Fisk er virkelig nogle undervurderede dyr. De ser på en måde ‘tomme’ ud i deres udtryk, og vi anser dem oftest ikke for noget særligt. Der er dog meget mere til dem, end hvad man umiddelbart skulle tro, og det betyder faktisk en del for både dem, havet, klimaet og os.
Der er på en eller anden måde en ide om, at fisk heller ikke er 'rigtig kød’. Jeg har i hvert fald selv ofte hørt den der: “Jeg spiser ikke kød, men jeg elsker at spise fisk” eller “jeg spiser ikke kød” og efter nogle sekunder eller senere i en samtale viser det sig, at: “altså, jooo, jeg spiser da fisk engang imellem”.
Det er lidt som om, at man på en eller anden måde ikke rigtig anser fisk for at være “rigtige” dyr, selvom de jo er kroppe med ryggrad, nervesystem, muskler og hjerte.
Måske er det derfor, at der ikke rigtig findes dyrevelfærdsregler for fisk. Vi fanger dem ukritisk, og lader dem blive mast ihjel eller kvalt i tusindvis i de store fiskenet. Men det er faktisk igen og igen blevet påvist i forsøg, at fisk føler smerte - og naturligvis gør de det.
Fisk er hvirveldyr med komplette nervesystemer. De kan fx mærke de mindste bevægelser omkring dem i havet. Biolog Jonathan Balcombe fortæller i filmen Seaspiracy, at fisk nok ’opfandt’ de sanser, som vi har i dag. Fiskene har været her længere, end vi har, og alt liv startede i havet. De har fremragende syn, hørelse, berøringsfølelse, lugtesans og smagssans. De har smertereceptorer for fysisk, kemisk og varmesmerte – de samme tre slags som vi har. Man kan nemt argumentere for, at de har nysgerrighed, bekymring og frygt.
Victoria Braithwaite er professor i Animal Behaviour and Cognition. Hun har skrevet bogen ‘Do fish feel pain’, hvor hun gennemgår den forskning, som er gjort i emnet. Hun skriver på side 153:
"Jeg har argumenteret for, at der er lige så mange beviser for, at fisk føler smerte og lider, som der er for fugle og pattedyr - og mere end der er for nyfødte og præmature børn."
Det efterlader ingen tvivl. Fisk har i mange forsøg demonstreret, at de kan lære og huske. I 2003 lavede man et forsøg med regnbueørred. Et skinnende lys blev tændt i en tank med regnbueørred ti sekunder før et net blev kastet ind, som gjorde fiskene bange. Over en fem-dages periode lærte alle tretten fisk at flygte, når de så lyset, men før nettet rent faktisk kom ind i tanken. Dette, konkluderede forskerne, viste, at fisk er i stand til at frygte, og som sådan, at:
"...de er sansende dyr, mere komplekse end tidligere antaget."
Der er også flere studier, der peger på, at fisk også leger. Gordon M. Burghardt stod bag et studie på universitetet i Tennesse, hvor man observerede fisk, der legede med et termometer i akvariet. Tilstedeværelsen eller fraværet af mad ændrede ikke deres adfærd. Det gjorde heller ingen forskel, om der var andre fisk til stede i akvariet, eller var synlige på andre måder.
Ifølge Burghardt, så kan vi bedre forstå os selv, når vi præcist karakteriserer leg, og observerer den gennem hele dyreriget. Hans forskning illustrerer, hvordan leg er indlejret i alle arters biologi, herunder i hjernen. Leg er ligesom meget af dyrenes psykologi inklusive følelser, motivationer, opfattelser og intellekt en del af deres evolutionære historie og ikke kun tilfældig, meningsløs adfærd. Som han siger:
"Leg er en integreret del af livet, og kan gøre et liv værd at leve."
Fiskenes liv er altså værd at leve, fordi der er leg integreret i dem. En anden større artikel, som forskere udgav, så også nærmere på leg i fisk, men oveni også i en evolutionær kontekst. De bekræftede evidensen for leg i både blæksprutter, krokodiller, alligatorer, edderkopper og hvepse mf. De skriver:
“Muligheden for, at den (leg) dukkede op før opståelsen af tetrapoder (firbenede dyr), antyder en mulig vigtig rolle for leg i kognitiv udvikling.”
Fisk er altså ikke bare de tomme hoveder, som vi ellers ofte opfatter dem som. De har kognitive evner, og reager på, hvad der sker med dem og omkring dem, fordi det har betydning for deres fortsatte liv og velfærd.
"Fisk kan lære på alle de forskellige måder, som tidligere er rapporteret hos pattedyr".
