I 2018 blev der startet en historisk underskriftindsamling i EU under European Citizens Initiative (ECI), som stort set svarer til det danske ‘borgerforslag’, men på EU-niveau.
Forslaget, som blev kaldt ‘End The Cage Age’, blev underskrevet af 1,4 millioner borgere på tværs af samtlige EU-lande i løbet af et år.
‘End the Cage Age’ går ud på, at det skal være ulovligt at holde dyr i bure. Ikke bare (bur)høns, men fx også søer, kalve, kaniner, ænder mv. Det betyder helt at ændre praksis i landbruget, så dyrene kan få langt mere plads og mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd.
Efter den meget succesfulde indsamling af underskrifter blev forslaget forelagt Parlamentet i juni 2021. Hele 558 stemmer stemte for et forbud mod bure i landbruget inden 2027, og mente altså, at forslaget skulle videre til Kommissionen. Disse skulle udforme selve lovforslaget, så det derefter kunne vedtages ved lov. Kun 37 medlemmer af parlamentet stemte imod.
Det var altså en kæmpe succes, som var værd at fejre.
I 2023 viste en Eurobarometerundersøgelse oveni, at hele 84 procent af europæerne ønsker langt bedre dyrevelfærd i landbruget. Kommissionen tog også imod støtteerklæringer til End the Cage Age-initiativet fra NGO’er, forskere, dyrlæger, medlemmer af Parlamentet og flere fødevarevirksomheder. Der er altså stor borgerlig opbakning til forslaget.
Borgerne får et slag i maven
I oktober 2023 sker der så to ting. The Guardian afslørede, at landbrugsorganisationer har lobbyet imod End the Cage Age, og altså ikke ønsker at forbedre pladsforholdene for dyrene. Kommissionens arbejdsprogram fra 2024 bliver da offentliggjort, og det står klart, at på trods af den store opbakning til og nødvendigheden af en opdatering af reglerne omkring dyrevelfærd i landbruget, så er det slet ikke på programmet. Et par måneder senere foreslår Kommissionen dog, at der ændres på reglerne for transport af dyr og bedre velfærd for hunde og katte.
Det var et kæmpe slag i maven for alle de borgere, der havde skrevet under på End The Cage Age, for parlamentet, som havde stemt det igennem med et meget stort flertal, og for alle de NGO’er og aktivister, som har arbejdet i døgndrift for at gøre forslaget muligt og få det arbejdet igennem.
Europa-Kommissær Elisa Ferreira udtalte i marts 2024, at Kommissionen stadig arbejder på en opfølgning af End the Cage Age. Det skal sikres, at overgangen til et burfrit landbrug er bæredygtigt for landbrugssektoren og fødevaresystemerne.
Alle kriterier er på plads, men landbrugslobbyen kæmper imod
Den dominerende værdi på fødevare- og landbrugsområdet er, at vores fødevareproduktion skal være bæredygtig, og at dyrevelfærd er en integreret del af dette. Undersøgelser fra 2007 og frem viser, at befolkningens bekymring for dyrenes velfærd er støt stigende.
Samlet set på EU niveau og i flere bæredygtighedsrapporter fra FN og andre store institutioner er der en bred enighed om, at dyrevelfærd spiller en fremtrædende rolle i den bæredygtige dagsorden, og at det er vigtigt på baggrund af flere forskellige punkter. Lige fra biodiversitet, zoonoser, antibiotika og klima. I længden kan det økonomisk betale sig med en omstilling, da netop disse punkter har betydelige udgifter forbundet med sig.
Man forventer, at en del af landbrugsstøtten vil blive kanaliseret til omstillingen til burfrie systemer. Der vil oveni også være investeringer forbundet med omstillingen, som skal prioriteres. Disse kan være omfattende i første omgang, og det kan være en del af årsagen til, at Komissionen har prioriteret anderledes. Det kan fx være på baggrund af inflation og krigen i Ukraine. Forslaget anses dog for at have de kriterier, der skal til, for at overleve og blive realiseret, da det også har den nødvendige offentlige opbakning.
I oktober 2022 blev der også offentliggjort en kvalitetskontrol af EU’s dyrevelfærdslovgivning. Den fungerer som feedback til Kommissionens arbejde. Kontrollen fandt, at niveauet af dyrevelfærd slet ikke er optimalt, og at lovgivningen er:
”ude af trit med både befolkningens forventninger og ny viden på området”.
