Praktisernede dyrlæge Astrid Ruegaard Hansen, deler her vigtig viden om de forskellige problematiske forhold, som mink lider under i Danmark og i Fødevarestyrelsens kontroller.
At holde dyr indespærret i små metalbure med hullet trådgulv, må anses for at være en forældet og uacceptabel måde at have dyr på og i direkte modstrid med den viden, som vi i dag har om minks naturlige adfærdsbehov.
På Fødevarestyrelsens side om dyrevelfærd finder man følgende tekst:
Begrebet dyrevelfærd ændrer sig hele tiden, fordi bl.a. forskningen hele tiden gør os klogere på dyrene og deres behov.
Det er det enkelte dyrs egen oplevelse af sin situation, der er afgørende for, om velfærden er god eller ej.
Dyrevelfærdsreglerne sætter rammerne for, at dyr skal behandles ordentligt, ligesom der skal tages hensyn til den enkelte dyrearts behov.
Dyrevelfærdsloven
Dyrevelfærdslovens paragraffer er de regler, som sætter rammerne for, hvad det er, vi skal tage hensyn til, når vi holder dyr. Loven gør ikke forskel på dyrene i de første paragraffer, som sætter rammerne for hold af dyr. Loven anerkender, at dyr er sansende og følende væsener. Det betyder, at de kan have både fysiske og psykiske oplevelser, hvilket både kan give nydelse og glæde eller lidelse og smerte.
Det er dyrevelfærdsloven, som skal følges, når man laver de bekendtgørelser, som nærmere bestemmer, hvordan man må holde de enkelte dyrearter, som fx grise, køer og pelsdyr.
På baggrund af lukningen af minkproduktionen grundet covid-19 og diskussionen om en evt. genåbning udtalte Dyreetisk Råd sig i 2021 om minkproduktionen således:
”Rådet mener derfor, at meget restriktive former for dyrehold på grund af deres indbyggede begrænsninger ift. at tilgodese dyrenes velfærd ikke kan anses for tidssvarende og dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige med den nuværende viden om dyrs adfærdsmæssige behov.”
Om størrelsen på burene står der i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr følgende:
Fotos af typiske minkbure. Heri lever minkene hele deres liv. Minkenes urin og afføring falder ned gennem hullerne, og ligger i bunker under burene, hvor det frigiver betydelige mængder ammoniak.
Mink har ikke glemt, at de er naturlige rovdyr
Mink er små nysgerrige, smidige og hurtige rovdyr, som gerne fanger vandlevende byttedyr.
De er aktive 2-4 timer i skumringen, og resten af tiden opholder de sig i deres jordhuler.
Ligesom grisene har minkene heller ikke – trods mange års intensiv avl – glemt deres naturlige adfærd eller mistet deres instinkter.
Biolog Mette Hammershøj har en PhD i mink, og har udtalt, at:
”..undslupne farmmink opnår samme overlevelseschancer som vilde mink, hvis blot de klarer at overleve de første par måneder i naturen”.
AQUA Akvarium & Dyreparks har haft et projekt med mink. På deres hjemmeside (inden Covid-19) stod der om resultatet af dette projektet:
”Pelsdyrbranchen mener, at minken har vænnet sig til traditionelle trådbursystemer og derfor ikke har behov for mere naturlige forhold. Dyrenes Beskyttelse er uenig i denne opfattelse. Projektet i AQUA Akvarium & Dyrepark har vist, at burmink, der gennem generationer er opdrættet i små bure, får en naturlig adfærd når de får mulighed for det i naturtro omgivelser”.
Minken har svømmehud ved de inderste led af tæerne, og er en god svømmer. Den graver huler i breden eller overtager huler fra andre gravende pattedyr som mosegris eller bæver.
Hannen vejer op til 1,5 kilo, mens tæven vejer mellem 400 og 800 gram. Mink på farme er dog avlet større, og vejer derfor over det dobbelte. En han vejer derfor over 3 kg. En gennemsnitlig ikke-overvægtig dansk kat vejer cirka 4 kg., og er ligesom minken et aktivt rovdyr, der sandsynligvis også ville blive stresset i et lille trådbur på størrelse med en lille almindelig flyttekasse.
I pelsindustrien er minkene sat flere tusind sammen på et mindre område, hvor de lever tæt op og ned af hinanden i de små bure. Miljøstyrelsen skriver om fritlevende mink:
"Uden for parringstiden færdes hanner og hunner alene, og begge køn forsvarer et territorium mod artsfæller af samme køn. Territoriet er lineært og opregnes i km søbred/vandløb. Et territorium kan være 2-3 km, og det markeres med sekret fra nogle kirtler under halen. I parringstiden, (som løber fra februar til april. red.), hævder hannen ikke territorium, men strejfer rundt efter parringsvillige hunner."
Sygelig stressbetinget adfærd
Indespærrede mink kan udvikle forskellige former for sygelig, stressbetinget adfærd. Det kan blandt andet være stereotypi, som er gentagne, ensartede bevægelser uden noget formål. De løber fx rundt i endeløse cirkler i buret. De kan også udvikle kannibalisme overfor egne unger eller søskende. Det er sygdomme, som udløses af den måde, de bliver passet, fodret og håndteret på – dvs. produktionssygdomme.
Landmanden har næppe tilkaldt dyrlæge til et enkelt dyr eller fået det indlagt på dyrehospital.
