11. sep. 20234 min læsning

En nem guide til et grønnere køkken

At ændre sine madvaner behøver ikke være så uoverskueligt, svært og fremmed, som narrativet ofte lyder. Tager man udgangspunkt i, hvorfor det er så svært for os danskere at spise flere planter, så viser det sig, at der er en løsning på årsagerne, som kan gøre skiftet nemmere, men også gøre maden lige så lækkert og genkendeligt som altid.

Jeg har altid elsket kød og en masse lækre kødretter. Jeg havde min faste flæskestegssandwich-pusher og min bacon var noget, som jeg aldrig kunne finde på at dele med nogen. Når vi skulle have aftensmad, så var det, som hos så mange andre, centreret omkring, hvad for noget kød vi havde lyst til.

Skulle vi have medister eller kotelletter, pølser eller mørbrad, steg eller frikadeller, hakkebøffer eller kylling? Når man vidste, hvad for noget kød man ville have, så var tilbehøret nemt at finde, da det var det samme som altid.

Men min mand og jeg faldt over nogle dokumentarer

Den ene dokumentar, som berørte ham meget, handlede om, hvor stor en indflydelse kosten har på vores krop og livsstilssygdomme. Især produkterne fra dyr, viste sig at være problematiske. I dag ved vi, at vi kan spare 15 milliarder kroner om året i vores sundhedsvæsen, hvis vi spiser efter de nye klimakostråd. Netop fordi, at forekomsten af hjertekarsygdomme, diabetes 2 og nogle former for cancer vil blive mindsket betydeligt. De længstlevende befolkninger med færreste sygdomme viser sig, at være folk, som spiser en plantebaseret kost med et minimum eller slet intet animalsk (1).

Den anden dokumentar, som rystede os begge to voldsomt, handlede om, hvor stor en indflydelse produktionen af landbrugsdyr har på vores planet i forbindelse med landjord, biodiversitet og økosystemer - udryddelse af vilde dyr. I dag ved vi fra FN og andre store institutioner med forskning, at produktionen af dyr er den største årsag til det, som nogle forskere kalder ‘den sjette masseudryddelse’. Biodiversitetskrisen (2).

Halvdelen af jordens beboelige overflade er landjord omlagt til produktionen af dyr. Enten i form af fodermarker eller græsning. Men produktionen leverer kun 18 % af vores indtagede kalorier. Der er et ekstremt spild af resurser og ferskvand. Det kvælstof, som dyrene udleder, er årsagen til iltsvind i vores farvande og dermed ikke kun udryddelse af dyrearter på landjorden, men også i farvandene.

Da vi efterfølgende også satte os ind i, at vi i Danmark producerer, avler og indespærrer over 200 millioner dyr om året, som vi ikke behøver at spise, og som endda lider af diverse produktionssygdomme - og får frarøvet deres naturlige kroppe og mulighed for fri udfoldelse, så havde vi alt grund til at ændre kost, da vi jo ikke ønskede at skade nogen, hvis vi kunne undgå det.

Men hvordan?

Jeg var nødt til at finde ud af en smart måde at ændre vores madvaner, så jeg ikke fandt det besværligt. Det hele starter jo med, hvordan man tænker over maden. Vi plejer, som skrevet, at tænke kødet først, men det gav jo ikke mening at tænke grøntsager først, for vi er jo nødt til at have noget, der mætter, og som er nemt at lave.

Da fik jeg ideen at tænke i ‘nationaliteter’. Det er jo i Danmark, at vi sætter kødet først, men det gør de ikke specielt i mange andre lande. I Indien hedder retterne ofte noget med krydderiet eller en grøntsag, der ofte kommer i centrum. I Mexikanske retter er det fx nachos eller tortilla. I Thailand er det stegte ris eller nudler fx. I alle disse retter er der en nem mulighed for at bruge andre proteinrige produkter end kød, da det mere er stivelsen, krydderierne og grøntsagerne, der er i centrum.

Hvis jeg så ønskede at lave noget italiensk kødsovs, som normalt er hakket oksekød, så var det nemt at skifte det ud med enten sojagranulat, hakkede champignoner eller plantefars.

Tip:

Starter man med at stege det i røget paprika, lidt sojasovs, boullion og fedt, så fremmer man umamismagen, som giver den kødfulde oplevelse.

Mexikanske retter kan alle laves med de bønner, man bedst man kan lide. Hjemme hos os er vi glade for sorte bønner og kidney bønner. Der er efterhånden nogle gode veganske oste på markedet, ligesom det er nemt at finde vegansk neutral youghurt, som man kan tilføre den smag, man ønsker.

Alle thairetter kan laves med tofu, men jeg kan virkelig også anbefale Like Meat Chicken, som jeg mener, er den bedste på markedet. Plant Mate har dog også en rigtig god granulat, som er nem at bruge, og hvor du kan tilføre ‘kødet’ den smag, du ønsker.

Den samme Like Meat kan bruges i den indiske ‘kylling i karry’-ret, som de fleste af os elsker. Og i alle andre indiske retter kan kikærter bruges i stedet for kød. Men også tofu er god, og både kikærter og tofu kan steges i lige det, som du ønsker, det skal smage af.

Den allerbedste amerikanske burger bøf er denne ‘Black Bean Burger’. Jeg bruger de krydderier, som jeg ønsker. Det kan fx være timian, rosmarin, røget paprika og lidt oregano. Den skuffer aldrig i en burger, men kan også sagtens bruges til brun sovs og kartofler eller en god bearnaise, hvor jeg bruger denne opskrift.

Jeg lærte meget hurtigt, at hvis jeg en dag ønskede en eller anden smag, som fx stegt flæsk, så kunne jeg google “vegansk stegt flæsk” og finde en god opskrift. Det samme med karbonader, bacon, tarteletter osv. (Links til opskrifter længere nede).

Det er så ærgeligt, når man ofte hører, at folk ikke kommer i gang med at prøve sig frem i et grønnere køkken, fordi vi ofte taler ind i, hvor svært det er. Der er også folk, der mener, at det er mere dyrt, men det er også en skrøne, da hverken bønner, kikærter, linser eller champignoner er mere dyrt end kød. Og det granulat, som kan fås fra Plant Mate i Coop eller Soja Granulat fra fx Lidl, er ikke dyrere, når man ser, hvad man får ud af det efter tilberedning.

Jeg håber, at denne lille guide kan hjælpe dig i gang :)