Regeringen er kommet med et nyt udspil om dyrevelfærd i Danmark. Vi har vores rammelov, dyrevelfærdsloven, men de enkelte nærmere bestemmelser er beskrevet i bekendtgørelserne. Det er dem, der nu er til diskussion inde for en række områder. Det handler fx om, hvor mange kontrolbesøg landbruget skal have, eller hvor længe en hund må stå bundet; ekstrem avl af kæledyr eller om burhøns er lovligt eller ej.
Der er så mange enkelte punkter i udspillet, som der kunnes tage fat i og stille spørgsmålstegn ved, men for nu tager vi det store overblik. Jeg mener, at selve diskussionen om større eller mindre pattegrisdødelighed og de fleste andre punkter er absurde, da forholdene for dyrene generelt er en overtrædelse af dyrevelfærdsloven, og derfor slet ikke burde være til diskussion.
Det, at vi i det hele taget har dyr indespærret i en fabriksproduktion med ekstrem avl og produktionssygdomme til følge, er en overtrædelse af de første paragraffer i rammeloven om dyr.
I udspillet kan det se ud som om, at nu vil man endelig gøre det rigtig godt for de over 200 millioner dyr, som vi hvert år producerer i landbrugets betonhaller. Men selve det, at vi har stuvet millioner af dyr sammen i disse haller, går imod rammelovens bestemmelser - det burde være indlysende. Små rettelser her og der i de enkelte bekendtgørelser for hvert enkelt dyr, så tallene kan se lidt bedre ud i kontrollerne, er ikke en løsning for de samlede lidelser, som er hverdag for dyrene.
Kunne vi ikke have en bredere samtale om, hvad det er for et liv og avlede kroppe, som dyrene generelt fødes ind i? Sætte spørgsmålstegn ved, om vi virkelig kan stå inde for produktionen i forhold til rammeloven?
Det loven siger
Det er værd at bemærke de første fire paragraffer, de generelle bestemmelser, der skal være gældende for alle andre følgende bestemmelser:
Når man avler dyr til at vokse hurtigt, til at vokse sig større og større, have ekstra ribben, flere unger end man kan varetage naturligt, producere 10 x så meget mælk, end hvad deres unger naturligt ville drikke, så yverne vokser sig så store, at man ikke kan gå og stå naturligt, så er det hverken at beskytte dem, fremme respekt, behandle dem forsvarligt og undgå smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe.
Når man holder dem i betonhaller, hvor de hverken kan mærke græs, jord eller sol og regn på kroppen, og hvor de ikke kan udleve naturligt adfærd med deres flok eller unger, så er det ikke at tage hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Loven anerkender, at dyrene er levende og sansende, og at man skal tage hensyn til dem i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Det kan bare ingen steder ses i det konventionelle landbrug, at det er det, man gør.
Det normale i landbruget går imod rammeloven
I forbindelse med videnskaben så ved vi i dag langt mere om dyrs adfærd, psykologi og behov. Dyr er ikke en slags laverestående maskiner, som bare skal kunne spise, sove og formere sig for at undgå lidelse. (Der er dog også langt imellem naturlig formering i landbruget).
Når man tager ungerne fra deres naturlige mødre før tid, så har det en konsekvens for dem. Det er stressfyldt for pattedyr at miste tid og tilknytning med deres mødre. Nyere forskning viser også, at dyr både har kultur, tænkning, sprog og følelser, og tager man alt dette i betragtning, så er det tydeligt, at der ikke tages hensyn til dette i landbruget og i vores udlevelse af lovgivningens generelle bestemmelser.
Dyrenes følelser og oplevelse af et liv indespærret på et lille område klemt sammen med andre, hvor man sover, spiser og har afføring samme sted, er ikke taget i betragtning.
I landbruget er det normale, at effektivitet og kvantitet kommer før dyrenes velfærd, og igennem alt for mange årtier har det været normalen, at det var det, som afgjorde de enkelte bekendtgørelser. Som eksempel kan fremhæves, at en gris på 100 kg. bare skal have tildelt 0,65 kvm. plads, og at en so må fikseres i kortere eller længere tid. Eller at man må fjerne nyfødte unger fra deres mor.
Engang imellem laves frivillige aftaler med landbruget eller andre bestemmelser, som skal højne dyrevelfærden, men de frivillige aftaler har aldrig virket, og der gives gerne dispensation fra andre bestemmelser, eller de træder først i kraft alt for mange år frem. Vi kan og bør ikke længere spille med på det gentagande politiske spil.
Vi kan ikke være det bekendt, når vi ikke en gang for alle tager en overordnet diskussion om vores generelle forhold for landbrugsdyrene. 200 millioner dyr om året tvinges ind i en fabriksproduktion, hvor deres behov og adfærd ikke tilgodeses, men hvor effektivitet og billigt kød, æg og mælk går forud for deres lidelser.
Det kan vi altså gøre bedre - det skal vi gøre bedre.
Comments