturligvis kan menneskelignende sproglige og rationelle evner tillade nogle mennesker at have former for erfaring, som andre dyr mangler (f.eks. en sproglig "indre monolog").
Ligeledes kan mange andre dyr have erfaringer, som vi mangler.
Det er altså ikke at 'menneskeliggøre' de andre dyr, men at se, at vi deler de samme grundlæggende evner for et subjektivt liv, selvom der kan være meget andet ovenpå, som skiller os ad.
Men når de grundlæggende substanser er der, så betyder det noget, hvordan vi relaterer til hinanden, og hvordan vi behandler dyrene. Dyrene oplever, hvad vi gør ved dem. De husker, og kan mærke det liv, som de har - og det vi gør ved dem.
Forskere har før udsendt en deklaration om dyrs bevidsthed, men denne er en gentagelse og opdatering på baggrund af nyeste forskning og viden og en voksende debat på baggrund af især velfærdsspørgsmål i forbindelse med landbruget.
コメント