– Dr. Maria Martina Quaggiotto, Lecturer in Ecology, University of Stirling.
Fisk, ligesom alle andre dyr, er nødt til at kunne lære, huske og regne den bedste metode ud til forskellige vigtige opgaver, så de kan fortsætte med at finde føde og leve et godt liv.
Denne artikel, som er udgivet i PubMed, konkluderer:
“Der er beviser fra nogle arter af fisk, blæksprutter og krebsdyr af betydelig perceptuel evne, smerte og binyresystemer, følelsesmæssige reaktioner, lang- og korttidshukommelse, kompleks kognition, individuelle forskelle, bedrag, brug af redskaber og social læring.
Begrundelsen for at beskytte disse dyr synes at være væsentlig”.
Der er bare ikke rigtig noget beskyttelse for fisk i dag. Det er først for nyligt, at der er reel snak om, at der skal laves regler for fiskevelfærd, fordi vi nu opdrætter dem i kæmpe indhegninger eller tanke - på samme måde, som vi gør med fx kyllinger og grise. Jeg har dog svært ved at tage den slags forslag om velfærdsregler seriøst, når man ser på, hvor lidt det har gjort for landbrugsdyrene.
Det er dog helt sikkert, at fisk oplever smerte. Det gør fx ondt på dem, når de oplever en krog i munden, som stikker hul på dem. De kan kæmpe længe mod den krog, mens de bliver hevet op ad vandet. Det kan ofte være en lang og smertefuld kamp. Det synes jeg er lige så meget værd at overveje som opdræt og industriel fiskeri.
En anden ting er, at man også har observeret forskellige personligheder hos fisk, ligesom hos mange andre dyr.
Biologen John A. Shivik skriver i en artikel at:
"Insekter har nysgerrighed. Fisk kan lege eller være jaloux eller vred. Krybdyr er kærlige, og fugle kan være stolte eller opleve frygt. Pattedyr udviser selvfølgelig alle ovenstående følelser - plus had, grusomhed og skam."
Men jo mere forskerne dykker ned i dyrenes evner og muligheden for personligheder - også i fisk. Jo mere overraskes de over, hvad de finder. Dyrene indeholder mere, end hvad man umiddelbart skulle tro - de er faktisk nogen og ikke bare noget. Derfor åbner det op for etiske spørgsmål omkring vores brug af dem. Hvilket jo er en god og rimelig diskussion at have.
Hvad med omega-3?
Hvis du er bange for at droppe indtaget af fisk, og dermed indtaget af omega-3, så er der flere andre kilder til dette end fisk. De gode fedtsyrer kan nemt fås gennem algebaserede tilskud, chiafrø, en spsk. knust hørfrø om dagen eller valnødder.
Udover det med omega-3, så er det også værd at overveje indholdet af forskellige farlige stoffer i fisk, som fx kviksølv, dioxin og PCB.
Hvad med miljøet?
Vi overfisker havene i sådan en grad, at vi kan se tomme oceaner i 2048, så det er endnu en grund til at holde sig væk fra indtaget af fisk.
Det har også en overvældende konsekvens for klimaet, når vi ødelægger livet i havene, da havet er den største absorberer af CO2 - og den evne svinder, når livet i havet svinder.
Et andet studie fastslår, at bundtrawl alene betyder lige så meget for klimaet som alt flytrafik (og Danmark er her i top 10).
Over 50 procent af det plastik der findes i verdenshavene og ender i dyrenes maver – og i vores maver som mikroplast, siges at være fiskeriudstyr.
Der findes ikke rigtig nogen former for bæredygtigt erhvervsfiskeri – heller ikke fiskeopdræt. Der er også en høj dødelighed i flere forskellige fiskeopdræt og mange andre miljømæssige udfordringer med disse.
Plantebaseret fisk?
Det plantebaserede marked er i kraftig vækst, og det betyder også, at der er mange virksomheder, som investerer i plantebaseret fisk. Virksomheden Naturli har lige lanceret 'Mackerello i tomato' og 'Tune out'.
Man har dog i nogle år kunne få flere forskellige varianter fra andre virksomheder, små som store, og man kan nemt lave sin egen 'røget læx' eller fredsfisk derhjemme. Man behøver heller ikke gå forgæves på en sushi-restaurant, da de forskellige veganske varianter stadig er super lækre, nærende og mættende.
Det er værd at prøve næste gang, du måske får lyst til smagen af fisk :)
Tak for at læse så langt og del gerne, så flere kan lære fiskene bedre at kende.
Comentarios