Der er sikkert en del af os, som har et nytårsforsæt, der omhandler en sundere livsstil. For mange af os kan det være en kæmpe udfordring på trods af gode intentioner. Der er dog mange gode grunde til at have en større bevidsthed om, hvad der ligger på vores tallerkener.
Artikel skrevet af forskere for The Conversation
Fødevaresystemet står for en tredjedel af de globale udledninger af drivhusgasser. Hvis disse udledninger ikke kommer under kontrol, ville de sandsynligvis få planetens gennemsnitstemperatur over en stigning på 1,5 °C.
Forskning viser nu også, at luftforurening er på listen over problemer forårsaget af landbruget. Især landbrugsdyr er en vigtig kilde til ammoniakemissioner. Disse emissioner reagerer med andre forurenende stoffer og danner fine partikler, som kan forårsage helbredsproblemer som hjerte-kar-sygdomme, lungekræft og diabetes.
Vores seneste undersøgelse konkluderer, at et skift fra nuværende kostvaner til sundere, mere plantebaserede kostvaner kan forhindre op til 236.000 for tidlige dødsfald rundt om i verden og øge det globale BNP – blot ved at forbedre luftkvaliteten.
Sundere kost, renere luft
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) var der 4 millioner for tidlige dødsfald forbundet med udendørs luftforurening i 2019. Landbruget er ansvarlig for omkring 20 % af disse dødsfald.
Vi undersøgte, hvad der ville ske med luftkvaliteten, hvis mennesker rundt om i verden skiftede til en kost, der er sundere og bedre for miljøet. Dette omfatter flexitære diæter med mindre kød, vegetariske diæter uden kød og helt plantebaserede diæter uden animalske produkter.
Vores resultater viser, at et skifte til plantebaseret kost kan reducere luftforureningen betydeligt. Områder med mange landbrugsdyr, såsom Belgien, Holland, det nordlige Italien, det sydlige Kina og det midtvestlige USA (i Iowa er der otte grise for hver person), vil opleve særligt udtalte reduktioner i koncentrationen af fine partikler.
Danske tal:
Danmark er det land i verden med flest grise pr. indbygger.
Bedre luftkvalitet fører til bedre sundhed. Vi fandt ud af, at over 100.000 for tidlige dødsfald kunne forhindres globalt ved at spise mindre kød. Sundhedsgevinsten fra renere luft øger altså fordelene ved at spise en mere afbalanceret kost.
Disse sundhedsmæssige fordele øges, efterhånden som folk spiser færre animalske produkter. For eksempel, hvis alle spiste en 100 % plantebaseret kost, kunne antallet af for tidlige dødsfald som følge af luftforurening falde med mere end 200.000. I Europa og Nordamerika kan indførelse af en plantebaseret kost reducere for tidlige dødsfald fra al luftforurening med omkring 20 %.
Ren luft er et ofte overset, men vigtigt aspekt af arbejdsmiljøet. Forskning har fundet ud af, at luftforurening sænker produktiviteten hos arbejdere i mange forskellige job, fra gårde til fabrikker. For eksempel har undersøgelser vist, at luftforurening påvirker produktiviteten hos blåbærplukkere og pærepakkere.
Vores estimater tyder på, at renere luft også kan have en positiv indvirkning på økonomien. Vi fandt ud af, at et skift til plantebaseret kost kan øge det globale BNP med mere end 1 % – en gevinst på 1,3 billioner USD.
Dansk info:
I alt står landbruget for 94 pct. af al ammoniakudledning herhjemme, men forskerne i artiklen taler ikke kun om ammoniak, men også andre stoffer, som fx metan, der udledes i landbruget. Vi ved dog, at ammoniak påvirker følsomme naturområder som heder, overdrev og næringsfattige søer og vandløb - også havet bliver negativt påvirket, da den fordampede ammoniak øger kvælstoftilførslen.
Ammoniakforurening koster hvert år Danmark 2,7 mia. (Kan nu estimeres til at være mindre, da der ikke produceres så mange mink som tidligere).
Muliggørelse af forandring
Forbedring af luftkvaliteten er uden tvivl gavnlig for vores sundhed og økonomi. Vi argumenterer for, at kostændringer derfor bør have en fremhævet plads i politik.
At omfavne en mere plantebaseret kost er en omkostningseffektiv strategi til at tackle udledninger fra landbruget. Men det mindsker også behovet for dyre investeringer i udstyr til landbrugssystemer, såsom scrubbere, der fjerner ammoniak fra luften.
At spise mindre kød vil også mindske behovet for andre, mere drastiske foranstaltninger til at begrænse forureningen. For eksempel har forskere tidligere foreslået at flytte 10 milliarder dyr væk fra det sydlige og østlige Kina for at reducere ammoniakeksponering for mennesker i disse regioner.
Skift til sundere og mere plantebaseret kost giver en lang række fordele ud over ren luft.
Disse fordele omfatter en lavere risiko for kostrelaterede sygdomme, nedbringelse af drivhusgasser og sænkning af brugen af jord, vand og gødning til landbruget.
At opnå ambitiøse fremskridt på alle disse områder på samme tid vil være en udfordring, hvis vi alene er afhængige af teknologiske løsninger.
I løbet af sommeren 2023 gennemførte den tyske supermarkedskæde Penny et ugelangt eksperiment for at øge bevidstheden om de reelle omkostninger ved fødevarer på menneskers sundhed og miljøet. De priser, der blev opkrævet til kunderne, tog højde for fødevareprodukternes indvirkning på jord, vandforbrug, sundhed og klima.
Dette koncept kunne anvendes bredere. Men for at gøre en sådan politik retfærdig og acceptabel, skal den kombineres med måder at bruge skatteindtægter på for at sikre, at forbrugerne ikke bliver dårligere stillet, såsom at reducere momsen på frugt- og grøntsager og kompensere udsatte husholdninger. På denne måde ville de samlede fødevareudgifter blive holdt i skak, og lavindkomsthusholdninger ville blive beskyttet.
Sammen med foranstaltninger, der skal vejlede landmænd i overgangen til et plantebaseret landbrug, kan vores fødevaresystemer styres mod bæredygtighed og hjælpe folk med at leve op til deres nytårsforsæt.
Denne artikel er skrevet af Toon Vandyck Research Fellow in Economics, KU Leuven og Marco Springmann Senior Researcher on Environment and Health, University of Oxford for The Conversation og oversat af Lisel.dk
Comments