Da jeg i foråret 2015 så dokumentaren ‘Cowspiracy’, da ændrede hele min verden sig. Der var et eller andet inde i mig, som jeg vitterligt følte, gik i stykker. Efterfølgende er der kommet en bedre og mindre sensations-amerikaniseret dokumentar, der hedder ‘Eating our way to Extinction’, men den går lige så dybt ind. Ikke mindst i dag, hvor yderligere fordybelse i forskningen hele tiden bekræfter det, som de to film så tydeligt peger på.
For mig er naturen virkelig dyrebar. Ikke kun fordi, at 70 procent af verdens medicin stadig er afhængig af vild natur eller fordi, at det giver mig papir, træhuse og mad eller fordi, at den beviseligt modvirker både angst, depression, hjertekarsygdomme og stress, men fordi, at den i sig selv er storslået, og minder mig om, hvor dyrebart livet er i alle sine momenter.
Vi er en integreret del af den. Den er en del af os selv, som er værd at forvalte på en kærlig måde.
Vi hører ofte, at der er for mange mennesker på jorden, og det derfor er overbefolkningen, der er et problem. I virkeligheden er det ikke antallet af mennesker, som udgør problemet, men hvordan det antal forbruger af jordens resurser, og hvor meget vi forbruger.
Men den industri, som fylder mest, samlet set forurener mest, og har den største indflydelse på naturen, er uden tvivl fabriksproduktionen af dyr.
Hvis du ser på billedet herunder, så kan du se, hvor lidt vi mennesker og vores byer faktisk fylder. Det er det mørkelilla område. Det røde område er alt den jord, som vi bruger til landbrugsdyr. Det er områder, hvor vi har fjernet skov og andet natur for enten at dyrke fodermarker, som sprøjtes med kemikalier, eller hvor vi har dyr, der græsser på en måde, som ikke gavner biodiversiteten, da det oftest er alt for intensiv en græsning.
Et andet billede, som jeg synes, at alle bør kende, er herunder. Den viser, at hvis vi alle spiste en plantebaseret kost, så kunne vi genskabe et naturområde på størrelse med Nordamerika og Brasilien til sammen.
Der er så meget snak om klima, men der er meget andet end klima, som har en effekt på planeten og vores egen livskvalitet. Klima omhandler drivhusgasser og vejret, men der er også miljø, biodiversitet, kemi, kvælstoffer og ferskvand, som har en samlende effekt på økosystemerne og både klima, miljø og biodiversitet påvirker hinanden på forskellig vis.
Derfor vil jeg her tage udgangspunkt i den forskning, som omhandler de planetære grænser. De har nemlig skilt tingene ad, viser dem en for en, men understreger også, at de påvirker hinanden på forskellig vis. Vores planets system handler om forskellige balancer, som går op i en højere enhed.
Planetens grænser
Ser vi på de ni planetære grænser, så er hele seks af dem påvirket af dyrelandbruget - alle de seks, som er overskredet.
Konceptet med de planetære grænser handler om, at der er ni grænser, inden for hvilke menneskeheden kan fortsætte med at udvikle sig og trives i de kommende generationer.
I september 2023 kvantificerede et team af videnskabsmænd for første gang alle ni processer, der regulerer stabiliteten og modstandskraften i vores planets system. Det var allerede i 2009, at den tidligere centerdirektør Johan Rockström og en gruppe på 28 internationalt anerkendte videnskabsmænd i 2009 fremlagde disse grænser, som siden er revideret flere gange.
Den seneste opdatering har ikke kun kvantificeret alle grænserne, den konkluderer også, at seks af de ni grænser er blevet overskredet. Det øger risikoen for at skabe storstilede pludselige eller irreversible miljøændringer. Ikke nødvendigvis fra den ene dag til den anden, men tilsammen markerer grænserne en kritisk tærskel for os mennesker og de økosystemer, som vi er en del af. Især klima og biodiversitet er vigtige nøgler i et større samspil og påvirkes af mange forskellige faktorer og deres grænser.
Dyrelandbruget overskrider grænserne
Det betyder virkelig noget, når vi tænker over, hvad vi producerer, og spiser. Når vi ser på billedet af de planetære grænser, så kan vi for det første se, at seks af dem er overskredet.
Vi ved, at dyrelandbruget er den største årsag til biodiversitetskrisen, men også brug af og udledning af biokemiske stoffer, som fosfor og nitrat. Dyrelandbruget er oveni det erhverv, der bruger absolut mest vand i verden, udleder mange nye stoffer, som diverse sprøjtegifte på de kæmpe arealer af fodermarker og er årsag til mindst 30 procent af udledningen af klimagasser.
