De enorme skjulte omkostninger på vores sundhed, miljø og samfund fra vores nuværende fødevaresystem svarer til mindst 10 trillioner dollars om året, ifølge ny analyse, der dækker 154 lande. Beløbet svarer til næsten 10 procent af hele det globale BNP.
I november 2023 udkom en rapport fra FAO, som er FN’s fødevare- og landbrugsorganisation. De har for første gang nogensinde regnet på de skjulte omkostninger, som skabes af den nuværende landbruspraksis og vores tilhørende diæter.
De største skjulte omkostninger er drevet af usunde kostvaner, hvilket fører til forskellige livsstilsygdomme som nogle former for cancer, hjertekarsygdomme og diabetes 2.
En femtedel af de samlede omkostninger er miljørelaterede fra drivhusgas- og kvælstofudledninger, ændringer i arealanvendelse og vandforbrug. Dette er et problem, der påvirker alle lande, og omfanget er sandsynligvis undervurderet på grund af databegrænsninger, skriver FAO.
De største omkostninger ligger i sundhed, men er skarpt efterfulgt af miljø.
Vores fødevaresystem er påvirket og skabt af beslutninger fra både politikere, erhverv og borgere, der forbruger de produkter, der skabes. Man har ikke før gjort så meget for at måle de forskellige omkostninger og strømme på det samlede fødevaresystem, men kun set på den økonomiske direkte producerede kapital, som er forbundet med fødevaresystemet. Det er fx eksport, arbejdskraft og lønninger. Nu har man så hentet data, målt og analyseret på flere områder.
Aktiviteter fra disse tre områder afhænger af, og påvirker, vores liv på forskellige områder i form af forskellige 'kapitaler':
'Naturlig kapital' er fx når man tager, og bruger ferskvand til marker og landbrugsdyrenes drikkevand, så skaber det vækst på markerne og i dyrene, men til gengæld kan disse så påvirke de naturlige vandløb og grundvand negativt med forurening af forskellig art. Hvis man derimod har et regenerativt landbrug, kan produktionsmetoder bidrage til genopretning af økosystemer frem for ødelæggelse, skriver de i rapporten.
'Social kapital' kan bidrage til landbruget gennem kulturel viden og forme skikke for adgang til ressourcer såsom jord, mens landbruget producerer fødevaresikkerhed og ernæring (eller fødevareusikkerhed og underernæring) til gengæld, afhængigt af deres effektivitet, modstandsdygtighed og rummelighed.
'Produceret kapital' bidrager til forskning og udvikling, mens landbruget genererer indkomst, overskud, husleje og skatter til gengæld.
Alle de forskellige kapitaler er vigtige, så vi bedre kender de omkostninger, men også muligheder, som ligger i landbruget og hele fødevaresystemet.
Vi ved dog allerede rigtig meget om, hvad det er, der skal til for at vende en negativ og ødelæggende udvikling til en positiv og regenerende fremtid.
Naturvenligt landbrug og plantebaseret mad
I flere rapporter, som er udgivet i førende videnskabelige tidsskrifter og fra FN selv, beskrives det, at ændringer i landbrug og i vores diæter er afgørende for at løse både klimakrisen og biodiversitetskrisen/den sjette masseudryddelse - og sikre bedre helbred og ernæring.
I omtalte rapport fra FAO kan man på Figur 5 se, hvilke områder, som koster i fødevaresystemet.
Hvis vi bare ser på den kasse, hvor der står 'Primary Production', så er alle punkterne i denne forbundet med kødindustriens konsekvenser. Der fjernes natur og skove for at gøre plads til fodermarker og kunstigt producerede dyr. Disse dyr udleder metan og kvælstoffer og markerne sprøjtes med diverse af sprøjtemidler, gylle og kunstgødning.
50 % af jordens beboelige overflade bruges til fødevareproduktion. Omkring 80 % af denne er brugt til kød- og mælkeproduktion.
Hvis vi forestillede os at alle skiftede til en plantebaseret diæt, så kan vi mindske jordens fødevareareal med 75 %.
Det svarer til, at vi kan frigive et område på størrelse med Afrika til natur - så meget har vi altså fjernet for at producere kød.
70 % af verdens ferskvand bruges i fødevaresystemet og langt størstedelen af dette bruges på fodermarker til dyr og til dyrene i staldene. Fx kan en ko drikke op til 100 liter vand om dagen.
En bredere og samlende tilgang
FN og WHO har derfor et samarbejde, kaldet One Health, som med deres egne ord er:
"en integreret, samlende tilgang, der sigter mod en bæredygtig balance og optimering af menneskers, dyrs og økosystemers sundhed. Den anerkender, at sundheden for mennesker, husdyr og vilde dyr, planter og det bredere miljø (inklusive økosystemer) er tæt forbundet og indbyrdes afhængige."
Det er på baggrund af dette bredere perspektiv, at EAT-Lancet-kommissionen anbefaler os alle at fremme og spise en plantebaseret kost:
"...hvilket ikke kun gavner menneskers sundhed, men også dyrs sundhed og velvære".
Vores egne klimakostråd er også til for både at fremme vores sundhed og velvære, men også have et lavere CO2-aftryk. På den baggrund lavede Københavns Universitet en undersøgelse, som konkluderede, at hvis alle borgere i Danmark spiste efter disse kostråd, så kunne vi i vores sundhedssystem spare op imod 15 mia. kr. om året. En anden undersøgelse fra KU har set på de økonomiske omkostninger for den danske natur, som også er interessant, da det fx også er kødindustrien herhjemme, der er den største årsag til vores ringe natur og biodiversitet.
Der er altså både mange økonomiske grunde til at spise plantebaseret, og at man fra politisk niveau gør, hvad man kan for at fremme en sådan udvikling, Men der er også sundhedsmæssige fordele, ligesom dyrevelfærdsmæssige fordele - og hvis vi ønsker en verden med en natur og et klima i tryg balance igen, så er der ingen vej udenom at droppe kødet og få noget lækkert plantemad på tallerkenen.
Comments