I debatten om plantebaseret kost nævnes smag nok mere end noget andet. Vi kan godt lide smagen af dyr - vi er tryg ved den, og det er det, som vi kender. Vores kroppe er dog virkelig smarte og kan forandre sig på flere måder. Og det kan vores smagsløg nemlig også.
Kroppen ændrer smagsløg i forhold til hvilke fødevarer og hvilken næring, som vi indtager. På den måde kan vi lide den type mad, som er i vores specifikke område. Forstået på den måde, at vi kan lide det mad, som vi vokser op med, og vænnes til. Flytter vi til et nyt område med en anden type mad - som vi gjorde, da vi vandrede rundt for mange tusind år siden, eller ændrer vores kost på anden vis, så vænnes vores smagsløg til den nye kost, så vi kommer til at kunne lide det, som vi spiser.
Det er faktisk virkelig smart!
Det betyder, at når nogen siger, at de ikke kan lide noget, så er det måske i flere tilfælde mere korrekt at sige, at de ikke er vænnet til det - eller at de endnu ikke er vænnet fra det fx meget salte, søde eller fedtede. Man må lige hænge i et par uger, hvor smagsløgene kan nå at ændre sig - for det gør de. Jeg har selv oplevet det flere gange.
Jeg elsker fx en kaffe latte. Da jeg første gang skulle drikke en latte lavet på sojamælk, brød jeg mig virkelig ikke om smagen. Jeg ønskede dog ikke at drikke komælk længere, så jeg tvang mig selv til sojalatte et par gange, og begyndte så at kunne lide det. I dag drikker jeg dem oftest på baristo-havremælk, og jeg synes, at komælk smager virkelig mærkeligt, når jeg ved en fejl har fået det. Jeg har flere gange på den måde oplevet, hvordan mine smagsløg har ændret sig. I dag kan jeg fx lide både avocado, knoldselleri og korianderblade, som jeg ellers ikke har kunnet fordrage før i tiden.
Tænker man lidt nærmere over det, så synes jeg heller ikke, det giver mening, at man ikke kan lide de ting, som man ved, er det bedste for kroppen.
Men vores mad er manipuleret, så vores smagsløg ikke kender de gode ting. Mange af vores plantebaserede fødevarer er fx fremavlet til at udelade bitterstoffer og blive mere søde i det, ligesom meget af det kød, som ligger i kølemontren, er pumpet med sukkervand og vores pålæg med salt og fedt.
Vi er simpelthen blevet vænnet af med at kunne lide de ting, som nærer vores krop bedst.
Bitterstoffer er fx vigtige i vores mad, da de fremmer et sundt tarmsystem og den generelle sundhed og balance i kroppen, som er forbundet med vores immunforsvar. De er faktisk ret essentielle, men de færreste af os spiser langt fra (nok) af dem. Gamle sorter af vores afgrøder uden brug af sprøjtegifte og uden gødning med lettilgængeligt kvælstof er den bedste garanti for at indtage flere af disse virkningsfulde bitterstoffer. Har man ikke den store adgang til de gamle sorter, så kan man vælge økologiske varer, som ofte smager mere autentisk, og indeholder mere af den gode næring.
Pointen her (i første indlæg ud af to om emnet) er dog bare, at vi relativt hurtigt kan vænnes af med at synes, at plantebaseret mad 'mangler' noget. Oveni kan man komme meget langt med gode krydderier, olie, sojasovs, røget paprika og andre smage, som fremmer og indeholder 'umami'. Det er bare at finde de gode opskrifter og lege i køkkenet.
Giv dig selv tre uger med planterne
Det behøver altså bestemt ikke at være kedeligt i det plantebaserede køkken, men det kan tage lidt tid at vænne sig til nogle andre smagsnuancer, end dem man er vant til. Det er helt naturligt.
Når man ved det, så er man måske mere motiveret for lige at hænge i og prøve det ordentligt af i nogle uger, hvor man også kan mærke, hvad de plantebaserede retter gør ved maven og energien.
Et par gode huskeregler er at sørge for nok kalorier og bruge masser af bælgfrugter, som kan fungere på hundredevis af forskellige måder sammen med gode smagsgivere.
Comentários