Jeg behøver ikke at remse alle de ting op, som foregår rundt om i verden af uhyrligheder. Ej heller alt det, der foregår i forbindelse med klima, natur og dyremishandling.
Vi ved det godt alle sammen, og jeg tror, vi er nødt til at give plads til mere snak om, hvordan vi hver især kan gøre det nemmere for os selv og på samme tid føle os som en del af en positiv forandring.
En forandring, som kan gøre os glade uden følelsen af, at vi går glip af noget, eller oplever afsavn.
Jeg husker tydeligt for 15-17 år siden, da jeg var gravid og fik børn, hvordan deres værelser bugnede med ting; mere legetøj, end de kunne overskue at lege med og alt for meget tøj, som de dårligt fik brugt.
Jeg husker en tur til Gran Canaria, hvor vi købte en masse oppustelige badeting til poolen, som vi nærmest kun brugte et par gange på ferien, hvorefter de aldrig blev brugt igen.
Jeg husker generelt, hvordan vi bare shoppede uden at overveje, hvad det egentlig betød i det store billede.
Vi er flyttet en del gange de sidste 17 år. Hver gang undrer vi os over, hvor meget vi faktisk smider i storskrald hver gang. Hvor meget vi reelt ikke har behov for - og hvorfor vi dog lige købte den ene eller den anden ting.
Og jo mere vi år for år bliver klar over, hvor voldsomt det egentlig er med vores to store naturkriser: klima- og biodiversitetskrisen, jo dårligere får vi det.
Den indre og ydre klimakrise
Så, hvad er det, der driver vores høje forbrug af forskellige ting? Især når de fleste af os i dag godt ved, at det ikke hænger sammen i forhold til planeten og vores økosystemer. Det er der heldigvis forskere, der har set på.
I 2022 kom en rapport fra Lund University Centre For Sustainability Studies (LUCSUS), som omhandler en forbindelse, som vi ofte overser, med hensyn til klimakrisen.
Rapporten, 'Reconnection: Meeting the Climate Crisis Inside Out', som blandt andet er skrevet af anerkendt professor Christine Wamsler, fremhæver ny forskning, der forbinder bæredygtighed med indre forandring, og udforsker forholdet mellem ‘indre’ og ‘ydre’ arbejde med at håndtere klimakrisen.
Lige nu, i forbindelse med vores kriser, så er vi alle en del af den kollektive menneske-enhed. Vi er til sammen den blinde bilist, som kører 200 km. i timen på motorvejen med en flaske ‘SoMe- og forbrugsvodka’ i den ene hånd og hele planeten, med de enkelte mennesker, dyr og natur siddende på bagsædet. Det kan kun gå galt for os alle.
Men denne blinde bilist er os - den kollektive menneskehed. Det betyder, at vi hver især kan være med til at ændre på bilistens kørsel. Give enheden sit syn tilbage. Stille den bedøvende vodkaflaske fra sig. Trykke lidt på bremsen. Trække vejret. Blive bevidst om, hvem der sidder på bagsædet, og hvilken indflydelse man reelt har for at bringe passagererne - og samlet set sig selv - godt hjem igen. Der er altså en indre dimension til denne krise, der helt overses af både politikere og medier.
Hvis ikke vi mærker os selv rigtigt, hvordan skal vi så kunne mærke - og handle på - naturens behov?
"...mangel på bevidst forbindelse med os selv, med andre og med den verden, vi deler."
~ side 5 i rapporten
Rapporten argumenterer for, at årsagen til klimakrisen kan hentes i det faktum, at vi ikke er forbundet med os selv, vores omgivelser og naturen. Vi mærker dermed ikke den direkte konsekvens af vores handlinger.
Vores overforbrug handler ikke kun om jordens resurser, men også det faktum, at vi overforbruger af os selv, og dermed går ned med stress eller reagerer med angst. Vi har aldrig været så presset mentalt, men rapporten peger på en anden vej.
Medfølelse er lig med magt
Vi anser naturen som værende adskilt fra os selv, og det er her udfordringen ligger. Forskerne peger på, at mindfulness og medfølelse er en vej til, hvordan vi kan genskabe en større indre ro, men også en dyb forbindelse til den natur, som vi forbruger alt for meget af i forhold til vores reelle behov.
Jane Chun, som har en Ph.D fra Oxford Universitet og en baggrund i FN med Conscious Food Systems Alliance (CoFSA), siger om rapporten:
"Rapporten er ekstremt aktuel og vigtig. Selvom nogle tiltag til at afbøde den globale opvarmning har været nyttige, gør vi stadig ikke fremskridt i den hastighed, vi skal.
Vi er nødt til seriøst at overveje, hvordan vores verdenssyn og tankegang fører til beslutninger, der skader planeten og i sidste ende os selv. Denne rapport er et vigtigt bidrag til den samtale.”
Jane Chun fremhæver den magtfulde rolle af medfølelse som skitseret i rapporten:
"Det er nøglen til at flytte os ud over retorikken om, hvad vi skal gøre (red. for at bekæmpe den globale opvarmning) for at komme til den grundlæggende årsag: at vi ser os selv som adskilt fra naturen."
Det er Mindfulness Initiative, der står bag rapporten i et forskningssamarbejde mellem det anerkendte Lund University Center for Sustainability Studies. De arbejder med politikere over hele verden for at fremme mindfulness og medfølelse i offentlig politik.
Rapporten indeholder 25 dybdegående interviews med politiske beslutningstagere og en konsultation med førende eksperter, der arbejder på forbindelsen mellem indre og ydre aspekter af klimakrisen. Den trækker på den evidensbase, der forbinder indre forandring til bæredygtighed, og indeholder bredere akademisk litteratur om den virkning, som træning i mindfulness og medfølelse har.
Et valg uden oplevelse af mangel
Jeg har før skrevet en del om, hvordan træning i mindfulness og medfølelse kan ændre vores hjerne og hvor stor en betydning, det har for vores generelle velbefindende i hverdagen.
Det er forfriskende at se, at seriøse forskere arbejder med sammenhængen mellem netop vores indre tilstand, og hvordan det påvirker vores handlinger, som påvirker naturen og klimaet omkring os.
Jeg kan selv skrive under på, hvor meget det har betydet for mig - at fordybe mig i netop mindfulness og naturforbindelse. Det fortæller jeg en del om i dette indlæg. Når man virkelig mærker den indflydelse, som natur og biodiversitet har på krop og psyke, og når man får dykket mere ind i sig selv, og mærker, hvordan alting vitterligt er forbundet, så har man lyst til at tage vare på den forbindelse og naturen.
Det betyder ikke, at jeg i dag aldrig køber noget af plastik, og kun går i genbrug, men at jeg i højere grad vælger med omhu, end jeg gjorde da ungerne var små. Det betyder også, at jeg spiser plantebaseret, og jeg kan ærligt sige, at jeg aldrig i de år har følt en mangel - for det bliver et valg af lyst og medfølelse, og det giver ærlig talt bare glæde.
Comentarios