Det er alle seks af de planetære overskredede grænser, hvor man kan pege på dyrelandbruget, som en enten primær (biodiversitet, areal, vand og biokemi) eller kraftigt medvirkende årsag til overskridelsen (nye stoffer og klima).
Med verdensbilledet for oven, som viser, hvor stor en del af vores planet, som bruges til landbrug, så kan vi også forestille os, hvor stor en del, det betyder for grænserne.
For det første, så er dyrelandbruget den største årsag til ‘Land system change’, som nok er det mest tydelige på verdenskortet, billede 1, foroven.
Vi har ændret landskabet i enorm grad, så vi kan bruge det til fodermarker og intensiv græsning. Problemet her er, at den intensive græsning og produktion af foder udpiner jorden og efterlader ørkenlandskaber, hvor der før var grøn natur. Den store rapport Global Land Outlook, Land Restoration for Recovery and Resilience, skriver netop, at “et logisk første skridt” er at spise flere planter frem for dyr for at kunne frigive natur og genskabe jorden. Det var det, som var så tydeligt at se på grafikken på billede 2.
Alene i Danmark er det cirka 50 procent af hele vores areal, som bruges på fodermarker eller græsning til landbrugsdyr. Alligevel importerer vi 1,6 millioner tons soja om året, da vi ikke selv kan producere nok foder til de over 200 millioner dyr, som vi avler frem hvert år. Det er et enormt resursespild, når vi ved, at hvis vi producerede plantemad direkte til mennesker, så kunne vi brødføde cirka 45 millioner mennesker i stedet for de kun 15 milioner, som vi lige nu brødføder. Ingen mennesker behøver at sulte, hvis vi producerede og fordelte resurserne med mere omtanke.
For det andet, så er dyrelandbruget den største årsag til udryddelse af dyre- og plantearter i følge fx FN’s panel for biodiversitet. Det er den, der skærer mig allermest i hjertet. Det, at vi slet ikke har en fornemmelse af, hvor meget vi ødelægger for andre levende væsener. At vi ikke ser det faktum, at vi fjerner så meget under, skønhed og kreativitet fra verden, som vi ellers kunne have glæde af og forbundet os med. Det værste af ødelæggelsen har varet de sidste 50 år, hvor dyrepopulationerne er faldet med over 69 procent verden over. Det er en hastighed, som er 10 til 100 gange højere end gennemsnittet over de sidste 10 millioner år. Over 1 million arter ser ind i en udryddelse.
"Fordi biodiversitet understøtter alt i naturen, som vi har brug for for at overleve: mad, rent vand, medicin og husly."
- WWF
I en artikel fra Science, står der:
"I dag står vi tilbage med en relativt nedslidt fauna, og vi fortsætter med at miste dyrearter til udryddelse hurtigt. Selvom en vis debat fortsætter, tyder de fleste beviser på, at mennesker var ansvarlige for udryddelsen af denne pleistocæne fauna, og vi fortsætter med at drive udryddelse af dyr. i dag gennem ødelæggelse af vilde områder, forbrug af dyr som en ressource eller en luksus og forfølgelse af arter, vi ser som trusler eller konkurrenter."
Denne her illustration fra ‘Our World in Data’ viser tydeligt, hvor ekstreme konsekvenser vores produktion af landbrugsdyr har haft for det vilde liv.
Det var bare de første to planetære grænser, hvor dyrelandbruget er en ansvarlig faktor for overskridelsen.
For det tredje, bliver 70 procent af verdens ferskvand brugt i forbindelse med hele landbruget, men der er et enormt spild i produktionen af dyr pga. fodermarker og dyrenes direkte vandforbrug.
Ifølge Waterfootprint.org, så er det langt mere resurseeffektivt, at indtage sine kalorier, protein og fedt direkte fra marken i form af plantefødevarer, end det er at indtage dem indirekte fra animalske fødevarer. 1 kilo oksekød kan nemt have kostet over 15.000 liter vand, da dens foder er blevet vandet flere gange og processeret, ligesom koen selv kan drikke op til 100 liter vand om dagen. Kun 11 procent af vores vandforbrug bruges i husholdningerne. Det betyder, at der er enormt spild af vand, når dyrelandbruget fylder 79 procent af verdens areal af fødevareproduktion, men kun leverer omkring 18 procent af vores indtagede kalorier.
En undersøgelse af danske madvaner i forhold til kostrådene fra EAT Lancet, som favoriserer en plantebaseret kost, viser da også, at der er betydelige gevinster i forbindelse med vandforbruget, hvis vi ænder vores kost til den plantebaserede.