Landbrugslobbyen med den store Copa-Cogeca i spidsen har i alle årene arbejdet imod End The Cage Age. Deres argumenter hviler på økonomi og konkurrenceevnen, som de mener vil blive svækket. De anser Farm to Fork-strategien (EU’s bæredygtige forslag til handling for fremtidens fødevareproduktion) for at være en trussel mod fødevaresikkerheden. Dette på trods af, at klima- og biodiversitetsrapporter fra fx FN fremhæver vigtigheden af (nye) og mere bæredygtige landbrugsmetoder, som netop nødvendige for fødevaresikkerheden.
Copa-Cogeca ser dog stadig ud til at vinde med deres økonomiske argumenter. Alligevel ser vi i den seneste Eurobarometer fra 2023, at 60 procent af borgerne gerne vil betale mere for bedre dyrevelfærd. Dette på trods af fx inflationen. Der er altså stadig kræfter og baggrund for ikke at give op på End The Cage Age. Derfor kæmpes der videre.
Klager og retssager
I november 2023 indgav 57 NGO'er en officiel klage til Den Europæiske Ombudsmand over EU's manglende overholdelse af styrende regler. Kommissionen lovede at levere på End The Cage Age, men intet er endnu blevet fremlagt, og derfor var en klage passende. Det er første gang, et stort antal NGO'er har klaget over EU.
På baggrund af denne klage blev der åbnet en forespørgsel, hvor Kommissionen blev bedt om at sende et officielt svar til NGO’erne. Der kom et forsinket svar, men det gav ingen klar tidslinje eller handlingsplan for, hvornår End The Cage Age forslaget vil blive arbejdet igennem og offentliggjort.
I marts 2024 indledte ‘Citizens Committee of the ECI’ - altså det organ, som arbejder med EU’s borgerinitiativ - en skelsættende retssag mod EU ved EU-Domstolen. De kan ikke acceptere den manglende overholdelse af forpligtelsen til og kravene fra 1,4 millioner EU-borgere.
Hvad sker der nu?
Klagen hos Den Europæiske Ombudsmand er afsluttet, og nu vil de forskellige NGO’er fokusere på den forestående retssag.
The ECI Campaign, Eurogroup for Animals, Foodwatch International og Animal Equality har d. 27. juni 2024 anmodet om at kunne være med i sagen. Dette på baggrund af, at de er direkte berørt af Kommissionens manglende opfyldelse af sit løfte om at forbyde buropdræt af dyr. Deres anmodning bliver nu vurderet af retten.
Imens vi har ventet og håbet på, sammen med andre NGO’er og borgere, at Kommissionen ville opfylde det de havde lovet, så vi kan få dyrene ud af burene, skete der så det i september 2024, at EU udgav ‘The Strategic Dialogue on the Future of EU Agriculture’. Den er lavet af 29 interessenter fra fødevareindustrien, civilsamfund, landdistrikter og den akademiske verden. De skulle opnå en fælles ramme for udvikling af landbrug og fødevarer. I denne rapport opfordrede de Europa-Kommissionen til at de inden 2026 skal offentliggøre forslag til, hvordan man kan udfase dyrehold i bure - og altså leve op til det lovede.
Hvad bliver der egentlig kæmpet for?
Udover at det handler om dyrene, så handler det nu også om det demokratiske system i EU, og overholdelse af gældende demokratiske regler.
Over 300 millioner landbrugsdyr, herunder høns, vagtler, kaniner, søer og ænder, er indespærret i bure på dyrefabrikker i EU hvert år. Flere af dem holdes indespærret i burlignende forhold i hele eller det meste af deres liv. Dyrene er stærkt begrænsede i deres bevægelser, forhindret i at udvise naturlig adfærd, og det har skadelige virkninger på deres sundhed og velfærd.
Med så overvældende en modstand mod disse forhold for dyrene, en modstand som støt vokser, så må lovgivningen følge med og en gang for alle tage et opgør med fabriksproduktionen af dyr.
Tekst/sammendrag:
Udarbejdet af Dyrenes Venner & Lisel Vad Olsson.
Kilde:
Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Bachelorprojekt, ”KOMMISIONEN PÅ RETRÆTE?”
Et dagsordenstudie af det Europæiske Borgerinitiativ ”End the Cage Age” af Martin Benny
Pedersen.
Comments