Velfærdskontrol fejler
Det er Fødevarestyrelsen (FVST), som har kontrollen med dyrevelfærden i landbrugets besætninger. Nedenstående oplysninger fra FVSTs kontrol og vejledning til deres kontrollører udstiller deres erhvervsvenlige holdning.
I 2012 gennemførte Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold kontrol i 97 tilfældigt udvalgte minkfarme fordelt over hele landet. Kontrolkampagnen blev gennemført i september og oktober 2012. Men veterinærrejseholdet havde i samarbejde med Kopenhagen Fur informeret om kontrolkampagnen i forbindelse med pelsdyrbranchens temadag d. 31/8 - 2012. De havde også informeret om kampagnen både i landbrugspressen og i bladet Dansk Pelsdyravl.
På trods af advarslerne, så blev 41% af de kontrollerede farme sanktioneret for overtrædelse af reglerne vedrørende dyrevelfærd, obligatorisk sundhedsrådgivning og uddannelseskrav.
I 27 % af de kontrollerede farme blev der fundet syge og tilskadekomne mink, som ikke var håndteret korrekt, hvoraf:
4 minkfarme blev politianmeldt
18 minkfarme modtog påbud (svarende til ca. 19 %)
4 minkfarme modtog indskærpelse
Af Fødevarestyrelsens vejledning til deres kontrollører fremgår det, at man trods en meget alvorlig og smertefuld sygdom som blotlagte knogler eller tilstopning af urinveje vejleder landmanden om, at dyret bør aflives, ikke at det skal aflives. Men så alvorlige sygdomme kræver hurtig og korrekt diagnostik og intensiv behandling, hvilket er usandsynligt under farm-forhold. Landmanden har næppe tilkaldt dyrlæge til et enkelt dyr eller fået det indlagt på dyrehospital.
Der står i samme vejledning, at man som kontrollør kan godkende dyr uden lemmer, som er blevet afgnavet af andre mink. Kontrollen accepterer dermed, at landmanden i sit daglige opsyn med hans mink har gået og kikket på dyret, mens det havde blødende knoglestumper og ubegribelige smerter, som han har ladet hele færdigt.
"Det kan accepteres, at der findes enkelte mink med et manglende ben under forudsætning af, at benet er fuldstændigt afhelet, at der er vokset pels ud over, og at minken trives. I alle andre tilfælde bør forholdet vurderes af en dyrlæge", side 25 i FVST vejledning.
På side 20 i samme vejledning står der:
Første to billeder er samme mink, men før og efter aflivning. Minken manglede begge forben. Tredje billede er mink uden et forben. I begge tilfælde skulle dyrlæge vurdere forholdene.
Da velfærdskontrollen ikke kan tjekke flere millioner dyr om året, så er det sjældent, at besætningerne, som ofte består af flere tusind dyr, reelt kontrolleres af Fødevarestyrelsen. Det er selvfølgelig landmanden selv, der har det daglige ansvar for dyrene.
Følgende video er fra Anima, og er optaget i Danmark i efteråret 2023.
Forråelsen er til stede i landbruget
Hvis man som besætningsejer eller som besætningsdyrlæge lader dyr leve, som fx har fået gnavet lemmer af, så er der sket en forråelse overfor de levende dyr. Det er samme forråelse - også kaldet staldblindhed - som vi ser overfor andre produktionsdyr. Forråelsen sker, når man over tid vænner sig til at se på elendigheder, og når ingen stiller spørgsmålstegn ved tingenes tilstand.
Pandemierne som en tikkende bombe
Minkproduktion vil altid udgøre en risiko for udvikling af nye farlige varianter af coronavirus og måske andre vira. Sådan er det, når man holder mange unge immun-svage individer tæt sammen under stressende og ikke-optimale hygiejniske forhold. Virus stortrives sådanne steder - det kender alle småbørnsforældre til.
Det gælder også for den danske svineproduktion, hvor flere influenza-typer findes. De udgør også en tikkende bombe for os alle sammen!
I USA er der lige nu store problemer med coronasmitte i minkbesætninger. Det fremgår af en artikel i The New York Times, hvor man, indtil artiklen blev skrevet, har fundet coronavirus på 18 farme. Langt flere kan dog være smittet, da der ikke stilles krav til farmerne om at rapportere til myndighederne ved syge besætninger.
"Siden pandemiens tidlige dage, hvor coronavirus smittede pelsfarme, har forskere bekymret sig om, at mink kan blive et langsigtet reservoir for virussen og en potentiel kilde til nye varianter", fra New York Times
Konklusion
Selvfølgelig skal minkproduktion stoppes helt. Hvis ikke vores egne nationale politikere gør det, så kan vi forvente, at EU bestemmer det for os. EU er i gang med End The Cage Age, som er et yderst vellykket borgerinitiativ, og et nyt større initiativ for et pelsfrit Europa er lige gået i luften.
Lad minkproduktion uddø og lad den blive et flovt, men afsluttet kapitel i historien om menneskehedens grådighed og magtudøvelse overfor andre levende væsener.
Denne artikel er fra 2022. Minkproduktionen åbnede igen og allerede nu er nye afsløringer dukket op af mink med åbne sår og tydelige lidelser. Lovgivningen og kontrollerne, som beskrevet foroven, er ikke blevet ændret. På linket kan du skrive under på, at du ønsker det stoppet.
Vil du have et dybere indblik i politikken bag produktionen og minkenes liv, så læs bogen 'Det blinde øje' af Mathilde Walter Clark, som er nævnt som den bedste bog i Danmark i 2023.
Comments