Vand er en dyrebar resurse, men det er ikke vores køkkenopvaske og små pools i haven, der er problemet. Det er vores valg af fødevarer.
For det fjerde så skal vi se på den planetære grænse, der omhandler biokemi - kvælstof. Det omhandler fosfor og nitrogen, som er det, der bruges på landbrugets marker.
Alt det kvælstof, som vi kunstigt udvinder og derefter sprøjter på markerne, udvaskes og kommer ud i det naturlige miljø. Det er her blandt andet skyld i iltsvind i både de indre og ydre farvande, ligesom det forurener vores luft. Det er en af de planetære grænser, som er højest i det kritiske niveau. Læs mere om det i dette indlæg.
For det femte, så kan vi ikke komme udenom at tale om klimaet. Det er estimeret, at landbruget står for cirka 1/3 af udledningerne af drivhusgasser, og det menes at stige.
En rapport udgivet i Science fra 2020 konkluderer:
"... at selv hvis udledning af fossile brændstoffer blev elimineret med det samme, ville udledninger fra det globale fødevaresystem alene gøre det umuligt at begrænse opvarmningen til 1,5°C og vanskeligt endda at realisere 2°C-målet. Der er således brug for store ændringer i, hvordan fødevarer produceres..."
Tænk hvor meget CO2, vi kunne lagre i naturen igen, hvis vi genskabte de tabte naturområder, hvor foder- og græsningsmarkerne nu er, og lod jorden springe i skov. Det er præcis, hvad vi og planeten har brug for.
For det sjette, så skriver forskerne i rapporten om planetens grænser følgende under 'novel entities', som betyder 'nye stoffer:
“Hundredtusindvis af syntetiske kemikalier produceres nu og frigives til miljøet…, og deres anvendelse er ikke velreguleret. Menneskeheden er gentagne gange blevet overrasket over utilsigtede konsekvenser af denne frigivelse…
For denne klasse af nye stoffer er det eneste virkelig sikre operationsrum, der kan sikre bevarede holocæn-lignende forhold, et, hvor disse stoffer er fraværende, medmindre deres potentielle påvirkninger med hensyn til Jordens systemer er blevet grundigt evalueret. Dette ville indebære, at den kvantificerede planetariske grænse bør sættes til nul frigivelse af syntetiske kemiske forbindelser til det åbne miljø, medmindre de er blevet certificeret som harmløse og overvåges.”
Når man ser på, hvor meget plads dyrenes fodermarker fylder, med viden om, hvor mange sprøjtemidler, der bruges på markerne, så er der ingen tvivl om, at produktionen af dyr er en kraftigt medvirkende årsag til denne overskridelse.
Det, de skriver, betyder, at vi burde stoppe brugen af alle disse giftstoffer lige nu, indtil vi er 100 procent sikre på, at vi trygt kan bruge dem, og at de ikke udgør en trussel.
En stor rapport, som omhandler sprøjtegifte, der finder vej til vores havvand, blev udgivet i Nature i 2024. Den konkluderer, at sprøjtegifte fra markerne lander i havet, og gør livet svært for planter og dyr. Der står blandet andet:
“Millioner af tons herbicider bruges årligt på verdensplan, hvoraf 70 procent til sidst kommer i havet gennem afstrømning, og forskellige herbicider påvises ofte i koncentrationer, der udgør en risiko i havvand over hele verden.
Rapporten beskriver, hvordan sprøjtegiftene påvirker især planteplankton. Deres konklusion efter flere års målinger var ret klar:
“Da mængden af herbicidtilførsel på landbrugsjorder verden over er korreleret med rester i deres tilstødende have, kan en fortsat fremtidig stigning i herbicidtilførsel alvorligt påvirke stabiliteten af kystvande”.
Det siger sig selv, at en mindskning i landbrugsjord, som kun kan gøres via en plantebaseret kost og især en betydelig mindskning eller fuldt stop i sprøjtegifte, vil have en positiv indflydelse på både kystvandene, indre farvande og vores grundvand. Ligesom vores vigtige bestøvere og insekter kan få plads og mulighed for at leve igen og være med til at holde vores økosystemer - og os - sunde og intakte.
Det betyder noget, hvad vi vælger til daglig
Med alt det vi ved om dyrelandbrugets enorme indflydelse på planeten, så giver det rigtig god mening ikke at støtte op om produktionen, og at arbejde for et nyt landbrug, som er i balance med naturens økosystemer.
Vi kommer ikke udenom at skifte kurs, men hvis vi vil gøre det lettest for os selv, så begynder vi nu, så vi forhåbentlig kan afbøde det værste af de forandringer, som naturen vil præsentere for os i den kommende tid.
Commentaires